Vælger du selskabsformen, betyder det, at du ejer aktier/anparter i et selskab, der driver virksomheden. Det er selskabet, der ejer alle aktiverne i virksomheden, ligesom det er selskabet, der hæfter over for kreditorer og andre samarbejdspartnere.
Din personlige økonomi skal være adskilt fra selskabets økonomi, så du ikke er personligt økonomisk ansvarlig for selskabets aktiviteter. Har du over for en långiver tegnet en selvskyldnerkaution, vil du alligevel kunne hæfte, afhængigt af aftalens ordlyd.
Du kan som direktør eller hovedaktionær/hovedanpartshaver modtage løn fra selskabet. Tilsvarende kan du i forbindelse med godkendelsen af regnskabet på generalforsamlingen modtage udbytte.
Krav til årsregnskabet
Du har pligt til at udarbejde et regnskab, der viser alle de økonomiske aktiviteter i dit firma i løbet af året. SKAT skal kunne se, hvordan overskuddet i dit firma er blevet beregnet, og du skal løbende føre regnskab over alle indtægter og udgifter i din virksomhed.
Årsregnskabet skal bestå af en resultatopgørelse, en balance og noter. I resultatopgørelsen viser du virksomhedens indtægter og udgifter og et eventuelt over- eller underskud. Din løn er dit overskud, hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, og det er lønnen, du så skal betale skat af.
Balancen viser værdien af det, som virksomheden ejer, og det den skylder væk på det tidspunkt, hvor opgørelsen finder sted. Egenkapitalen er forskellen på det, virksomheden ejer (aktiver) og virksomhedens gæld (passiver).
Når du laver årsregnskabet, skal du skrive en liste over tilgodehavender, gæld, varelager og igangværende arbejde, og du skal redegøre for bevægelser i egenkapitalen og for omfanget af pantsætninger.
Du skal kunne dokumentere dine indtægter og udgifter med bilag, og du skal løbende føre regnskab. Bilagene skal du gemme i fem år.
Virksomhedens årsrapport med årsregnskab skal du sende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Krav til årsrapporten
Du skal aflægge årsrapport, hvis din virksomhed er et anparts-, partner- eller aktieselskab. Formålet er at give et pålideligt billede af udviklingen i selskabets økonomi. Årsrapporten skal ifølge loven indeholde:
- Årsregnskab og eventuelt koncernregnskab
- Ledelsesberetning (tidligere kaldet årsberetning)
- Ledelsens regnskabspåtegning
- Revisionsberetning
Udover dette bør årsrapporten indeholde:
- Ledelsespåtegning
- Balance
- Resultatopgørelse og noter
- Revisorpåtegning
Derudover kan virksomheden vælge at inkludere frivillige beretninger i årsrapporten. Det kunne være:
- Videnregnskab
- Miljøregnskab
- Etisk regnskab
Årsrapporten skal sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, hvis du afslutter regnskabet 31. december. For børsnoterede selskaber er fristen fire måneder.
Accontoskat og frivillig indbetaling
Acontoskatteordningen går ud på, at alle selskaber skal betale skat i løbet af indkomståret. På den måde undgår selskabet restskattetillægget på 5,1 %. Dette tillæg er ikke en rente og kan derfor ikke fratrækkes på selvangivelsen.
Acontoskat
Når du driver din virksomhed som et selskab, skal du betale acontoskat to gange om året, den 1. marts og den 1. november. Sidste rettidige betaling er den 20. i måneden. Selv om dit selskab måtte have et andet indkomstår end kalenderåret, følger betalingen af acontoskatterne kalenderåret.
Du modtager girokortene i februar måned i indkomståret.
Hvis dit selskab er nystartet, vil girokortene være blanke. Du skal selv påføre acontoskatten ud fra, hvad du forventer at skulle betale i skat. Er din virksomhed i gang, vil der på girokortet være fortrykt et beløb, når du modtager det.
Hvis du ikke er enig i beløbet, der er anført på girokortene, skal du inden den 1. marts kontakte skattemyndighederne og fortælle det.
Betaler du ikke acontoskatten til tiden, forrentes beløbet med 0,5 % for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Er du i restance med raterne, kan skattemyndighederne uden yderligere varsel begynde en inddrivelsesforretning.
Frivillig indbetaling
Du kan vælge at betale yderligere beløb i skat. Det er f.eks. relevant, hvis du forventer en større indkomst, end du oprindeligt havde beregnet.
Der er ikke nogen maksimumsgrænse for de frivillige indbetalinger. Alle selskaber, også de der ikke har fået acontoopkrævninger, kan foretage frivillige indbetalinger.
Har du foretaget frivillige indbetalinger senest den 20. marts, får du et tillæg på 0,4 %. Betaler du senest den 20. november, skal du derimod betale et tilsvarende tillæg på 0,4%.
Efter den 20. november kan du ikke foretage flere frivillige indbetalinger for året. Eventuelle indbetalinger efter denne dato tilbagebetales automatisk, når selskabet ikke ellers er i restance med ordinære acontoskatterater.
Forskudsregistrering/ændring af acontoskatterater
Skattemyndighederne fastsætter selskabets acontorater ud fra dets resultater de tre forudgående indkomstår. Det kan betyde, at raterne enten er for høje eller lave, alt efter udviklingen for selskabet.
Du kan få raterne ændret, hvis du kontakter skattemyndighederne inden den 1. marts i indkomståret og forklarer hvorfor. Husk at vedlægge dokumentation, f.eks. budgetter eller råbalance for sidste år.
Frist for indsendelse af selvangivelse
Du skal indsende selvangivelsen senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Hvis selskabets indkomstår følger kalenderåret, er fristen den 30. juni.
Går regnskabsåret fra 30. juni til følgende 1. juli, er fristen for indsendelse den 31. december.
Udløber indkomståret derimod i perioden fra 1. januar - 31. marts, skal du indsende selskabets selvangivelse senest den 31. juli i samme kalenderår.
Er fristen en fredag eller en lørdag, kan du sende selvangivelsen rettidigt, så skattemyndighederne har den senest med morgenposten mandag.
Under særlige omstændigheder kan du få udsættelse med indsendelsen. Det kræver en skriftlig ansøgning.
Har regnskabet endnu ikke været forelagt generalforsamlingen, når du sender selvangivelsen, skal du give skattemyndighederne besked om det. Når generalforsamlingen godkender - eller afviser - regnskabet endeligt, skal du inden 14 dage efter igen give skattemyndighederne besked.
Årsopgørelsen
Selskabets skat bliver beregnet ud fra de tal, som er anført på selvangivelsen og i regnskabet for indkomståret. Derfor skal selskabets regnskabsmæssige resultater kunne ses i selvangivelsen.
Du har mulighed for at foretage en række skattemæssige dispositioner efter eget valg, f.eks. afskrivninger. Dispositionerne skal også fremgå af selvangivelsen.
Skattemyndighederne kan have spørgsmål og vil i sådanne tilfælde kontakte selskabet. Når myndighederne har godkendt selvangivelsen, modtager du årsopgørelsen.
Ændringer til selvangivelsen
Ændringer på selskabets initiativ
Hvis du opdager, at skatteansættelsen indeholder fejl, kan du kontakte skattemyndighederne. Det kan f.eks. være et fradrag, der ikke er medtaget i regnskabet og derfor ikke i selvangivelsen.
Du skal henvende dig snarest, dog senest tre år og fire måneder efter indkomståret er udløbet. Er der gået længere tid, skal du have en ekstraordinær begrundelse.
Hvis skattemyndighederne godkender fejlen, modtager du en ny årsopgørelse med de rettede tal.
Mener du, at en ændring af praksis hos skattemyndighederne har betydning for selskabets skatteansættelse i tidligere år, kan du også kontakte myndighederne med en såkaldt genoptagelsesanmodning. Du skal selv være opmærksom på mulighederne, da skattemyndighederne ikke på eget initiativ kontakter selskaberne.
Ændringer på skatteforvaltningens initiativ
Hvis skattemyndighederne på eget initiativ ændrer skatteansættelsen, og du ikke er enig heri, modtager du en afgørelse fra skattemyndighederne. Du kan klage over afgørelsen til Landsskatteretten.
Hvis du ikke indsender selvangivelsen til tiden
Hvis du ikke overholder fristen for at indsende selvangivelsen, skal du betale et tillæg på 200 kr. for hver dag, du overskrider fristen - dog højst 5.000 kr.
Under særlige omstændigheder kan skattemyndighederne helt eller delvis fritage selskabet for tillægget.