Lønsumsafgift, punktafgift, elafgift, vandafgift, CO2-afgift, energiafgift… stopper det aldrig? Her får du det enkle overblik. Det er faktisk ikke så svært. Hvis du vil videre, finder du også links til dyberegående materiale og vejledninger. Er du i tvivl om noget, kan du på alle tider kontakte en professionel rådgiver.
Skal min virksomhed betale lønsumsafgift?
Stort set alle private virksomheder, som sælger tjenesteydelser uden moms, skal registreres og betale lønsumsafgift. Der er dog en række undtagelser, der er værd at kende. Du kan også læse mere om, hvordan du beregner lønsumsafgiften.
Skal jeg registreres for lønsumsafgift?
Som hovedregel nej, medmindre dine ydelser er momsfrie. De fleste virksomheder, som sælger momsfrie ydelser, skal registreres og betale lønsumsafgift.
Eksempler:
- Virksomheder inden for sundhedssektoren, som f.eks. læger, tandlæger og tandteknikere, fysioterapeuter (også fysioterapeuter med lejer/ydernummer), kiropraktorer og andre, der udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier. Læger, som har momspligtige aktiviteter, skal ikke betale lønsumsafgift vedrørende denne del, og grundlanget skal således alene opgøres vedrørende de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter
- Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark, herunder hyrevognmænd og vognmænd, der udfører rutekørsel
- Virksomheder i den finansielle sektor, som f.eks. banker og sparekasser, kredit- og finansieringsvirksomheder, herunder pensionskasser, investeringsforeninger, kreditforeninger, vekselerere mv., forsikringsvirksomheder og forsikringsmæglere
- Virksomheder der sælger momsfri undervisning. Undervisning i børnehaveklasser og 1.-10. klasse og fri folkeoplysende virksomhed er dog fritaget for lønsumsafgift
- Virksomheder der sælger kulturelle ydelser, som f.eks. private museer
- Bedemænd og begravelsesfirmaer mv.
- Virksomheder som udgiver og importerer aviser. Kiosker og andre detailhandlere, som sælger aviser, skal dog ikke registreres for lønsumsafgift
- Virksomheder der leverer varer og ydelser i tæt tilknytning til sport eller fysisk træning. Dog skal virksomheder, der leverer varer og ydelser i tæt tilknytning til amatørsport, ikke betale lønsumsafgift
- Lotterier, spil mv., f.eks. lotto og totalisatorvirksomheder
-
Virksomheder med "anden økonomisk virksomhed", der mod vederlag leverer ydelser, som ikke er momspligtige
- Anden økonomisk virksomhed omfatter bl.a. organisationer, fonde og foreninger, selvejende institutioner og loger mv. Det gælder dog kun, hvis der er beskæftiget lønnet arbejdskraft, og organisationen mv. mod kontingent eller lignende vederlag varetager fælles økonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne
Hvis din virksomhed skal betale lønsumsafgift, skal du registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal registreres og betale lønsumsafgift, bør du kontakte din sædvanlige moms- og afgiftsrådgiver.
Kan jeg slippe for registrering?
Måske kan du slippe for at lade din virksomhed registrere og betale lønsumsafgift. Det er nemlig ikke alle momsfrie virksomheder, der skal registreres.
Eksempler på virksomheder der ikke skal betale lønsumsafgift:
- Små virksomheder, dvs. virksomheder med et afgiftsgrundlag på 80.000 kr. om året eller derunder
- Anerkendte trossamfund, kirkelige organisationer mv.
-
Virksomheder, der kun sælger ydelser, som vedrører:
- social forsorg og bistand
- amatørsport
- undervisning i børnehaveklasser og 1.-10. klasse samt folkeoplysende virksomhed
- udlejning og bortforpagtning af fast ejendom
- forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed
- persontransport direkte til eller fra udlandet
Hvad skal jeg betale i lønsumsafgift?
- Hvor meget du skal betale i lønsumsafgift, herunder hvordan du beregner den, er afhængigt af din virksomheds aktiviteter og dens organisation. Der er fire forskellige metoder (metode 1 til 4) til at beregne lønsumsafgiften.
- Den mest almindelige metode til beregning af lønsumsafgift er metode 4. Efter denne metode beregner du lønsumsafgiften af din virksomheds konjunkturudligningsgrundlag, hvilket svarer til din virksomheds skattepligtige indkomst (overskud eller underskud af virksomhedens aktiviteter) med visse reguleringer tillagt lønnen til eventuelle ansatte ganget med 3,08%
Eksempel (metode 4)
- En praktiserende læge (ikke momsregistreret) starter virksomhed den 1. januar 2010 med kalenderåret som regnskabsår. Der er fra starten ansat en medarbejder, hvis løn kvartalsvis udgør 69.000 kr. Der angives 5 gange om året. Én a conto angivelse pr. kvartal af lønsummen, samt én endelig angivelse pr. år af det samlede lønsumsafgiftsgrundlag.
- Hvert kvartal angiver lægen lønsumsafgift med 3,08% af 69.000 kr. = 2.125 kr. Lønsumsafgiften af årets samlede løn udgør 3,08% af 276.000 kr. = 8.500 kr.
- Efter udløbet af regnskabsåret kan lægen opgøre sin skattepligtige indkomst, som følger:
kr. | |
Skattepligtige indtægter |
1.500.000 |
Fradragsberettigede driftsudgifter |
(500.000) |
Skattemæssige afskrivninger |
(100.000) |
= Konjunkturudligningsgrundlaget |
900.000 |
Renteindtægter |
15.000 |
Udbytteindtægter samt kursgevinster |
5.000 |
Kurstab på fordringer og gæld |
(5.000) |
Renteudgifter |
(65.000) |
= Skattepligtig indkomst (overskud) |
850.000 |
- På årsangivelsen angiver lægen lønsumsafgift med 3,08% af 900.000 kr. = 27.720 kr. samt 3,08% af 276.000 kr. = 8.500 kr. Fra dette beløb fradrages på årsangivelsen den lønsumsafgift, der er betalt aconto i året (8.500 kr.). Fradraget skyldes, at lønsumsafgiften kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattemæssige resultat, men ikke ved opgørelsen af konjunkturudligningsgrundlaget. I eksemplet skal lægen betale i alt 27.720 kr. i lønsumsafgift for hele året.
Øvrige metoder (metode 1, 2 og 3)
- Virksomheder i den finansielle sektor beregner lønsumsafgiften af lønnen til de ansatte ganget med 10,5% (metode 2). Satsen for finansielle virksomhed er ændret pr. 1.1.2011 og ændres igen pr. 1.1.2013 og i årene fremover. For foreninger, fonde mv. er lønsumsafgiften lønnen ganget med 5,33% (metode 1). Endelig betaler bladhuse lønsumsafgift med 2,5% af værdien af avissalget (metode 3).
- Med undtagelse af finansielle virksomheder, der angiver og betaler afgiften hver måned, skal alle andre virksomheder angive og betale afgiften hvert kvartal.
- Du skal lønsumsafgiftsregistreres hos Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor du regner med, at afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt (dvs. inden for en 12 måneders periode).
- I SKATs vejledning "Lønsumsafgift" kan du læse om, hvordan du opgør lønsumsafgiften i forbindelse med den løbende drift af din virksomhed. Hvis du stadig har spørgsmål til lønsumsafgiftsreglerne, kan du kontakte din sædvanlige moms- og afgiftsrådgiver.
Min virksomhed ophører eller sælges
Du skal huske at afmelde din virksomhed, hvis du ophører med at drive lønsumsafgiftspligtig virksomhed.
Hvis afgiftsgrundlaget i det kommende år ikke vil overstige 80.000 kr., kan du afmelde din virksomhed. Hvis afgiftsgrundlaget i det følgende år igen overstiger 80.000 kr., skal din virksomhed registreres igen.
Skal min virksomhed betale punktafgifter?
Her får du overblikket over, hvilke varer der er pålagt punktafgifter, og hvordan du betaler afgifterne. De er værd at kende, så du kan tage højde for dem, når du fastlægger dine salgspriser.
Varer og ydelser, der er pålagt punktafgifter
En række varer er pålagt punktafgifter. Hvis du fremstiller punktafgiftspligtige varer eller importerer dem fra udlandet, skal du registreres og betale punktafgift. Du skal desuden føre særlige regnskaber og kontrol med varerne. Afgiften opkræver du på statens vegne og indbetaler den til SKAT én gang om måneden. Registreringen sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor du finder en blanket for hver afgiftspligtig vare.
Afgiftssatserne varierer meget fra vare til vare, og det kan være en god ide at tage højde for punktafgifterne, når du beregner dine salgspriser.
Da der gælder specielle regler for virksomheder, der handler med punktafgiftspligtige varer, vil det være en god ide, hvis du kontakter din sædvanlige moms- og afgiftsrådgiver inden opstarten. Der er også visse undtagelser.
Følgende varer og ydelser er pålagt afgifter:
- Affald
- Batterier (lukkede NiCd-batterier)
- Bekæmpelsesmidler (pesticider)
- Bæreposer
- CFC, HFC, PFC og SF6 (drivhusgasser)
- Chokolade- og sukkervarer
- Cigarer, cerutter og cigarillos
- Cigaretpapir, skrå og snus
- Cigaretter og røgtobak
- Elektricitet
- Emballager til visse varer
- Engangsservice (bestik, tallerkener, krus o.l.)
- Fosfor i foderfosfat
- Gas (LPG og naturgas)
- Glødelamper (el-pærer og lignende) samt sikringer
- Kaffe og te
- Karburatorvæske
- Konsum-is
- Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks mv.)
- Kvælstof i gødning
- Lystfartøjsforsikringer
- Mandler, nødder mv.
- Mineralolieprodukter
- Mineralvand (sodavand o.l.)
- Opløsningsmidler, klorerede
- Pvc og ftalater (blødgøringsmidler)
- Pvc-folie
- Råstoffer (sand, sten, grus mv.)
- Spildevand
- Spiritus
- Vand
- Vin og frugtvin
- Vækstfremmere og antibiotika
- Øl
Desuden skal du betale et gebyr for:
- Blyakkumulatorer (startbatterier)
- Dæk til motorkøretøjer
Kan min virksomhed få godtgjort energiafgifter og vandafgift?
De fleste momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort en del af den statslige afgift på el og vand, mens det kun er i særlige tilfælde, at du kan få godtgjort afgiften på olie, gas, kul, fjernvarme og CO2. Læs mere om, hvordan du gør i praksis.
Energiafgifter
Afgift på el
De fleste momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort en del af den statslige afgift på el. Det kan f.eks. være el til belysning, drift af it, ventilation og produktionsanlæg.
Din el-regning består typisk af betaling for selve el-forbruget og de statslige afgifter på el og moms. Momsen kan du trække fra som købsmoms, og udgiften til selve forbruget behandler du som enhver anden omkostning i virksomheden.
De statslige afgifter på el består af en energiafgift, et energisparebidrag, et el-distributionsbidrag og en energispareafgift. Fra 2011 endvidere en tillægsafgift. De godtgøres sådan:
|
Procesformål |
Rumvarme,varmt vand, komfortkøling og motorbrændstof |
Energiafgift og energisparebidrag |
Fuld godtgørelse. Godtgørelsen reduceres dog med 1,6 øre/kWh i 2010. |
Ingen godtgørelse |
El-distributionsbidrag |
75% af eldistributionsbidraget Forbrug over 15 mio. kWh årligt fuld godtgørelse |
Ingen godtgørelse |
Tillægsafgift |
Godtgørelsen reduceres med 1,6 øre/kWh i 2011 og 2012 |
Ingen godtgørelse |
Energispareafgift* |
Ingen godtgørelse |
Ingen godtgørelse |
* Energispareafgiften på el godtgøres i særlige tilfælde.
De statslige afgifter godtgøres via virksomhedens momsangivelse.
Du kan som hovedregel ikke få godtgjort afgiften på el, du bruger til el-radiatorer, el-vandvarmere eller andre apparater til opvarmning af vand eller rum, f.eks. administrations-, drifts- og lagerlokaler. Helt særlige processer er dog godtgørelsesberettigede. Det samme gælder elektricitet medgået til komfortkøling.
Dog kan du få godtgjort afgiften på el til midlertidige varmebehov, f.eks. en mobil el-radiator.
Du kan heller ikke få godtgjort afgift på el, hvis din virksomhed er:
- Et advokatfirma
- Et arkitektfirma
- Et bureau
- En forlystelse
- Et landinspektørfirma
- En mægler
- En lysreklameudbyder
- Et revisionsfirma
- Et rådgivende ingeniørfirma
Bemærk endvidere, at der gælder særlige fordelagtige regler for virksomhed i form af jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. Og for virksomheder med mineralogiske- og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion.
Kontakt din lokale afgiftsrådgiver for nærmere oplysninger om disse regler.
Krav om måling af el-forbrug
Hvis din virksomhed bruger el til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål (f.eks. både til belysning og el-radiatorer), skal du opdele forbruget.
Det kan du gøre ved at sætte en el-måler op - eller beregne forbruget ud fra:
- Den fremstillede varme opgjort efter en varmemåler ganget med 1,1 og omregnet til kWh
- Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned
- Den installerede effekt ganget med den målte driftstid
Alternativt kan du betale en særlig kvadratmeterafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned. Kvadratmeterafgiften dækker både energiafgiften og CO2-afgiften.
Har din virksomhed kun et lille forbrug af varmt vand (mindre end 50 GJ), kan forbruget fastsættes på baggrund af et skøn.
Du kan få godtgjort energiafgiften i samme omfang, som din virksomhed har fradrag for moms på elektriciteten. Det betyder, at din virksomhed alene kan fradrage en del af det godtgørelsesberettigede beløb, hvis du alene har delvis momsfradrag på elektriciteten.
Særlige forhold vedr. komfortkøling
Hvis din virksomhed anvender samme køleanlæg til komfortkøling og proceskøling (f.eks. serverrum) er udgangspunktet, at der skal ske måling af energien anvendt til komfortkøling eller proceskøling. Fordeling ved måling i denne situation er ifølge SKAT dog kun muligt i forbindelse med vandbaseret køling. Ved luftbaseret køling er det derfor kun muligt at fordele denne energi ved at anvende m²- reglen på 10 kr./m²/mdr. (året rundt).
Bemærk, at dette kun gælder, når der er tale om fordeling af proceskøling og komfortkøling i forskellige lokaler. Anvendes der køling til proces og komfort i samme lokale, anses hele forbruget for at være anvendt til komfortkøling og dermed ikke godtgørelsesberettiget.
Afgift på olie, gas, kul og fjernvarme
Momsregistrerede virksomheder, der bruger olie, gas, kul eller fjernvarme til særlige industrielle processer, kan i visse tilfælde få godtgjort energiafgiften. SKAT kræver, at energiforbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål kan adskilles, f.eks. ved hjælp af en måler. Som hovedregel godtgøres afgiften dog ikke af olie, gas, kul eller fjernvarme, der anvendes til opvarmning af rum eller vand. Der er dog godtgørelse for helt særlige processer.
Tilbagebetalingen nedsættes over en årrække med følgende satser:
|
Let proces |
Rumvarme, varmt vand, komfortkøling og motorbrændstof |
2010 |
7,8% |
0% |
2011 |
7,7% |
0% |
2012 |
7,7% * |
0% |
2013 |
25,7 % * |
0% |
* Skatteministeren har i forbindelse med et eftersyn af skattereformen udmeldt, at reglerne vil blive ændret fra 2012 til virksomhedernes fordel.
Du kan få godtgjort energiafgiften i samme omfang, som din virksomhed har fradrag for moms på energien. Det betyder, at din virksomhed alene kan fradrage en del af det godtgørelsesberettigede beløb, hvis du har delvist momsfradrag på energien.
Bemærk at der gælder særlige regler for virksomhed i form af jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. Og for virksomheder med mineralogiske- og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion.
Kontakt din lokale afgiftsrådgiver for nærmere oplysninger om disse regler.
Krav om måling af forbrug af brændsler
Hvis din virksomhed bruger brændsler til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål (f.eks. både til maskiner og komfortkøling), skal du opdele forbruget ved måling. Alternativet til måling er at betale en afgift på 10 kr. pr. m² pr mdr.
CO2 afgift
Ikke kvoteomfattede virksomheder
Momsregistrerede virksomheder, der anvender el, olie, gas, kul og fjernvarme til særlig energitunge industriprocesser, kan få godtgjort en del af CO2-afgiften.
Godtgørelsesprocenten for energispareafgiften på elektricitet er 57,3%. Godtgørelse for CO2-afgiften af brændsler beregnes som et bundfradrag baseret på historiske oplysninger.
Hvis en virksomhed, der ikke er kvoteomfattet, modtager kvoteomfattet varme, dvs. varme fra en kvoteomfattet producent, og anvender denne varme til procesformål, skal der ikke betales CO2-afgift. Det skal fremgå af fakturaen fra varmeleverandøren, at der er tale om kvoteomfattet varme.
Hvis du anvender energien til godtgørelsesberettiget forbrug, kan du få godtgjort en del af CO2-afgiften i samme omfang, som din virksomhed har fradrag for moms på energien. Det betyder, at din virksomhed alene kan fradrage en del af det godtgørelsesberettigede beløb, hvis du alene har delvis momsfradrag på energien.
SKAT kræver, at energiforbruget til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål fordeles ved hjælp af en måler.
Kvoteomfattede virksomheder
Virksomheder skal ikke betale CO2-afgift af kvoteomfattet varme, der anvendes til procesformål.
Vandafgift
Alle momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort den statslige afgift på vand, som p.t. udgør 5 kr. pr. m3.
Du kan få godtgjort vandafgiften i samme omfang, som din virksomhed har fradrag for moms på vandet. Det betyder, at din virksomhed alene kan fradrage en del af det godtgørelsesberettigede beløb, hvis du alene har delvist momsfradrag på vandet.
Sådan får du godtgørelse
Når din virksomhed har modtaget en faktura fra et forsyningsselskab eller en udlejer, skal du vurdere, om afgiften kan godtgøres og i hvilket omfang. Er dette tilfældet, angiver du afgiftsbeløbet på virksomhedens momsangivelse, hvor der er særskilte felter til angivelse af godtgørelsesberettiget afgift.