Lån og erhvervskredit (kassekredit) er to meget almindelige måder at få dækket opstarts-omkostningerne på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved de to typer finansiering.
Få også indblik i de vigtigste lånemuligheder, og hvordan du forøger mulighederne for succes, når du skal kontakte en udlåner.
Lån er normalt mest velegnede til at betale et aktiv, såsom køretøjer eller computere, til startkapital og til andre situationer, hvor du ønsker at låne et bestemt beløb, der ikke ændrer sig.
Lånets betingelser og pris varierer fra sted til sted, og det er ofte muligt at forhandle om pris og betingelser.
Fordele:
Ulemper:
Det er ikke en god ide at låne til løbende udgifter eller drift, som i stedet finansieres bedst med de kontanter, du får ved salg - og eventuelt med en erhvervskredit (kassekredit) som ekstra sikkerhed.
Hos pengeinstitutter og realkreditinstitutter optages de fleste mindre erhvervslån, men mange andre selskaber tilbyder lån til meget konkurrencedygtige priser.
Du kan gøre meget for at få den bedst mulige låneaftale:
Vær altid parat til at skifte udlåner. Husk, at du ikke behøver at være i den bank, hvor du har din private konto, for at komme i betragtning til et lån. Det er en god ide at sammenligne lån mindst fire forskellige steder fra.
Advarsel - undgå uautoriserede lån hos såkaldte lånehajer. Du får måske et hurtigt lån uden at stille sikkerhed eller have en forretningsplan, men der kan være mange betingelser. Udlånsvilkårene kan ændre sig med kort varsel, og uden du godkender dem. Du bør overveje at holde dig til et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet.
Du kan have med en lånehaj at gøre hvis:
Er du i tvivl, råder vi dig til at undersøge en eventuel udlåner. Kontakt eventuelt Finanstilsynet. eller find udlåneren i Finanstilsynets register over finansielle virksomheder under tilsyn.
De fleste udlånere kræver at du:
Pengeinstitutter eller realkreditinstitutter er vant til at arbejde med nye virksomheder, og kan imødekomme forskellige forretningsbehov - både mht. rådgivning og låneaftaler. De kan hjælpe dig med at håndtere din likviditet og dine låneomkostninger. Du kan f.eks. få mulighed for at minimere renteomkostninger ved et overtræk med en oprettelsesaftale, der tillader, at et overskud på én konto reducerer underskuddet på en anden konto.
Forhandling af betingelserne for dit lån
En låneaftale kan være et langt og kompliceret dokument. Du skal huske, at næsten alt er til forhandling. Udover at diskutere de grundlæggende elementer såsom lånets løbetid og rente, så skal du også undersøge, hvilke udgifter der er til selve lånet. Du skal sikre dig, at du kan få lov til at indløse lånet før den aftalte tid - og prøv at undgå at skulle betale en "bøde". Forhandl dig frem til en henstandsperiode for din afdragsplan, og sørg for at udgifterne ved forsinkede afdrag er rimelige og til at betale.
En erhvervskredit (kassekredit) er tilknyttet din bankkonto og fastsættes med et maksimumbeløb. Du kan trække på din erhvervskredit til hver en tid, og den er velegnet til at dække dine løbende driftsomkostninger, specielt når du oplever likviditetsproblemer.
Det er vigtigt at bemærke, at en erhvervskredit aldrig bør tages i brug ved finansiering over længere tid. En erhvervskredit kan meget nemt koste mere end et lån, der løber over lang tid. Der kan samtidigt være tårnhøje omkostninger ved et overtræk, og banken har ret til at kræve tilbagebetaling, når det passer den.
Fordele:
Ulemper:
Du skal huske på, at dét, der begyndte som en god aftale, kan forandre sig i takt med din virksomheds behov. Derfor kan det godt betale sig at afdække forskellige muligheder jævnligt.
Det kan være svært for en helt ny virksomhed at få et lån. Pengeinstitutter og andre udlånere kan kræve, at en anden person eller virksomhed kautionerer for lånet. Kautionen betyder, at udlåner kan afkræve kautionisten, hvis din virksomhed ikke kan betale.
En lånegaranti kan komme fra:
Læs også:
Du kan måske blive nødt til at betale din kautionist almindelige renter på lånebeløbet eller en engangspræmie, der som regel udgør to-tre procent af det lånte beløb.
Kaution eller begrænset ansvar
Hvis du har et aktieselskab og din virksomhed er ny - og ikke har en finansiel historik - vil pengeinstitutter og større kreditorer som regel kræve en kaution fra din virksomheds kapitalindskydere. Det kan enten være bestyrelsen eller større aktionærer, men det drejer sig oftest om begge dele.
Begrænset ansvar beskytter aktionærerne fra at blive sagsøgt af kreditorerne for deres private aktiver. Kautionerer man til gengæld for et banklån, kan kautionisten risikere at skulle hæfte personligt for gælden.
Du skal altid passe på med at kautionere. Når det er muligt, skal du sikre dig, at du kun kautionerer for en specifik gæld eller et bestemt lån. Kautionerer du bredt, kan du komme til at hæfte for alle virksomhedens tab.
Små virksomheder kan få VækstKaution til forskellige faser i virksomhedens liv. Ved handel med udlandet eller andre udenlandske engagementer kan virksomheder få bankgarantier eller forskellige garantier fra det offentlige. VækstKaution er en lånegaranti, hvor Vækstfonden tager en del af risikoen for lån, som pengeinstitutter yder til udvikling i mindre danske virksomheder. Målsætningen er at gøre pengeinstitutterne mere åbne over for at tilbyde lån til iværksættere og udviklingsprojekter i eksisterende virksomheder.
Virksomheder kan søge om Vækstkaution til tre forskellige aktiviteter:
Virksomheder, der har følgende karakteristika, har mulighed for at få Vækstkaution:
Garantidækningen med Vækstkaution er 75 % for alle lån op til 5 mio. kr., som er den maksimale lånestørrelse for Vækstkaution. Garantidækningen beregnes således som 75 % af lånets hovedstol og nedtrappes lineært en gang årligt. Ved kautionens indgåelse opkræves en stiftelsesprovision på 2 %, mens den løbende præmie er 1,25 % pr. år. Pengeinstituttet kan bestemme, om disse omkostninger skal suppleres af yderligere låneomkostninger til instituttet.
Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr. med en løbetid på mindst 3 år, og kautionen nedtrappes lineært over lånets løbetid. Kaution gives kun til lån til nye aktiviteter og dermed ikke til drift eller til at indfri gæld.
Kom-i-gang-lån
I tilknytning til vækstkautionsordningen er der afsat flere puljer til et pilotprojekt med en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning, kaldet Kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er almindelige pengeinstitutlån med en tilknyttet kaution fra staten. Lånet er målrettet mod iværksættere, defineret som virksomheder med et CVR-nummer fra de seneste 12 måneder. Udover lånet skal iværksætteren tilbydes rådgivning og sparring fra professionelle om opstart og drift af virksomhed. Vækstfonden har, som forvalter af de særlige midler der i flere omgange er forhøjet, efter udbud indgået aftaler med flere pengeinstitutter, der kan tilbyde Kom-i-gang-lån på op til 500.000 kr.
Mezzaninkapital
En anden låneform er den såkaldte "Mezzaninkapital", der er en slags ansvarlig lånekapital. Det er en mere tålmodig og risikovillig låneform, der typisk anvendes for at øge mellemstore virksomheders soliditet. Kapitalen tilføres f.eks. i forbindelse med:
Ejerskabet bevares uændret med mezzaninlån. Kapitalen fungerer som ekstra "egenkapital" i forhold til leverandører og finansielle samarbejdspartnere. Typisk kræves ikke pant, sikkerhed, kautioner e.l. for mezzaninkapitalen. Løbetiden aftales individuelt i forhold til virksomhedens planer og muligheder.
Mezzaninlån eller -kapital er udtryk for en finansieringsform, der kombinerer egen- og fremmedkapital. Produktet udbydes helt formelt af Mezzanin Kapital A/S, der siden etableringen i 1998 har investeret mere end 700 mio. i over 100 danske virksomheder fordelt på mange forskellige brancher. Andre finansielle institutioner kan også tilbyde finansiering på mezzaninlignende vilkår.
