Lån og erhvervskredit (kassekredit) er to meget almindelige måder at få dækket opstarts-omkostningerne på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved de to typer finansiering.
Få også indblik i de vigtigste lånemuligheder, og hvordan du forøger mulighederne for succes, når du skal kontakte en udlåner.

Lån

Lån er normalt mest velegnede til at betale et aktiv, såsom køretøjer eller computere, til startkapital og til andre situationer, hvor du ønsker at låne et bestemt beløb, der ikke ændrer sig.

Lånets betingelser og pris varierer fra sted til sted, og det er ofte muligt at forhandle om pris og betingelser.

Fordele:

• Lånet kan bindes til levetiden på udstyret eller de aktiver, du låner til
• Du kan måske forhandle dig frem til en afdragsfri periode, hvor du kun betaler renter uden at afdrage på det grundbeløb, du har lånt
• Du skal betale renter på dit lån, men til gengæld er du fri for at give din udlåner del i din virksomhed eller det overskud, som din virksomhed genererer
• Renten kan lægges fast, så du kender tilbagebetalingsniveauet gennem hele lånets løbetid

Ulemper:

• Lån er meget ufleksible. Du kan nemt komme til at betale renter på kapital, du ikke bruger
• Du kan få problemer med de månedlige afdrag, hvis dine kunder ikke betaler rettidigt. Det kan skabe likviditetsproblemer 
• I nogle tilfælde stilles der sikkerhed for lånet i virksomhedens aktiver eller i dine personlige ejendele, f.eks. dit hjem. Renten på lån, hvor du stiller sikkerhed, kan være lavere end renten på lån uden sikkerhed, men du risikerer at miste virksomhedens aktiver eller dit hjem, hvis du ikke kan afdrage lånet  

Det er ikke en god ide at låne til løbende udgifter eller drift, som i stedet finansieres bedst med de kontanter, du får ved salg - og eventuelt med en erhvervskredit (kassekredit) som ekstra sikkerhed.

Hvor får jeg et lån?

Hos pengeinstitutter og realkreditinstitutter optages de fleste mindre erhvervslån, men mange andre selskaber tilbyder lån til meget konkurrencedygtige priser.

Du kan gøre meget for at få den bedst mulige låneaftale:

• Giv dig god tid til at undersøge dine muligheder - på længere sigt kan du måske spare mange penge. Lav en grundig sammenligning af renterne, da de kan variere betydeligt. Sørg for at forhandle med din bankrådgiver, så du får de bedst mulige betingelser og få eventuelt specielle betingelser på skrift  
• Læs det, der står skrevet med småt. Udover renten skal du også vurdere de andre udlånsbetingelser såsom lånevilkår og oprettelsesgebyr. Undersøg, om der eventuelt findes en speciel aftale for iværksættere. Overvej at tage en professionel rådgiver med på råd - du kan f.eks. få en advokat til at gennemgå de skriftlige dokumenter
• Kend din egen finansielle situation. Undersøg din kreditværdighed, og sørg for at have et klart billede af din virksomheds finansielle situation. Det vil hjælpe dig med at undgå unødvendigt omkostningstunge lån. Samtidig vil det sikre dig en aftale, der passer til dine behov

Vær altid parat til at skifte udlåner. Husk, at du ikke behøver at være i den bank, hvor du har din private konto, for at komme i betragtning til et lån. Det er en god ide at sammenligne lån mindst fire forskellige steder fra.

Advarsel - undgå uautoriserede lån hos såkaldte lånehajer. Du får måske et hurtigt lån uden at stille sikkerhed eller have en forretningsplan, men der kan være mange betingelser. Udlånsvilkårene kan ændre sig med kort varsel, og uden du godkender dem. Du bør overveje at holde dig til et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet.

Du kan have med en lånehaj at gøre hvis:

• Sælgeren plager dig eller presser meget på  
• Renten er betydeligt højere end hos andre udlånere
• Selskabet tøver med at give dig besked om lånets vilkår og betingelser
• Du bliver bedt om at binde dig til en kontrakt, der varer længere end det, du egentlig behøver

Er du i tvivl, råder vi dig til at undersøge en eventuel udlåner. Kontakt eventuelt Finanstilsynet. eller find udlåneren i Finanstilsynets register over finansielle virksomheder under tilsyn.

At stille sikkerhed

De fleste udlånere kræver at du:

• Selv sørger for en startkapital, der som minimum svarer til det beløb, du ønsker at låne. Hvis du på den måde viser, at du er villig til også selv at løbe en finansiel risiko for din virksomhed, så viser du også, at du brænder for at få succes   
• Har lagt alternative planer for tilbagebetaling, i tilfælde af at din virksomhed ikke får succes
• Stiller sikkerhed i noget - sørg for at få professionel rådgivning, inden du indgår en låneaftale, hvor du stiller sikkerhed. Beslut dig for, hvilke personlige ejendele eller virksomhedsaktiver, såsom udstyr eller bygninger, der kan bruges til at stille yderligere sikkerhed for et lån
• Sørger for at holde udlåner informeret om fremgang. Sørg især for at informere om eventuelle forandringer eller problemer. Det overordnede indtryk, som du giver en mulig udlåner, er meget vigtigt for dine lånemuligheder. Din uddannelsesmæssige baggrund, din forretningserfaring eller dine ansatte bliver måske grundigt undersøgt. Undersøgelser har vist, at jo mindre din virksomhed er, jo større sandsynlighed er der for, at en evaluering af din person har betydning  
• Har en forståelig forretningsplan. Din likviditet er et område, der vil blive undersøgt grundigt. Det gælder også din betalingshistorik hos andre kreditorer

Pengeinstitutter eller realkreditinstitutter er vant til at arbejde med nye virksomheder, og kan imødekomme forskellige forretningsbehov - både mht. rådgivning og låneaftaler. De kan hjælpe dig med at håndtere din likviditet og dine låneomkostninger. Du kan f.eks. få mulighed for at minimere renteomkostninger ved et overtræk med en oprettelsesaftale, der tillader, at et overskud på én konto reducerer underskuddet på en anden konto.          

Forhandling af betingelserne for dit lån

En låneaftale kan være et langt og kompliceret dokument. Du skal huske, at næsten alt er til forhandling. Udover at diskutere de grundlæggende elementer såsom lånets løbetid og rente, så skal du også undersøge, hvilke udgifter der er til selve lånet. Du skal sikre dig, at du kan få lov til at indløse lånet før den aftalte tid - og prøv at undgå at skulle betale en "bøde". Forhandl dig frem til en henstandsperiode for din afdragsplan, og sørg for at udgifterne ved forsinkede afdrag er rimelige og til at betale.  

Erhvervskredit

En erhvervskredit (kassekredit) er tilknyttet din bankkonto og fastsættes med et maksimumbeløb. Du kan trække på din erhvervskredit til hver en tid, og den er velegnet til at dække dine løbende driftsomkostninger, specielt når du oplever likviditetsproblemer.

Det er vigtigt at bemærke, at en erhvervskredit aldrig bør tages i brug ved finansiering over længere tid. En erhvervskredit kan meget nemt koste mere end et lån, der løber over lang tid. Der kan samtidigt være tårnhøje omkostninger ved et overtræk, og banken har ret til at kræve tilbagebetaling, når det passer den.

Fordele:

• En erhvervskredit er fleksibel - du låner kun det, du har behov for på det givne tidspunkt, hvilket gør en erhvervskredit billigere end et almindeligt lån
• Du har kun udgifter forbundet med de penge, du bruger
• Den er hurtig at få i stand

Ulemper:

• Den skal revurderes jævnligt. Der skal som regel betales et gebyr, når kreditten udløber - måske også før den udløber, hvis du blot ønsker ændrede betingelser
• Den kan ophæves af udlåner når som helst
• Du skal betale administrationsgebyrer, hvis du overskrider det aftalte maksimumbeløb
• For nogle erhvervskreditter stilles der sikkerhed i virksomhedsaktiver, og udlåner kan overtage disse, hvis du ikke tilbagebetaler erhvervskreditten
• I modsætning til lån kan du kun få erhvervskredit i det pengeinstitut, hvor du har din konto. Hvis du ønsker at få en erhvervskredit et andet sted, er du nødt til også at overføre din forretningskonto

Du skal huske på, at dét, der begyndte som en god aftale, kan forandre sig i takt med din virksomheds behov. Derfor kan det godt betale sig at afdække forskellige muligheder jævnligt.

Lånegaranti eller kaution

Det kan være svært for en helt ny virksomhed at få et lån. Pengeinstitutter og andre udlånere kan kræve, at en anden person eller virksomhed kautionerer for lånet. Kautionen betyder, at udlåner kan afkræve kautionisten, hvis din virksomhed ikke kan betale.

En lånegaranti kan komme fra:

• Dig selv - hvis du har et aktieselskab
• Andre som er en del af virksomheden
• En ekstern kautionist såsom en forretningsmand, der ikke ønsker at investere direkte i din virksomhed, men som er villig til at kautionere for dig
• VækstKaution. En lånegarantiregel hvor staten via VækstFonden deler risikoen ved lån til erhvervsudvikling med pengeinstitutterne. Små og mellemstore virksomheder kan søge VækstKaution i et pengeinstitut, når det bevilger lån til at udvikle virksomheden.

Læs også:

• VækstKaution

Du kan måske blive nødt til at betale din kautionist almindelige renter på lånebeløbet eller en engangspræmie, der som regel udgør to-tre procent af det lånte beløb.

Kaution eller begrænset ansvar

Hvis du har et aktieselskab og din virksomhed er ny - og ikke har en finansiel historik - vil pengeinstitutter og større kreditorer som regel kræve en kaution fra din virksomheds kapitalindskydere. Det kan enten være bestyrelsen eller større aktionærer, men det drejer sig oftest om begge dele.

Begrænset ansvar beskytter aktionærerne fra at blive sagsøgt af kreditorerne for deres private aktiver. Kautionerer man til gengæld for et banklån, kan kautionisten risikere at skulle hæfte personligt for gælden.

Du skal altid passe på med at kautionere. Når det er muligt, skal du sikre dig, at du kun kautionerer for en specifik gæld eller et bestemt lån. Kautionerer du bredt, kan du komme til at hæfte for alle virksomhedens tab.  

VækstKaution

Små virksomheder kan få VækstKaution til forskellige faser i virksomhedens liv. Ved handel med udlandet eller andre udenlandske engagementer kan virksomheder få bankgarantier eller forskellige garantier fra det offentlige. VækstKaution er en lånegaranti, hvor Vækstfonden tager en del af risikoen for lån, som pengeinstitutter yder til udvikling i mindre danske virksomheder. Målsætningen er at gøre pengeinstitutterne mere åbne over for at tilbyde lån til iværksættere og udviklingsprojekter i eksisterende virksomheder.

Virksomheder kan søge om Vækstkaution til tre forskellige aktiviteter:

1. Generations- og ejerskifte. Dækker finansiering af overtagelse af eksisterende virksomheder, hvor Vækstfonden kan stille Vækstkaution for alle aktiver, der overtages inkl. goodwill, varelager, maskiner, køretøjer, bygninger og lejemål
2. Iværksættervirksomhed med opstart af ny virksomhed. Hvis man ønsker at starte - eller inden for det seneste år har startet - en ny virksomhed. Iværksætteren skal eje mindst 25 % af selskabet og skal drive virksomheden som sit hovederhverv. Omkostninger, som Vækstfonden kan dække med Vækstkaution, er f.eks. udgifter for op til tre måneders varelager, løn frem til tre måneder efter salget er startet, køretøjer, bygninger, huslejedepositum, istandsættelse af lokaler, maskiner, kontorinventar og IT-udstyr
3. Finansiering af forandringsprocesser i virksomheder - f.eks. udvikling af nye produkter og koncepter eller indledende markedsundersøgelser til brug for yderligere ekspansion af virksomheden. Hvis virksomheden eksempelvis vil udvikle nye produkter, koncepter, produktionsmetoder, eller helt lægge virksomhedens organisation om. Udviklingstiden er maks. et år. Også markedsanalyser forud for eksport kan opnå Vækstkaution. De omkostninger, som Vækstfonden dækker med Vækstkautionen, er f.eks. udgifter til eksterne konsulenter og designere ved prototype- og modelopbygning, egen løn og materialeudgifter inden for 12 måneder samt patentudgifter og udgifter til markedsanalyser. Samtidig dækker Vækstkaution anlægsinvesteringer, der kan øge virksomhedens omsætning med minimum 25 % på to år. Vækstfonden kan her stille Vækstkaution for køb af materielle anlægsaktiver med en levetid på minimum tre år, f.eks. maskiner, bygninger, køretøjer samt ombygninger af lejede lokaler

Virksomheder, der har følgende karakteristika, har mulighed for at få Vækstkaution:

• Er beskæftiget i andre brancher end skibsbygning, transport, landbrug eller fiskeri
• Har færre end 100 ansatte
• Har en samlet årlig omsætning på mindre end 295 mio. kr. og en balance på mindre end 200 mio. kr.
• Virksomhedens ejerkreds (alle ejere med over 25 % ejerandel) opfylder ovenstående krav om antal ansatte og omsætnings/balancetal
• Virksomheden drives forretningsmæssigt og i fri konkurrence
• Lånet anvendes til virksomhedens opstart, fornyelses- eller udviklingsaktiviteter og ikke til driftsfinansiering (f.eks. salgs- og markedsføringsaktiviteter eller indfrielse af gæld)
• Pengeinstituttet har givet virksomheden en positiv kreditvurdering, og i lånetilbuddet er der taget sædvanlige sikkerheder ud over Vækstkaution

Garantidækningen med Vækstkaution er 75 % for alle lån op til 5 mio. kr., som er den maksimale lånestørrelse for Vækstkaution. Garantidækningen beregnes således som 75 % af lånets hovedstol og nedtrappes lineært en gang årligt. Ved kautionens indgåelse opkræves en stiftelsesprovision på 2 %, mens den løbende præmie er 1,25 % pr. år. Pengeinstituttet kan bestemme, om disse omkostninger skal suppleres af yderligere låneomkostninger til instituttet.

Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr. med en løbetid på mindst 3 år, og kautionen nedtrappes lineært over lånets løbetid. Kaution gives kun til lån til nye aktiviteter og dermed ikke til drift eller til at indfri gæld.

Kom-i-gang-lån

I tilknytning til vækstkautionsordningen er der afsat flere puljer til et pilotprojekt med en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning, kaldet Kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er almindelige pengeinstitutlån med en tilknyttet kaution fra staten. Lånet er målrettet mod iværksættere, defineret som virksomheder med et CVR-nummer fra de seneste 12 måneder. Udover lånet skal iværksætteren tilbydes rådgivning og sparring fra professionelle om opstart og drift af virksomhed. Vækstfonden har, som forvalter af de særlige midler der i flere omgange er forhøjet, efter udbud indgået aftaler med flere pengeinstitutter, der kan tilbyde Kom-i-gang-lån på op til 500.000 kr.

Mezzaninkapital

En anden låneform er den såkaldte "Mezzaninkapital", der er en slags ansvarlig lånekapital. Det er en mere tålmodig og risikovillig låneform, der typisk anvendes for at øge mellemstore virksomheders soliditet. Kapitalen tilføres f.eks. i forbindelse med:

• Organisk vækst
• Generationsskifte
• Strategiske opkøb
• Virksomhedskøb
• Større anlægsinvesteringer
• Etablering i udlandet

Ejerskabet bevares uændret med mezzaninlån. Kapitalen fungerer som ekstra "egenkapital" i forhold til leverandører og finansielle samarbejdspartnere. Typisk kræves ikke pant, sikkerhed, kautioner e.l. for mezzaninkapitalen. Løbetiden aftales individuelt i forhold til virksomhedens planer og muligheder.

Mezzaninlån eller -kapital er udtryk for en finansieringsform, der kombinerer egen- og fremmedkapital. Produktet udbydes helt formelt af Mezzanin Kapital A/S, der siden etableringen i 1998 har investeret mere end 700 mio. i over 100 danske virksomheder fordelt på mange forskellige brancher. Andre finansielle institutioner kan også tilbyde finansiering på mezzaninlignende vilkår.