Med hensyn til forsikringsbehov anbefales det, at du drøfter dine konkrete behov med et forsikringsselskab. Som minimum skal du spørge om tilbud på en erhvervsforsikring med et for dig rimeligt dækningsomfang. Hvis du har medarbejdere, også hvis det kun er i enkeltstående tilfælde, er det lovpligtigt med en arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadeforsikring dækker også dig selv, hvis du skulle komme ud for en arbejdsskade i forbindelse med dit arbejde. Hvis du har en arbejdsbil skal denne naturligvis også være forsikret.
Endelig bør du overveje en erhvervsansvarsforsikring. En erhvervsansvarsforsikring dækker hvor dine medarbejdere eller andre kræver erstatning af din virksomhed, fordi der er sket en skade. Visse brancheforeninger kræver at man har en erhvervsansvarsforsikring for at være medlem. Der findes mange andre forsikringer, der kan være lovpligtige alt afhængig af branche. Du kan også frivilligt forsikre en lang række andre risiciforhold i din virksomhed.