Mange små og mellemstore virksomheder er bekymrede over, at banken ikke vil låne dem penge til at videreudvikle deres forretning. De oplever i kølvandet på finanskrisen, at deres gode bankforbindelse agerer anderledes end tidligere. Minen hos kreditchefen er blevet strengere, kravene til investeringens robusthed er blevet større, og finansieringsvilkårene er blevet skrappere. Det gælder såvel krav til rentens størrelse som til sikkerhedsstillelse. Virksomheden opnår derfor ikke den finansiering og de finansieringsvilkår, som den havde forventet, hvilket forekommer den uforståeligt. En årsag er ofte, at virksomheden ikke har gjort sig tilstrækkeligt klart, at der med de nye tilstande på det finansielle marked kræves et betydeligt større og grundigere hjemmearbejde, end det tidligere har været tilfældet. Endvidere ser vi en tendens til, at mange små og mellemstore virksomheder ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset deres forretningsmodel og omkostningsstruktur til de ændrede markedsforhold efter den økonomiske krise og dermed ikke har en tilfredsstillende, rentabel drift.
Virksomhedernes oplevelse med manglende finansieringsvilje hos banken kan skyldes flere forhold, herunder at bankens kreditpolitik fortsat er præget af finanskrisen (banken ønsker ikke at tage risici i samme omfang som før), at banken har svært ved at forstå virksomhedens forretningsmodel, og at virksomhedens ledelse har urealistiske forventninger til forretningsudvikling og finansiering heraf. Vi hører ofte bankerne sige, at mange henvendelser om kredit er for urealistisk og løst funderet, og at projekterne ikke er kreditværdige. Det kan være rigtigt eller forkert, men virksomhederne bliver nødt til at agere derefter
Hvad kan virksomhederne gøre?
Vi oplever, at bankerne igen har åbnet lidt mere for udlånskassen og er villige til at se på flere projekter end tidligere. Det skal virksomheden udnytte og gøre sig selv interessant. Hvis ledelsen ikke allerede har skåret virksomheden til, er det en god idé snarest muligt at udarbejde en plan for dette. Planen skal indeholde konkrete tiltag til forbedring af driften og likviditeten. Et oplagt sted at begynde er at se på mulighederne for at reducere arbejdskapitalen. Det er naturligvis nemt nok at råde til at forbedre betalingsbetingelser og nedbringe varelagre, men der er jo også en virkelighed, der rummer konkurrence samt økonomisk svage kunder og leverandører. Det er dog vores oplevelse, at en gennemgang af elementerne i arbejdskapitalen kan frigøre nogen likviditet, der kan nedbringe finansieringsbehovet og styrke kreditværdigheden.
Helt afgørende for at opnå et godt resultat i forhandlingen med banken er, at virksomhedens ledelse skarpt og målrettet præsenterer en realistisk forretningsplan og et realistisk projekt - også selvom banken kender virksomheden. Præsentationen skal fokusere på de elementer, som bankens kreditfolk lægger vægt på i kreditbehandlingen. Overordnet er det forhold, som kan betrygge banken i forhold til den risiko, der altid er ved at drive forretning og låne penge ud til dette. Det er vigtigt at fremlægge realistiske og underbyggede budgetter, der gerne skal række mere end et år frem og indeholde væsentlige nøgletal samt følsomhedsberegninger. Det kan i nogle tilfælde måske virke overdrevet, og arbejdet skal naturligvis tilpasses situationen, men man skal som virksomhedsledelse forstå, at bankens primære fokus er at reducere sine risici og få pengene tilbage med renter. Virksomhedslederen, der går i banken med den holdning, at "I kender os jo, og vi skal bare lige have forhøjet kassekreditten med 5-6 mio. kr., så kører det igen", bliver ofte en skuffet virksomhedsleder.
Er virksomheden i en situation, hvor den ikke kan opfylde en eksisterende låneaftales betingelser, er det vigtigt at agere i god tid og forberede sig på at præsentere løsningsmuligheder for banken. Et møde med banken i en sådan situation er ofte et forhandlingsmøde. Jo bedre virksomheden har forberedt sig, desto bedre er forhandlingspositionen, og desto større er sandsynligheden for at opnå et acceptabelt resultat. Banken er ofte villig til at deltage i en forretningsmæssig restrukturering i balanceret form - men det kræver en gennemarbejdet plan.
Hvilket lån er bedst?
Det afhænger af situationen. Vi ser ofte små og mellemstore virksomheder finansiere investeringer i anlægsaktiver med et kortfristet lån, eventuelt blot en forhøjelse af kassekreditten. Dette kan i den givne situation måske være i orden, men virksomhedslederen skal blot gøre sig klart, at banken har mulighed for at opsige dette lån med kort varsel - også selvom der er aftalt afvikling over en længere periode. Det så vi under finanskrisen, hvor bankerne havde behov for at slanke balance, og det medførte alvorlige problemer for mange små og mellemstore virksomheder. Standardtilbuddet fra banken er en kredit med kort opsigelsesvarsel - det er fleksibelt og låneaftalen er simpel. Betingelserne for et lån, der er uopsigeligt i en længere periode er lidt anderledes - renten er lidt højere og låneaftalen indeholder ofte nogle finansielle målepunkter, der skal nås. Men der er normalt større sikkerhed for pengene. Rentens størrelse er en vigtig faktor, men det er ofte lige så vigtigt i tilrettelæggelsen af lånestrukturen at fokusere på de øvrige vilkår.
Virksomhedsledelsen skal overveje mulighederne for at stille sikkerhed og dermed styrke kreditværdigheden. Helt oplagt er naturligvis at udnytte eventuelle ejendomme til realkreditbelåning, men også mulighederne for at stille virksomhedspant, debitorfinansiering, leasing og anden form for belåning af aktiver kan overvejes. Banken vil i visse tilfælde gerne yde lån til virksomheden mod personlig hæftelse fra ejer. Dette skal overvejes med en meget kritisk holdning - dels kan det i værste tilfælde vise sig katastrofalt for ejerens privatøkonomi, og dels kan det erfaringsmæssigt være ganske vanskeligt at få banken til på et senere tidspunkt at slippe den personlige hæftelse.
Hvor kan virksomheden ellers gå hen?
En virksomhed, der ikke kan opnå finansiering i sin eksisterende bank, vil ofte overveje, om der er andre banker, der er mere villige. Det var der også i betydelig grad før finanskrisen, men sådan er det ikke i øjeblikket. Banker tager vel gerne nye kunder ind i forretningen, men på meget selektiv basis. I øjeblikket er en god historik i banken guld værd.
Virksomheden kan naturligvis overveje andre muligheder for finansiering, herunder om der kræves mere egenkapital til styrkelse af kapitalgrundlaget. Endvidere kan virksomheden undersøge mulighederne for at skaffe lånekapital fra anden side, herunder udnytte mulighederne i regeringens erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder samt eksportkreditordninger, vækstkaution, realkredit, leasing og ansvarlig lånekapital. Der er ingen lette løsninger, men en struktureret indsats og god forberedelse maksimerer mulighederne for at opnå et godt resultat.
