Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Google: Få op til 900 kroner i annoncering

Markedsføringsloven - oversigt over paragraffer, baggrund og formål

327

Markedsføringsloven gælder al privat erhvervsvirksomhed, samt visse dele af det offentlige. Du skal derfor være opmærksom på en lang række bestemmelser i loven, når du planlægger dine marketingaktiviteter.

Markedsføringsloven indeholder bestemmelser, som er temmelig løse og fortolknings-afhængige. Det er ikke nødvendigvis til din fordel. Du må derfor nøje overveje dine aktiviteter, og på forhånd klarlægge, hvordan du forholder dig til og fortolker lovens paragraffer i hvert enkelt tilfælde.

I det følgende får du en kort oversigt om de bestemmelser i loven, som må forventes at være de vigtigste ved markedsføring af din virksomhed. Hver bestemmelse er indledningsvis fortolket, hvorefter selve lovteksten fremgår. Hermed får du både et overblik, mens du ligeledes har en mulighed for at dykke direkte ned i loven.

348

Markedsføringsloven § 1. God markedsføringsskik

Markedsføringslovens § 1 slår fast, at du ikke må foretage handlinger, som strider mod god markedsføringsskik. Det betyder, at dine markedsføringsaktiviteter skal være lovlige, sømmelige, hæderlige og sandfærdige. I praksis vil det for eksempel sige, at du ikke må love guld og grønne skove, hvis du ikke kan holde, hvad du lover. Du må ikke tale dårligt om andre. Du må ikke lukrere på andres reklameslogans. Du må heller ikke hænge andre ud.

"§ 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser."

539

Markedsføringsloven § 3. Vildledning, nedsættende omtale m.v.

Ifølge Markedsføringsloven § 3 skal varens kvalitet og egenskaber svare til angivelserne i reklamen. Oppustede og vildledende oplysninger om et produkts fortræffeligheder holder ikke i byretten. Det betyder, at du ikke må skrive fx "Danmarks største og billigste" - med mindre du kan dokumentere det, lige som du ikke må tale nedsættende om hverken konkurrenter eller forbrugere for at understrege dine egne fortræffeligheder.

"§ 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres."

560

Markedsføringsloven § 4. Reklameidentifikation

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det er synligt for modtagere af et reklamebudskab, at det reelt er en reklame. Hermed modvirkes, at erhvervsdrivende ikke gør brug af skjult reklame.

Skjult reklame omfatter blandt andet reklamer som fremstår som redaktionelt stof i aviser, blade, radio og på tv. En erhvervsdrivende må således sikre sig, at det fremstår som en reklame ved at det blandt andet i aviser tydeligt markeres med teksten "annonce" eller lignende. Endvidere skal erhvervsdrivende ved reklamer i film- og tv-produktioner sørge for, at det fremgår tydeligt før eller efter filmen - evt. i rulleteksterne.

"§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes."

250

Markedsføringsloven § 5. Sammenlignende reklame

Ifølge markedsføringsloven § 5 må du gerne sammenligne dit produkts fortræffeligheder med konkurrenternes, forudsat der er tale om reel information. Men sammenligningen skal være korrekt, relevant og loyal.

"§ 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent.

Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen

  1. ikke er vildledende,
  2. angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
  3. er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen,
  4. ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydelser,
  5. ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,
  6. for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,
  7. ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og
  8. ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjenesteydelse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.

Stk. 3. I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvornår tilbudet ophører, eller efter omstændighederne, at tilbudet kun gælder, så længe de pågældende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder særtilbudet endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder."

653

Markedsføringsloven § 6. Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere.

Som udgangspunkt regulerer markedsføringsloven, hvordan og hvornår du må bruge breve og e-mails i din markedsføring. Og der er stor forskel på reglerne for breve og e-mail.

Markedsføringsloven forbyder som udgangspunkt markedsføring via e-mail, automatiske opkaldssystemer og telefax, med mindre modtager har givet sit samtykke.

Hvis en erhvervsdrivende ved salg af varer eller tjenesteydelser har modtaget kundens e-mail-adresse er det dog tilladt, at anvende e-mailen til at markedsføre tilsvarende produkter eller tjenesteydelser. Hertil skal den erhvervsdrivende dog være opmærksom på, at kunden både let og gebyrfrit skal kunne framelde sig henvendelser fra den erhvervsdrivende. Det gælder både ved den oprindelige afgivelse af e-mail-adressen, samt ved senere markedsføring.

Erhvervsdrivende skal være særlig opmærksomme på, at direkte markedsføring til bestemte personer er omfattende reguleret. Det betyder at erhvervsdrivende ikke via post eller telefonisk må henvende sig til bestemte fysiske personer, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

  • Den pågældende har frabedt sig henvendelse fra den erhvervsdrivende.
  • Det fremgår af "Robinson-listen" at den pågældende har frabedt fra henvendelser i markedsføringsøjemed. Listen udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, så det er den erhvervsdrivendes ansvar at kontrollere, om personen har tilmeldt sig denne.
  • Hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR bliver opmærksom på, at personen har frabedt sig sådanne henvendelser.

Ydermere skal den erhvervsdrivende være opmærksom på, at der i relation til telefonisk henvendelse er særlige indskrænkninger i lov om visse forbrugeraftaler.

Det skal bemærkes, at begrebet "direkte markedsføring" som er reguleret ved denne bestemmelse, ikke omfatter adresseløse forsendelser, såsom tilbudsaviser, tv-reklamer eller lignende, der sendes til en ubestemt kreds af modtagere. Erhvervsdrivende er derfor berettiget til at sende reklamer via posten til både forbrugere og andre erhvervsdrivende, så længe de ikke sendes til bestemte personer.

Endelig skal den erhvervsdrivende være opmærksom på, at den første gang der rettes henvendelse til en bestemt fysisk person, fremgår det af loven, at den erhvervsdrivende på en tydelig og forståelig måde skal oplyse om hvordan personen vederlagsfrit kan frabede sig disse henvendelser.

"§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.

Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.

Stk. 5. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.

Stk. 6. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3 frabedes.

Stk. 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3."

533

Markedsføringsloven § 7. Vejledning

Markedsføringslovens § 7 fastslår, at du som erhvervsdrivende er underlagt en generel oplysningspligt. Det medfører, at erhvervsdrivende skal yde forsvarlig vejledning om eksempelvis brugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelse, når det kan have betydning for bedømmelse af varen eller ydelsen.

"§ 7. Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelses-mulighed."

188

Markedsføringsloven § 8. Markedsføring rettet mod børn og unge

Bestemmelsen har til hensigt at beskytte børn og unge mod udnyttelse af deres mangel på kritisk sans, erfaring, samt godtroenhed. I det omfang der foretages markedsføring mod børn og unge skal det derfor tages med hensyn hertil. Endvidere må der ikke foretages markedsføring mod børn og unge der - hverken direkte eller indirekte - opfordrer til vold, hensynsløs adfærd, alkohol eller andre rusmidler. Endelig skal erhvervsvirksomheder være opmærksom på, at de ikke i deres markedsføring på utilbørlig måde benytter sig af vold, frygt eller overtro for at sælge sine produkter.

"§ 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.

Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler."

180

Markedsføringsloven § 9. Salgsfremmende foranstaltninger

Erhvervsdrivende skal sørge for, at markedsføringslovens bestemmelser om salgsfremmende foranstaltninger respekteres. Det betyder, at tilbudsbetingelser til forbrugeren skal være klare og let tilgængelige for forbrugeren. Ligeledes skal værdien af eventuelle tillægsydelser være klart oplyst til forbrugeren.

Erhvervsdrivende skal endvidere tage forbehold i sin markedsføring, hvis en vare eller tjenestetydelse, der udbydes til en bestemt pris, kun findes i små mængder, som det ofte forekommer ved slagtilbud.

"§ 9. En salgsfremmende foranstaltning skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren og værdien af eventuelle tillægsydelser klart er oplyst.

Stk. 2. Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen."

458

Markedsføringsloven § 10. Rabatkuponer og -mærker

Markedsføringsloven opstiller det udgangspunkt, at erhvervsdrivende ikke må give rabat ved brug af kuponer, mærker og lignende som er stillet til rådighed forud for et køb af en vare eller til udførelse af en tjenesteydelse. Begrundelsen er, at denne rabatform er præget af tilfældighed, samt at det er besværligt for såvel forbrugere som detailhandlen. Bestemmelsen medfører blandt andet, at værdikuponer i eksempelvis dagblade, tilbudsaviser og reklamebrochurer ikke er tilladt. Omvendt betyder det ikke, at det er forbudt at yde organiseret rabat til medlemmer af en forening, igennem ansættelse i en virksomhed mv.

Der findes dog en undtagelse til bestemmelsen. Den medfører, at erhvervsdrivende kan give rabat eller anden ydelse i form af mærker eller kuponer hvis følgende er opfyldt:

  1. Hvert enkelt mærke er tydeligt forsynet med udstederens navn eller firma
  2. Hvert enkelt mærke er markeret med mærkets værdi i danske kroner
  3. Den erhvervsdrivende skal indløse mærket til den angivne værdi, når mærker med en samlet værdi på mindst 20 kr. kræves indløst

"§ 10. Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer el.lign., der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelsen af en tjenesteydelse.

Stk. 2. Erhvervsdrivende må dog ved salg af en vare eller udførelsen af en tjenesteydelse give rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer el.lign. til senere indløsning, såfremt hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller firma med angivelse af en værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal indløse mærket til en værdi, når mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, kræves indløst."

518

Markedsføringsloven § 11. Lodtrækning og præmiekonkurrencer

Erhvervsdrivende skal være opmærksom på, at der over for forbrugere som udgangspunkt ikke må anvendes lodtrækninger, præmiekonkurrencer og lignende med tilfældighedspræg, hvis deltagelsen er betinget af køb af varer eller tjenesteydelser. Til illustration kan eksempelvis fremhæves, at muligheden for at vinde en præmie ved at gætte vægten på en gris beror så meget på tilfældet, at det vil være i strid med markedsføringsloven, hvis forbrugeren kun kan deltage i konkurrencen ved køb af en vare eller tjenesteydelse. Det samme vil være tilfældet ved banko, rafling om prisen mv.

Undtagelsen til ovenstående udgangspunkt bevirker dog, at erhvervsdrivende må stille betingelser om køb for at deltage i en tilfældighedspræget konkurrence, hvis størrelsen på den enkelte gevinst ikke overstiger 100 kr., samt den samlede gevinst for hele konkurrencen ikke overstiger 1.000 kr. Ved markedsføringstiltag som henvender sig til børn under 15 år må den enkelte gevinst dog ikke overstige 5 kr., samt hele konkurrencen samlet set ikke overstige 50 kr.

Endelig må udgiveren af et periodisk skrift lave lodtrækninger med mulighed for at vinde gevinster ved løsning af præmiekonkurrencer. Et periodisk skrift er eksempelvis dag- og ugeblade, men omfatter ikke reklameaviser o.lign.

"§ 11. Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller tjenesteydelser må ikke søges fremmet af mulighed for gevinst ved deltagelse i lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af køb.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den samlede gevinstværdi ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter produkttype og modtagerkreds.

Stk. 3. Udgiveren af et periodisk skrift kan foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster i forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer."

126

Markedsføringsloven § 12. Garanti

Ord såsom "garanti", "tilsikre" og "indestå" kan give forbrugeren et indtryk af at få en særlig god retsstilling. Erhvervsdrivende skal derfor være opmærksomme på anvendelsen af disse betegnelser.

For at beskytte forbrugeren, der som hovedregel vil være den svage part, er det reguleret i markedsføringsloven, at erhvervsdrivende kun må anvende ord som "garanti" o.lign. hvis der gives en væsentlig bedre retsstilling end den der ydes efter lovgivningen.

Hvis der ydes garanti skal den erhvervsdrivende derfor både klart og tydeligt informere forbrugeren om garantiens indhold og hvad der skal til for at forbrugeren får denne garanti. Forbrugeren har endvidere krav på, at garantien udleveres skriftligt og på dansk, hvis denne kræver det.

Endelig skal erhvervsdrivende være opmærksom på, at forbrugere klart og tydeligt skal oplyses om, at garantien ikke fraviger ufravigelige rettigheder, som følger af lovgivningen. Det kan eksempelvis være købelovens reklamationsret.

"§ 12. Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti el.lign. kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.

Stk. 2. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde informere forbrugeren om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter anmodning skal den erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier skal være affattet på dansk."

"§  12a Ved en opfordring til køb rettet mod forbrugerne skal en erhvervsdrivende give følgende oplysninger, medmindre de allerede fremgår tydeligt af sammenhængen:
1) Varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika,
2) den erhvervsdrivendes adresse og navn,
3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,
4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,
5) fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret, samt
6) prisen inklusive afgifter.

Stk. 2. Medfører varens eller tjenesteydelsens art, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, angives den måde, hvorpå prisen beregnes. Hvor det er relevant, angives alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvis disse oplysninger ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, oplysning om, at disse omkostninger kan forekomme.
Stk. 3. Ved en opfordring til køb forstås en kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er angivet på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb."

Erhvervsdrivende skal ved opfordringer til køb som rettes mod forbrugere opfylde den oplysningsforpligtelse der følger af markedsføringslovens §12a.

241

Markedsføringsloven § 13. Prisoplysninger

Erhvervsdrivende skal ved udbud af varer til forbrugere tydeligt oplyse om varens samlede pris, inklusiv gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Markeringen skal blandt andet foretages via skiltning eller mærkning. Det medfører, at varer i udstillingsvinduer, i webbutikker, i avisannoncer, samt andre steder hvor varer udbydes, tydeligt skal markeres med kontantpris. Pligten omfatter ikke afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugeren.

Den erhvervsdrivende skal være opmærksom på, at bestemmelsen om prisoplysninger også omfatter erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugere. Det medfører, at eksempelvis frisører, murer, revisorer mv., hvor det er muligt, skal oplyse en samlet pris for tjenesteydelsen. Det gælder både på den erhvervsdrivendes forretningsadresse, som på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Bestemmelsen gælder dog kun i det omfang det er muligt at angive en samlet pris. Ellers skal den erhvervsdrivende tydeligt oplyse om grundlaget for beregning af pris. Hvis det heller ikke er muligt, skal der oplyses om et udvalg af relevante ydelser. Den gøres eksempelvis i form af en prisliste som gøres tilgængelig for forbrugeren.

Til sidst følger det af bestemmelsen, at når en tjenesteydelse er udført efter regning kan forbrugeren forlange en specificeret regning. Det omfatter en identifikation af ydelsen - herunder en specifikation af løn, time- og materialeforbrug, kørsel, brug af fremmed arbejde mv.

"§ 13. Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugerne, dog ikke salg af varer ved auktionssalg, skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for varen inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt. Hvor varer udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugerne fra fast forretningssted, samt når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den endelige pris. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et relevant og repræsentativt udvalg.

Stk. 3. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, § 14 samt de i medfør af stk. 6 fastsatte regler. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til forbrugerne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger

Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.

Stk. 5. Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.

Stk. 6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om:

  1. Særregler om og undtagelser fra stk. 1-4, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit
  2. Fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oplysninger, der gives
  3. At der på samme måde som efter stk. 1 skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af måleenhed for de enkelte varegrupper, og
  4. At færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysning om pakningens nettomængde."
648

Markedsføringsloven § 14. Kreditkøb

Hvis den erhvervsdrivende udbyder varer til forbrugere med oplysning om omkostninger ved køb på kredit - et såkaldt kreditkøb - skal følgende oplysninger fremgå:

  1. Kontantpris - dvs. den samlede pris for varen inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter.
  2. Kreditomkostninger angivet som et beløb - hertil skal erhvervsdrivende være opmærksom på reglerne i kreditaftaleloven.
  3. De årlige omkostninger i procent for kreditten - oplysningerne skal fremgå lige så tydeligt som øvrige kreditoplysninger.

Hvis det ikke er muligt at angive de egentlige kreditomkostninger - eksempelvis grundet varierende rente - skal den erhvervsdrivende lave et repræsentativt eksempel på hvordan det kan blive.

Endelig skal den erhvervsdrivende være opmærksom på lov om kreditaftaler - den såkaldte kreditaftalelov - som finder anvendelse ved beregning af kreditomkostninger og de årlige omkostninger.

"§ 14. Såfremt varerne udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 13, stk. 1, gives oplysning om:

  1. Kontantprisen
  2. Kreditomkostningerne angivet som et beløb og
  3. de årlige omkostninger i procent for kreditten. De årlige omkostninger i procent skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplysninger.

Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent efter stk. 1, nr. 3, finder kapitel 2 i lov om kreditaftaler anvendelse.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde."

74

Markedsføringsloven § 15. Gebyrer

Erhvervsdrivende anvender i stigende omfang gebyrer over for forbrugere. Som en sikring af forbrugeren bestemmer markedsføringsloven derfor, at ændring i størrelse eller opkrævningen af et gebyr, der ikke er reguleret ved lov, skal fremhæves tydeligt i løbende kontraktforhold, hvis den er til ugunst for forbrugeren. Gebyrer der er reguleret ved lov er f.eks. rentelovens regler om rykkergebyrer.

Et gebyr skal forstås som en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til en vare eller tjenesteydelse, eller et løbende aftaleforhold, og som ikke har karakter af en selvstændig tjenesteydelse. Det er eksempelvis faktureringsgebyrer, betalingsgebyrer og opsigelsesgebyrer.

Hvis en erhvervsdrivende, der er i et løbende kontraktforhold med en forbruger, ønsker at have mulighed for at opkræve nye gebyrer, eller ændre størrelsen af allerede eksisterende, vil det efter markedsføringsloven kræve en rimelig frist. Omfanget af en rimelig frist må foretages ud fra en konkret vurdering, såsom ændringens størrelse og om gebyrforhøjelsen skyldes udefra kommende forhold, som ikke kan klandres den erhvervsdrivende.  

Hvis gebyrændringen er væsentlig eller der opkræves et nyt gebyr, skal den erhvervsdrivende være opmærksom på, at forbrugere skal varsles individuelt, inden ændringen kan få virkning. Endvidere skal forbrugeren tydeligt oplyses om muligheden for at opsige aftalen, hvis dette fremgår af aftalen med den erhvervsdrivende. Definitionen af om en gebyrændring er væsentlig kræver en konkret vurdering af gebyrets størrelse i forhold til det tidligere gebyr, samt sat i forhold til hovedydelsens værdi.

"§ 15. Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 13, stk. 5, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten.

Stk. 2. Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i et løbende kontraktforhold skal altid varsles med en rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren.

Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt forbrugeren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, samt under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen."

253

Markedsføringsloven § 16. Organiseret rabat

Erhvervsdrivende som gør brug af rabatter til særlige foreninger, organisationer eller bestemte persongrupper, skal være opmærksom på de særlige regler der gælder efter markedsføringsloven.

Hvis der ydes organiseret rabat vedrørende varer eller tjenesteydelser fra fast tjenestested eller via en hjemmeside, skal der ved samtlige indgange til forretningen og på hjemmesiden tydeligt skiltes med:

  1. Hvilke grupper der modtager organiseret rabat.
  2. Størrelsen af rabatten

Erhvervsdrivende skal endvidere ved anmodning forevise en liste af over de varer og tjenesteydelser, der er omfattet a den organiserede rabat, samt størrelsen af rabatten.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at reglerne om skiltning ved organiseret rabat ikke gælder i det omfang den gives til ansatte hos den erhvervsdrivende. Herunder hører de ansattes husstande og pensionerede ansatte.

"§ 16. Erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger eller organisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varer eller tjenesteydelser omfattet af § 13, stk. 2, skal ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet oplyse, hvilke grupper der modtager organiseret rabat, samt størrelsen heraf.

Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning forevise en liste over de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den organiserede rabat, samt over rabattens størrelse.

Stk. 3. Ved fjernsalg skal de i stk. 1 nævnte oplysninger gives i forbindelse med prisoplysning, mens de i stk. 2 nævnte oplysninger skal gives efter anmodning.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for organiseret rabat, der gives som led i et ansættelsesforhold til rabatgiveren.

Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om skiltningens udformning og indhold samt om, at en tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 13, stk. 2, skal give oplysning om, at vedkommende yder organiseret rabat."

221

Markedsføringsloven § 17. Mærkning og emballering

Med denne bestemmelse er det fastlagt, at regulering om mærkning og emballering fastsættes af Familie- og Forbrugerministeriet efter forhandling med forbrugerrepræsentanter og erhvervsorganisationer. Hermed kan blandt andet indføres de forpligtelser som følger af Danmarks medlemskab af EU.

"§ 17. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om, at bestemte varer, som udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne, kun må sælges eller udbydes til salg med angivelse af, om varen er dansk eller udenlandsk, eller dens frembringelses- eller oprindelsessted. Ministeren kan nærmere fastsætte, på hvilken måde de pågældende angivelser skal anbringes, samt hvad der i hvert tilfælde skal forstås ved varens frembringelses- eller oprindelsessted.

Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om:

  1. At bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfylder visse nærmere angivne betingelser, og
  2. At bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning på nærmere af ministeren foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes indhold og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt"
54

Markedsføringsloven § 18. Forretningskendetegn

Denne bestemmelse fastslår, at erhvervsdrivende ikke må benytte forretningstegn og lign. der ikke tilkommer dem. Endvidere må den erhvervsdrivende ikke benytte egne kendetegn på en måde, som kan medføre forveksling med andres kendetegn.

En erhvervsdrivende må således ikke gøre brug af konkurrentens skilte, uniformer, udsmykning af transportmidler mv. som kan medføre, at andre forveksler den erhvervsdrivendes virksomhed med andre virksomheder.

Bestemmelsen supplerer reglerne om kendetegnsbeskyttelse i varemærkeloven og om virksomheds/selskabs/personnavnebeskyttelsen i lov om erhvervsdrivende virksomheder, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og navneloven.

"§ 18. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres."

Sidst opdateret: 30-01-2020

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her