Få styr på reglerne for skat og moms for selvstændige.

Som selvstændig skal du betale skat af virksomhedens overskud. Du skal betale det samme i skat af din virksomheds overskud, som du skulle betale, hvis du fik det samme beløb i løn fra en arbejdsgiver. Så enkelt er det - og alligevel ikke, for som selvstændig skal du nemlig selv sørge for at udregne, hvor meget du skal betale i skat - og lægge pengene til side.

Rækkefølgen i skattesystemet er den samme for selvstændige som for lønmodtagere:

• Forskudsopgørelse
• Selvangivelse
• Årsopgørelse

Forskudopgørelse for selvstændige

Det er den forventede indtjening, som du har oplyst i forskudsopgørelsen, der afgør, hvor meget du bliver opkrævet i skat. Det kaldes B-skat, og den bliver opkrævet i månedlige rater. Sammen med forskudsopgørelsen sender skattevæsenet dig en række giro-kort, som du skal betale hver måned undtagen i juni og december. Du kan også tilmelde beløbet til PBS.

Selvangivelse for selvstændige

Når året er gået, vil du modtage en selvangivelse. Men i modsætning til en lønmodtagers selvangivelse er den ikke udfyldt på forhånd, og det er din pligt at udfylde og indsende den til tiden.

Virksomhedens overskud skal stå i en særlig rubrik i selvangivelsen.

Skatteregnskab for selvstændige

Sammen med selvangivelsen skal du indsende et skatteregnskab. Skatteregnskabet skal indeholde to opgørelser:

• En resultatopgørelse for virksomheden - dvs. en opgørelse over indtægter og udgifter
• En balance - dvs. en opgørelse over aktiver og passiver, der afspejler virksomhedens egenkapital

Virksomhedsskatteordningen

Når du udfylder din selvangivelse, har du mulighed for at bruge den såkaldte virksomhedsskatteordning. Bruger du den, kan du vælge at spare op i virksomheden og kun betale 25 procent af overskuddet i skat. Du skal selvfølgelig stadig betale fuld skat af overskuddet, den dag du trækker det ud af virksomheden.

Virksomhedsskatteordningen giver også mulighed for at få fuldt fradrag af virksomhedens renteudgifter, når overskuddet skal beregnes.

Det er en god ide at bruge en revisor, hvis du er interesseret i at benytte virksomhedsskatteordningen.

SKAT: Virksomhed eller en hobby

Du kan trække dine omkostninger fra, hvis skattemyndighederne betragter din virksomhed som erhvervsmæssig. Vurderingen bliver foretaget i hvert konkret tilfælde, derfor er det vigtigt, at du gør så meget som muligt for at sandsynliggøre, at du driver virksomheden for at opnå et overskud. Et budget og en virksomhedsplan er centralt i denne vurdering.

Er virksomhedens primære mål ikke overskud, men mere et udslag af din personlige interesse, vil myndighederne anse din virksomhed som en hobby.

Hvad myndighederne lægger vægt på

I praksis har myndighederne lagt vægt på:

• Om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
• Om virksomhedens underskud er forbigående. Der kan f.eks. være indkøringsvanskeligheder eller det faktum, at virksomheden forudsætter, at du har stabile indtægter fra anden side?
• Om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
• Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• Om du har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med dine eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• Om du har været afskåret fra at bruge virksomhedens aktiver til privat brug
• Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den slags
• Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for erhvervet
• Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand. Har den trods underskud en poten¬tiel indtjeningsværdi, eller kan den slet ikke tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet?

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende. Den endelige vurdering afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed der er tale om. At virksomheden er rentabel er den grund, der har givet udsla¬get i de fleste afgørelser.

Det er altså ikke i sig selv et kriterium for at vurdere den som hobby, at virksomheden forventes at give underskud de første år. På samme måde vil en virksomhed, der senere oplever under¬skud, heller ikke blive omkvalificeret til hobby alene af den grund.

Arbejdsværelse i hjemmet

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du under særlige betingelser få fradrag for ud¬gifterne til et arbejdsværelse i den private bolig.

Myndighedernes praksis har hidtil været meget striks: Kan værelset anvendes privat, er det værelsets primære funktion. Der er dog sket en opblødning for selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører arbejde fra hjemmet. Hvis hjemmet er den primære arbejdsplads (kontor), hvis du ikke andet sted har adgang til kontorfaciliteter, og hvis arbejdet for egen virksomhed er den primære indtægtskilde, kan fradraget i langt de fleste tilfælde godkendes.

Det er et krav, at der er tale om et særskilt lokale, der primært bliver brugt til arbejdet. Familien må kun have meget begrænset adgang.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der har andre lokaler til rådighed, herunder lokaler lejet "ude i byen", vil efter den nuværende praksis kun ganske undtagelsesvis kunne opnå fradrag.
Skattemyndighederne vurderer hver enkelt sag konkret.

Skal bilen indgå i virksomheden?

Har du én eller flere biler, du bruger både privat og i din virksomhed (såkaldt "blandede biler")?

Så skal du beslutte, om de skal indgå fuldt ud i virksomheden eller holdes uden for.

Moms: En introduktion

Når du starter egen virksomhed, er det værd at vide, om du overhovedet skal momsregistreres, hvordan det sker, hvad det kræver, og hvad fordelene er.

Hvis du omsætter for mere end 50.000 kroner om året, skal du momsregistreres. Du bliver momsregistreret, når du registrerer din virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og får et CVR-nummer. Omsætter du for mindre end 50.000 kr. kan du godt blive momsregistreret, hvis du ønsker det. 

Princippet er, at du skal lægge 25 procent oven i prisen på din ydelse eller vare. Hvis du for eksempel tager 1.000 kroner for at skifte en rude hos din kunde, så skal kunden betale 1.250 kr.:

Ydelse (eller vare): 1.000 kr.

+ 25% moms: 250 kr.

Kundens pris: 1.250 kr.

De 250 kroner skal du så senere betale tilbage til staten.

Når din virksomhed køber varer, kan du til gengæld trække momsen fra. Hvis du f.eks. har givet 500 kr. inklusive moms for den rude, som du har sat i kundens vindue, kan du trække 100 kroner fra (rudens pris før moms: 400 kroner + 25 procent (100 kroner) = 500 kroner).

Den moms du lægger oven i prisen på din egen ydelse kaldes salgsmoms. Momsen på de varer du køber, kaldes købsmoms.

For at finde ud af nettomomsen, det vil sige det beløb du skal betale til staten, trækker du købsmomsen fra salgsmomsen. Du skal altså trække de 100 kroner, som du selv har lagt ud ved købet af ruden fra de 250 kroner, som du lagde oven i prisen, og de sidste 150 kr., som er nettomomsen, betaler du til staten:

Salgsmoms: 250 kr.

Købsmoms: 100 kr.

Til betaling: 150 kr.

På alle de varer eller ydelser din virksomhed køber til videresalg eller eget brug, kan du modregne momsen på din virksomheds indtægter. Du skal altså betale nettomoms tilbage til staten - og ikke den samlede moms af dine salgsindtægter.

Når du skal indberette moms, skal du logge på TastSelv Erhverv.

Find oplysninger om hvordan du indberetter, frister for at indberette moms, og hvordan du betaler din moms på skat.dk:

• SKAT: Momsindberetning og frister

Krav til bogføring og regnskab

Som erhvervsdrivende har du en række pligter med hensyn til bogføring og udarbejdelse af regnskab m.v.
Du skal bl.a. være opmærksom på følgende:

• Din virksomhed skal løbende (regelmæssigt) sørge for at bogføre indtægter og udgifter. Endvidere skal der udarbejdes et regnskab
• Du skal gemme bilag på alle dine udgifter og indtægter. Ellers har du ikke mulighed for at dokumentere over for SKAT eller revisor, at bogføring og regnskab er lavet korrekt
• Du har lov til selv at føre den daglige kassekladde (kasseregnskab) og overlade bogføringen helt eller delvist til din revisor, men det er stadig dig, der er ansvarlig for bogføringen
• Regnskab og bilag skal du gemme i 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som materialet vedrører. Regnskabsmaterialet for 2006 skal således opbevares til og med 31. december 2011
• Du skal opbevare regnskab og bilag på en måde, så materialet er sikret mod brand og tyveri m.v. Husk at tage sikkerhedskopi af edb-bogføring m.v., og gem det lige så sikkert som det øvrige regnskabsmateriale
• Herudover skal din virksomhed, hvis den er drevet som en personligt ejet virksomhed, udarbejde et skattemæssigt årsregnskab, som vedlægges selvangivelsen
• Hvis din virksomhed er organiseret som et ApS eller et A/S, skal du udarbejde et årsregnskab, som skal revideres af selskabets revisor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selvangivelsen indsendes til SKAT sammen med et særligt skattemæssigt regnskab
• Som nystartet skal du normalt opgøre momsregnskabet (og/eller lønsumsafgiftsgrundlaget) hvert kvartal og indsende angivelse. Skatteregnskabet skal kun afsluttes én gang om året. Ved årets udløb skal du endvidere tælle dit varelager og opgøre varelagerets værdi

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens "Bogføringsvejledning" kan du læse mere om, hvordan du bogfører og laver dit regnskab, så alle bogføringslovens krav bliver overholdt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal føre dit regnskab, så kontakt din revisor.

Start-up med SKAT

SKAT har en portal med tjeklister og vejledninger, hvor du kan lære om skat, moms og alt det andet, du skal have styr på, når du starter en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S.

• Start-up med skat > For virksomheder