Der er ikke noget krav om, at du som hovedaktionær skal hæve løn ud af dit selskab for det arbejde, du udfører. Det rejser spørgsmålet, om det er mest fordelagtigt at hæve løn eller udbytte fra selskabet?

Umiddelbart virker det selvfølgelig skattebesparende at vælge udbytte, da udbytte kun bliver beskattet med 28% af de første 48.300 kr. (2010) pr. ægtefælle og med 42% af resten. Ved udbetaling af løn betaler du derimod arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. Bundgrænsen for betaling af topskat er i 2010 på 389.900 kr. Tjener du mere end 389.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, bliver den samlede skatteprocent 56% af den sidst tjente krone.

Som hovedaktionær er det vigtigt, at du ser din egen og selskabets økonomi samlet. Selskabet har fradragsret for lønudgiften, mens udbytte ikke er fradragsberettiget for selskabet. 

Du kan minimere den samlede skattebetaling, hvis du udnytter bundfradragene og progressionsgrænserne i skattelovene. Men hvad der er mest fordelagtigt afhænger også af dine øvrige indkomster.  Hvis du for eksempel ikke har øvrige indtægter, der bliver beskattet som personlig indkomst så som løn, bestyrelseshonorarer mv., kan det være en fordel at få løn fra dit selskab i et sådant omfang, at du i det mindste udnytter personfradraget.

Som udgangspunkt opnår du den mest fordelagtige sammensætning af løn og udbytte, hvis du får udbetalt udbytte op til progressionsgrænsen for aktieindkomst på 48.300 kr., og lønudbetaling op til topskattegrænsen på 389.900 kr. Modtager du løn og udbytte, der overstiger disse grænser, vil den samlede beskatning stort set være den samme, uanset om du vælger at få udbetalingen i form af løn eller udbytte.

Du skal være opmærksom på, at du ikke må hæve en højere løn, end hvad selskabet ville udbetale til en anden person for en tilsvarende arbejdsindsats.