Der er ingen nedre grænse for, om en fordring kan tages til retslig inkasso. Imidlertid er inkassoomkostningerne uforholdsmæssigt store ved meget små sager. Det skyldes først og fremmest nogle meget store retsafgifter, men også at advokatens arbejde med at inddrive kravet er stort set det samme, hvadenten der er tale om en lille eller en stor sag. Derfor er der mange forretningsdrivende, der ikke finder det umagen værd at gå videre med små sager, f.eks. under 5.000 kr.