Hvis du siger dit lønmodtagerarbejde op, fordi du skal starte selvstændig virksomhed, har du en gyldig grund til at opsige jobbet. Det kræver imidlertid, at dit arbejde i virksomheden svarer til mere end 30 timers lønmodtagerarbejde om ugen og ikke er af midlertidig karakter.
Går du ikke i gang med den selvstændige virksomhed med det samme, kan du ikke få dagpenge, fra du stopper i lønmodtagerarbejdet, og indtil du begynder i den selvstændige virksomhed.
Hvis du siger dit lønmodtagerarbejde op uden at begynde selvstændig virksomhed, vil du blive pålagt en karantæne på tre uger. Det samme gælder, hvis du påbegynder selvstændig virksomhed, som vi kun kan anse som bibeskæftigelse.
Læs mere om karantæne i brochuren Værd at vide når du skal på dagpenge.