Hvad kan vi hjælpe med?

Skal jeg betale for fakturaposter, der ikke er aftalt?

Administrations- og ekspeditionsgebyrer opkræves i stor stil, men ofte er der tale om gebyrer, som slet ikke er aftalt. Hovedreglen er, at prisen for en vare skal aftales ved købet. Hvis der ikke er aftalt tillæg til denne pris, skal køber ikke acceptere, at fakturaen ved levering indeholder en lang række gebyrer og omkostninger i øvrigt. Det afgørende er, hvad parterne har aftalt. Sælger kan med andre ord ikke opkræve beløb af køberen, som ikke var aftalt ved indgåelsen af aftalen om købet.

Man kan ikke omgå reglerne om gebyrer og omkostninger ved blot at kalde for eksempel et rykkergebyr for et administrationsgebyr.

Det er derfor helt afgørende, at køber og sælger, når de indgår aftalen, gør sig klart, hvilke betingelser de handler på. I sælgerens salgs- og leveringsbetingelser kan der meget vel være beskrevet forskellige omkostninger. Hvis ikke køber protesterer, risikerer han at blive bundet heraf i den fremtidige samhandel.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.