Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Immaterielle rettigheder

Tags: IT og administration

392

Immaterielle rettigheder giver indehaveren eneret til at udnytte sin frembringelse kommercielt. Frembringelsen kan være en opfindelse af teknisk eller industriel karakter, et computerprogram, et design, en brugsgenstand, et kunstnerisk værk (musik, maleri, teaterstykke m.m.). De immaterielle rettigheder er en form for ejendomsret, som gælder selve "ideen" eller "konstruktionen" bag frembringelsen - ikke bare frembringelsen selv. Hvis du eksempelvis har opfundet en ny maskine og får produceret 500 eksemplarer, dækker dine immaterielle rettigheder ikke alene de 500 maskiner, men alle maskiner der produceres med udgangspunkt i din opfindelse.

Det er arten og anvendeligheden af din opfindelse, der afgør, hvilken form for beskyttelse, du kan opnå - hvilke rettigheder du har. Her kan du læse om de forskellige muligheder.

Patent - en lovreguleret, tidsbestemt eneret til kommerciel udnyttelse af den opfindelse patentet gælder for. Opfindelsen skal kunne anvendes industrielt, have "opfindelsesværdi" og være ny - ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Brugsmodelret - kaldes også "det lille patent". Er hurtigere og billigere at opnå end patentet og stiller ikke lige så høje kvalitative krav til opfindelsen - selvom der stadig stilles krav om, at opfindelsen skal være ny og adskille sig markant fra andre, eksisterende opfindelser.

Varemærke - alle de ord, tegn og logoer der er med til karakterisere en virksomhed. Også emballage og lyd, der er tæt knyttet til virksomheden, kan opnå beskyttelse.

Designret - en lovreguleret, tidsbestemt eneret til kommerciel udnyttelse af et bestemt design, dvs. form og udseende.

Ophavsret - retten til et musikalsk eller andet kunstnerisk værk, herunder også computerprogrammer/software.

350

Patent

Hvis du har gjort en opfindelse, kan du beskytte den med et patent. Patentet giver dig ret til at kontrollere, hvordan opfindelsen bruges, i hvilke sammenhænge og af hvem. Har du taget patent på din opfindelse, må ingen udnytte den kommercielt uden din tilladelse (licens) i op til 20 år fra ansøgningsdatoen.

95

Findes patentet allerede?

En patentholder har ret til sagsøge dig, hvis du fremstiller, bruger, importerer eller sælger produkter, som gør brug af pågældendes opfindelse uden tilladelse.

Før du begynder at fremstille eller importere et produkt eller implementerer en ny industriel proces, er det en god ide at undersøge, om du krænker nogens patent eller registrerede design.

En sådan undersøgelse indebærer en gennemgang af patenter, brugsmodeller, varemærker eller  registrerede designs i det eller de relevante lande.

Patent- og Varemærkestyrelsen har et patentbibliotek, du kan søge i, ligesom du kan søge online i PVSonline-registret.

Du kan også bede Patent- og Varemærkestyrelsen om at foretage en såkaldt patentteknisk undersøgelse - de kan gøre det mere grundigt, end du selv kan.

Straf for patentkrænkelse

Det kan blive rigtig dyrt for dig og din virksomhed, hvis du krænker en andens patent. Bliver du dømt for overtrædelsen, kan du blive tvunget til at stoppe krænkelsen og betale erstatning.

Husk: Du kan ikke forsvare dig med, at du ikke vidste, at du krænkede nogens rettigheder!

202

Hvad er et patent?

Et patent giver patentholderen ret til at forhindre, at andre fremstiller, sælger, importerer eller bruger den patenterede opfindelse uden tilladelse.
Du kan overveje at ansøge om patent, hvis du har opfundet:

  • En ny komponent eller et originalt produkt, f.eks. et nyt låg til syltetøjsglas, der forlænger syltetøjets holdbarhed.
  • En industriel proces eller fremstillingsmetode, f.eks. en ny måde at bearbejde plastic på, så det bliver nemmere at lave poser af.
  • En ny maskine eller nyt udstyr til fremstillingsprocessen

Et patent kan være mange penge værd for din virksomhed. Men det koster penge at ansøge om, kan tage lang tid at få - normalt tager det 2-3 år, før en ansøgning er færdigbehandlet - og beskytter ikke automatisk din opfindelse.

Hvis du tager patent på din opfindelse, er det dig selv, der skal beskytte det mod misbrug - eksempelvis ved at gå rettens vej, hvis du får kendskab til krænkelser. Se afsnittet Patentbeskyttelse

Et patent:

  • Gælder for et bestemt territorium. Hvis du ansøger om patent i Danmark, gælder det kun her. Se mere i afsnittet Hvor gælder mit patent?
  • Gælder i maksimalt 20 år. Du skal betale et gebyr hvert år, for at holde patentet i live
  • Kan sælges, købes og licenseres. Se afsnittet Patentlicensering

For at få patent på en opfindelse, skal den leve op til en række krav. Blandt andet skal den have "opfindelseshøjde", hvilket betyder, at den skal adskille sig markant fra andre opfindelser, der tidligere er gjort inden for dens område - den skal være et helt nyt produkt, en helt ny metode eller løsning. Se mere under Kan jeg tage patent på min opfindelse?

127

Kan jeg tage patent på min opfindelse?

For at få patent skal din opfindelse opfylde en række krav.

  • Den skal kunne fremstilles og bruges industrielt. Der skal være klare anvisninger og tegninger, der viser, hvordan man fremstiller opfindelsen, og hvordan den bruges. Du kan ikke tage patent på en ide, en opdagelse, et kunstnerisk værk eller et computerprogram - sådanne former for immateriel/intellektuel ophavsret kan beskyttes på andre måder, se mere under Immaterielle rettigheder
  • Opfindelsen skal være ny. Den må ikke på nogen måde have været offentliggjort før patentansøgningen. Den må altså ikke have været beskrevet i artikler - hvor korte eller uvidenskabelige de end måtte være. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at du holder din opfindelse hemmelig, mens du udvikler den. Du kan derfor få brug for en hemmeligholdelses- eller fortrolighedsaftale, når du samarbejder med andre. Se afsnittet om sådanne aftaler, og hent skabeloner. Du kan også læse mere om hemmeligholdelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside
  • Opfindelsen må ikke krænke eksisterende patenter
  • Opfindelsen skal have "opfindelseshøjde"; den skal være original og må ikke være en åbenlys udvikling, et forudsigeligt "næste skridt" i udviklingen. Det vurderes af fagfolk. Den skal altså adskille sig markant fra kendte, tekniske løsninger

Se en uddybende liste over på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.
Hvis din opfindelse ikke kan patenteres, kan den måske beskyttes efter loven om brugsmodeller. Se under Brugsmodelret.

119

Bør jeg tage patent på min opfindelse?

Husk, at selvom du kan få et patent, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning. Før du beslutter dig for, om du vil søge, skal du nøje overveje fordele og ulemper.

Overvej også din opfindelses levedygtighed og anvendelighed - undersøg, om der er et marked for den, før du ansøger om patent. Se afsnittet om markedsundersøgelser.

Der er både fordele og ulemper ved en patentansøgning:

Fordele:

  • Din opfindelse er beskyttet over en længere og klart specificeret periode. Det kan hjælpe dig til at holde konkurrenter på afstand
  • I den periode kan du selv profitere af og videreudvikle din opfindelse
  • Alternativt kan du sælge licenser til andre, som kan udnytte opfindelsen, eller du kan sælge patentet. Det kan være en stor indtægtskilde. Se afsnittet om licensering

Ulemper:

  • I din patentansøgning skal du vedlægge information om fremstilling og anvendelse af din opfindelse - og disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige (oftest 18 måneder efter indlevering af ansøgning). Overvej derfor, om du vil være bedre stillet ved helt at hemmeligholde detaljerne i din opfindelse
  • Du skal være forberedt på at forsvare dit patent - eksempelvis ved at anlægge sag hvis du mener, at nogen har krænket dine rettigheder. Det kan være meget dyrt. På den anden side kan et patent virke afskrækkende på dem, der måske overvejer at bruge din opfindelse uden tilladelse. Se afsnittet om patentbeskyttelse
544

Hvor gælder mit patent?

Patenter er territoriale. Det fremgår af patentet, inden for hvilket område det gælder. Får du dansk patent på din opfindelse, gælder det altså kun i Danmark.

Vil du undgå, at din opfindelse bliver udnyttet uden for landets grænser, skal du ansøge om patent i alle de lande, hvor du vil beskyttes.

Der er dog indgået aftaler på internationalt plan, så det er muligt at søge patent i flere lande på én gang, men som hovedregel skal der indleveres ansøgning på det nationale sprog i alle de lande, hvor du vil beskyttes.

Et dansk patent beskytter dig dog på den måde, at du kan skride til handling over for en forhandler, der importerer produkter, som gør brug af din opfindelse. Se mere i afsnittet Patentbeskyttelse. 

341

Patentansøgning

En patentansøgning kan være en lang og sej proces. Hvis der oven i købet er fejl (uanset hvor små) i din ansøgning, kan det trække endnu længere ud og i yderste konsekvens ende med et afslag eller med et patent, der ikke dækker fuldt ud. Det er derfor en rigtig god ide at søge professionel vejledning til din ansøgning.

Afslør aldrig detaljer om din opfindelse, før du ansøger om patent. Hvis du er nødsaget til at fortælle nogen om den, skal du sikre dig ved at udarbejde en hemmeligholdelsesaftale.

Ansøgningsprocessen

Hvis du vil ansøge om patent, skal du starte med at udarbejde en patentspecifikation. Den skal indeholde en detaljeret beskrivelse af din opfindelse og præcise tegninger til illustration.

Du skal også undersøge, om patentet allerede findes - det kan du selv gøre online eller - endnu bedre, bede Patent- og Varemærkestyrelsen om at undersøge det.

Den dag, du indleverer ansøgningen, kaldes "prioritetsdagen". I 12 måneder efter denne dag kan du påberåbe dig "prioritet". Det betyder bl.a. i praksis, at du i op til et år kan indlevere ansøgninger i andre lande, der så betragtes som indleverede på prioritetsdagen.

229

Patentlicensering

Det kan være meget indbringende at sælge licenser til andre, som så kan tjene penge på at fremstille, bruge, sælge eller på anden måde anvende din opfindelse.

En licens gælder normalt for en bestemt periode, og i denne periode skal licenstageren betale royalties til patentholderen - dig.

En licenaftale kan være mere eller mindre eksklusiv. Licenstageren kan have eneret til udnyttelse af patentet, eller der kan være flere licenstagere på samme tid.

Hvis du vil licensere dit patent, bør du søge advokatbistand til udformningen af licensaftalen.

269

Patentbeskyttelse

Hvis du har mistanke om eller kendskab til, at nogen krænker dit patent, er det vigtigt, at du søger advokatbistand, før du skrider til handling. Måske kan et brev løse problemet og endda resultere i en god licensaftale.

Hjælper dette skridt ikke, kan du vælg at sagsøge. Retten kan nedsætte forbud og desuden tilkende erstatning, hvis dit patent er blevet udnyttet uden tilladelse.

Der er alternativer til store, langtrukne retssager. Forhandlinger kan ende med et resultat, du kan være tilfreds med. Søg under alle omstændigheder advokathjælp.

Husk, at dit danske patent kun beskytter din opfindelse i Danmark. Men hvis produkter, som fremstilles i udlandet, gør brug af din opfindelse og importeres til Danmark, kan du sagsøge.

Indsigelser mod andre patenter

Hvis du får kendskab til, at der er blevet udstedt et patent, som du synes, ligger alt for tæt op af dit eget, kan du gøre indsigelse. Læs mere på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

624

Brugsmodelret - det lille patent

Hvis du har gjort en opfindelse, som ikke kan opnå patent, men som kan anvendes og reproduceres industrielt, er ny og adskiller sig markant fra tidligere opfindelser, kan du måske opnå brugsmodelret.

Forskellen mellem brugsmodel- og patentretten består navnlig i, at der ikke i brugsmodelretten stilles så store krav til frembringelsen (opfindelsen). Til brugsmodeller stilles krav om "frembringelseshøjde", som er lavere end det patentretlige krav om "opfindelseshøjde". Desuden er brugsmodelbeskyttelse hurtigere og billigere at opnå end patentret.

Hvordan beskytter brugsmodelret?

En brugsmodelret er en lovreguleret, tidsbestemt eneret til kommerciel udnyttelse af den frembringelse, der er genstand for brugsmodelregistreringen. Retten tilkommer frembringeren eller dennes retsefterfølger.

Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen i sin struktur og "emneverden" (teknik, industriel anvendelse). Se afsnittet om patent.

Varighed

Maksimalt 10 år fra ansøgningens indleveringsdag. Opretholdelse af en registrering forudsætter, at den fornys for hver af to yderligere perioder af 3 og 4 år, der gælder, efter den første registreringsperiode på 3 år er forløbet. Tvangslicens er mulig i (stort set) samme omfang som i patentretten (§ 50).

Ansøgning om brugsmodelret

Du skal ansøge hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Se deres hjemmeside for mere information om brugsmodeller.

412

Varemærker

Et varemærke er mere end bare virksomhedens navn. Når en virksomhed vokser, og flere og flere mennesker lærer den at kende, vokser forventningerne til den også. Navnet bliver synonymt med nogle bestemte ydelser og produkter, ligesom virksomhedens slogans og andre "kendetegn" bliver knyttet til de (forhåbentlig store) forventninger, forbrugerne har til kvaliteten af dine ydelser. Derfor kan du få behov for at beskytte din virksomheds navn, navnene på de enkelte produkter, dine slogans osv., så du ikke risikerer, at en anden virksomhed pludselig bruger dem om produkter, der ligner dine, og dermed udnytter dit gode ry hos forbrugerne.

143

Varemærkeret - din virksomheds kendetegn

En varemærkeret er en lovreguleret, tidsubestemt eneret til kommerciel brug af et eller flere tegn.

Et varemærke kan bestå af alle slags tegn, der er med til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk. Ord, herunder slogans og personnavne, bogstaver og tal, figurer og afbildninger eller varens form, udstyr eller emballage. Også lyde (navnlig kendingsmelodier), produkters udformning og f.eks. farver kan varemærkebeskyttes, hvis de almindelige betingelser, herunder især om særpræg, er opfyldt. Andre kendetegn såsom dufte og smag kan i princippet også beskyttes som varemærker, men kravet om at varemærket skal kunne »gengives grafisk« volder i praksis store vanskeligheder.

Har du varemærkeret, kan du forbyde andre at bruge tegn kommercielt, hvis:

  1. Tegnet er identisk med dit varemærke, og de varer eller tjenesteydelser, som tegnet bruges for, er af samme art som dine varer eller tjenesteydelser
  2. Tegnet er identisk med eller ligner dit varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, og der er risiko for forveksling, f.eks. at det antages, at der er en forbindelse med varemærket

 

 

332

Sådan registrerer du dit varemærke

Varemærkeret i Danmark kan du få på fire måder:

  1. Ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen efter ansøgning. Angiv alle de varer eller tjenesteydelser, du ønsker, registreringen skal omfatte
  2. Ved ibrugtagning og fortsat brug af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser som varemærket gælder
  3. Ved en international varemærkeansøgning via Madrid-systemet.
  4. Ved en ansøgning til OHIM om EF-varemærkeret
227

Særligt om Internettet

Varemærkelovens regler gælder også brug på internettet. En anvendelse af et varemærke på internettet, f.eks et "domænenavn" kan sidestilles med "ibrugtagning" af mærket, hvis den pågældende hjemmeside anvendes kommercielt.

649

Varighed og ophævelse

Din varemærkeret gælder, så længe du ønsker, hvis du sørger for at forny registreringen hvert 10. år. Også hvis en varemærkeret er erhvervet ved ibrugtagning, kan den i princippet være evigtvarende.

Registrering kan ophæves administrativt eller ved dom.

325

Registreret design

Registreret design

Har du lavet et design, kan du beskytte det mod kopiering. Designret (registreret design) er en lovreguleret, tidsbestemt eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af det registrerede design. Retten tilkommer den, som har lavet designet, eller dennes retsefterfølger.

Sådan beskytter du dit design

Design defineres i loven som "et produkts eller en del af et produkts udseende". I praksis registreres design hovedsagelig for produkter som arbejdsredskaber, byggeelementer og emballage, hvor de funktionelle hensyn er afgørende. Du skal ansøge hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Designbeskyttelsens indhold

Designbeskyttelsens indhold er en eneret til "at udnytte designet", herunder navnlig ved "fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som designet angår, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål".

Varighed og ophævelse

Designretten kan maksimalt udstrækkes til 25 år fra indlevering af ansøgning om registrering, og ophæves ved slettelse i registret.

167

Ophavsret

Den ophavsretlige beskyttelse omfatter litterære og kunstneriske værker uanset fremtrædelsesformen. Som eksempler på litterære eller kunstneriske værker, der omfattes af beskyttelsen, kan nævnes:

  1. Skønlitterære eller faglitterære fremstillinger
  2. Musikværker
  3. Sceneværker
  4. Filmværker
  5. Fotografiske værker
  6. Værker af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst
  7. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk formudførte værker af beskrivende art
  8. Computerprogrammer eller software

Betingelser og rettigheder

  • Ophavsretlig beskyttelse forudsætter, at værket er »originalt«, dvs. er resultat af ophavsmandens individuelle, skabende indsats. Hertil kommer, hvad angår brugskunst, »værkshøjdekravet«, dvs. et krav om, at den pågældende genstand adskiller sig fra det tidligere kendte på en vis kvalificeret måde og ikke udelukkende bygger på almindeligt kendte ideer og principper
  • Mht. computerprogrammer, databaser og fotografiske værker udelukker direktiverne, som ligger til grund for den danske regulering, udtrykkeligt, at der stilles andre krav end »originalitet«
  • Ophavsloven tillægger ophavsmanden en eneret til at udnytte værket kommercielt og værner mod efterligning og uberettiget offentliggørelse af beskyttede værker, jf. OHL § 2. Eneretten omfatter for det første »eksemplarretten«, dvs. retten til at fremstille eksemplarer af værket (reproduktion)
  • Eneretten omfatter endvidere retten til at gøre værket »tilgængeligt for almenheden«. Herunder gælder
    a) at eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden (»spredningsretten«)
    b) at eksemplarer vises offentligt (»visningsretten«)
    c) at værket frem­føres offentligt (»fremførelsesretten«)
  • Den økonomiske eneret varer i ophavsmandens levetid, og indtil der er forløbet 70 år efter hans eller hendes dødsår
  • Beskyttelsesperioden beregnes altid i hele år
  • Selv om rettighederne kan overdrages helt eller delvist, ser man normalt med megen skepsis på uklare og generelle overdragelsesaftaler af alle økonomiske rettigheder. Navnlig vil formodningen være imod en fuldstændig overdragelse, hvis aftalen ikke sikrer en rimelig honorering for alle de udnyttelsesformer, som måtte blive aktuelle. Dette er også indholdet af den såkaldte »specialitetsgrundsætning«
  • Det er derfor af største vigtighed, at man i aftaler om ophavsrettigheder præcist specificerer, hvilke rettigheder overdragelsen omfatter, f.eks. i form af en konkretiseret beskrivelse af den råden, som erhververen skal kunne foretage
  •  Ophavsretligt beskyttede værker frembringes i dag ofte af ansatte ophavsmænd - journalister, fotografer, industrielle designere, programmører osv.
  • Ophavsloven indeholder ingen almindelig regel om retten til værker frembragt i ansættelsesforhold, og spørgsmålet vil meget ofte være reguleret i ansættelsesaftalen
  • De ophavsretlige bestemmelser fører til, at (ophavs)retten til værker, der frembringes i ansættelsesforhold, som udgangspunkt tilkommer arbejdstageren, i dennes egenskab af »ophavsmand«. Af retspraksis kan imidlertid udledes, at retten i mangel af nærmere aftale anses for overgået til arbejdsgiveren, i det omfang dette er »nødvendigt« for arbejdsgiverens »sædvanlige virksomhed«
Sidst opdateret: 11-03-2019

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her