Uden penge er det næsten umuligt at finansiere opstarten af en virksomhed, men har du ikke selv pengene, er der en del muligheder for at finde penge. Gør du forarbejdet ved at finde ud af, hvor mange penge du har brug for og lægge et budget, så giver det dig et overblik, og det er lettere at finde ud af, hvem du eventuelt skal bruge som investorer.
Din forretningsplan skal give svaret på dit finansieringsbehov. I planen beskriver du, hvordan du vil drive din forretning, og du fremlægger prognoser for din økonomi, og ud fra dette beregner du dit behov for kapital.
Brug forretningsplanen til at forklare din forretning til banken eller andre finansieringskilder. En god plan understreger, at du ved, hvad du gør, og at du er risikoen værd.
Når du lægger budgetter, giver det dig overblik over indtægter og udgifter. Du har behov for flere budgetter, når du starter din virksomhed op: etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget og privatbudget.
Beregn dine opstartsomkostninger - etableringsbudgettet
Dit etableringsbudget giver dig overblik over dine udgifter til opstarten af din virksomhed. Skriv ned, hvor mange penge du skal bruge til opstarten af din virksomhed. Skal du købe værktøj, materialer, varelager, betale depositum osv. Tag alle udgifter med - også de små. Så har du styr på, hvor mange penge du skal brug på opstart.
Beregn dine månedlige udgifter og indtægter - driftsbudgettet
Dit driftsbudget viser virksomhedens økonomi i den første tid. Her kan du tage udgangspunkt i din forretningsplan og omdanne dine forventninger til omsætning og omkostninger i kroner og øre.
Lav en oversigt over dine månedlige indtægter og udgifter. Husk at sætte penge af til uforudsete udgifter. Dit driftsbudget giver dig en ide om, hvad der skal til af penge for at virksomheden kan løbe rundt.
Dit likviditetsbudget hjælper dig med at holde styr på forventede ind- og udbetalinger. Hvis dine kunder forventer kredit, har du så pengene til at betale dine leverandører? Likviditetsbudgettet viser, om du kan betale dine regninger måned for måned, og hvor stor en kassekredit, du har brug for. Det er ofte fornuftigt at have kapital til forudsete omkostninger mindst seks måneder frem.
Du kan få en revisor til at hjælpe dig med at udarbejde dit likviditetsbudget.
Hvor meget skal du sælge, for at det løber rundt? Læg alle udgifter forbundet med dit salg sammen (materialer, indpakning, løn osv.), og træk det fra din forventede indkomst på salg - Det giver dig en ide om, hvor meget du reelt vil tjene.
Dit privatbudget handler om din privatøkonomi. Den skal kunne bære starten af din virksomhed, så din løn skal kunne dække dine private udgifter, hvis ikke du kan få dem dækket andre steder. Du vil ofte kunne bestemme din egen løn, så længe der er dækning for det i budgettet.
Hvor mange penge skal du bruge?
Når du har lagt dine budgetter, kan du regne ud, hvor mange penge du har brug for til at finansiere din opstart (dit kapitalbehov). Du finder dit kapitalbehov ved at lægge investeringsbehovet fra investeringsbudgettet og driftskapitalbehovet fra likviditetsbudgettet sammen.
Finansieringsformer - hvilke muligheder er der?
At vælge den rigtige form for finansiering kan være helt afgørende for din virksomheds succes. Du har flere muligheder. Du kan:
De fleste virksomheder bruger en kombination af forskellige finansieringsformer, der er skræddersyet til deres behov.
Den bedste finansieringsform?
Den mest optimale finansiering for dig er afhængig af, hvilken type virksomhed du starter, hvor mange penge du har behov for, og hvad de skal bruges til.
Her får du et indblik i, hvilke fordele og ulemper forskellige finansieringskilder har, og hvordan du vælger den, der er bedst for dig.
Når du starter virksomhed, vil du næsten altid selv skulle bidrage økonomisk. Det er faktisk næsten umuligt at låne fra en bank eller tiltrække investorer, hvis du ikke i et eller andet omfang selv kan bidrage til finansieringen. På den måde understreger du, at du selv tror på forretningen og vil tage del i risikoen.
Vælger du 100 % egenfinansiering, kommer du hurtigt i gang og står kun til regnskab over for sig selv. Andre gange er det den eneste mulighed, fordi man ikke kan overbevise andre om, at virksomheden er investeringen værd.
Den letteste vej er naturligvis, hvis du selv har en formue. Er det ikke tilfældet kan du overveje en eller flere af følgende muligheder:
Du skal nøje gennemtænke, hvordan du rejser egne midler. Hvis du for eksempel bruger kassekredit til langsigtede omkostninger, bliver fornøjelsen dyr. Mange forsøger at låne dyre penge i banken, i stedet for måske at belåne friværdi i deres bolig til langt lavere rente. Lad være med at sætte dig for hårdt. Hvis du låner for meget, har du måske ikke råd til at føre en ordentlig tilværelse ved siden af din virksomhed.
Fordele ved egenfinansiering
Ren egenfinansiering giver langt mere kontrol over din virksomhed end nogen anden finansieringsform. Investorer i både fremmedkapital og egenkapital vil ofte forsøge at få indflydelse i virksomheden. Det kan være, at investoren vælger at trække sin støtte eller kræver et urimeligt højt afkast på investeringen.
Ulemper ved egenfinansiering
Risikoen er stor, hvis du selv står for finansieringen. Hvis din virksomhed ikke lykkes, kan du tabe alt, hvad du ejer - også hus og hjem. Bare det faktum, at du skylder pengene, kan være et stort pres for dig og din familie.
En nærliggende mulighed, som man altid skal undersøge, er leverandørfinansiering eller leverandørkredit. Sælger du andres produkter, vil du ofte kunne forhandle betalingsbetingelser og måske tilskud til andre omkostninger f.eks. markedsføring.
Leverandørfinansiering er ofte finansieringsformen, alt for få er opmærksomme på. Dine leverandører er tit meget mere interesseret i dig som afsætningskanal, end bankerne er for dig som kunde. Den situation kan få leverandøren til at give dig gunstige finansieringsvilkår. Du er ofte i en situation, hvor du kan stille krav om, at dine leverandører hjælper med finansiering mod at du sælger deres produkter.
Leverandørfinansiering kan tage mange forskellige former. Den kan være, at leverandøren skaffer finansiering på kunstige lånebetingelser, det kan også være, at leverandøren blot hjælper med et tilskud til din markedsføring.
Det mest normale er at forhandle betalingsbetingelser med leverandøren. Hvis du har længere kredit hos dine leverandører, end dine kunder har hos dig, giver det dig en form for gratis lån. På den måde kan du måske også minimere dit behov for fremmedfinansiering.
I tilfælde hvor du vælger at betale kontant til en leverandør, bør du forsøge at opnå kontantrabat. Leverandøren har altid en risiko forbundet med en debitor. Hvis du eliminerer den risiko, bør du få en del af værdien.
Har du ikke selv pengene, vil din familie eller venner måske hjælpe med lån til virksomheden. Det kan også være, at du kan sælge dem ejerandele i din virksomhed. Selvom du er tæt på denne "investorgruppe", er det klogt at have en professionel tilgang. Hvis virksomheden ikke udvikler sig gunstigt, er det vigtigt, at I har besluttet jer på et nøgternt grundlag.
Du skal derfor præsentere en opdateret forretningsplan, der viser, hvordan midlerne skal bruges på at udvikle virksomheden på kort og på længere sigt. Du skal også have en aftale på plads, der udstikker alle betingelser - herunder rente- og tilbagebetalingsbetingelser. Det kan spare mange misforståelser.
I skal også afklare eventuelle skattemæssige konsekvenser af en sådan aftale.
Fordele:
Ulemper
Du skal være forsigtig. Udtrykket "man skal aldrig blande venskab og forretning" har noget på sig. Hvis det går galt, kan der være meget mere på spil end pengene. Et sundt princip er aldrig at bede om mere, end folk har råd til at tabe.
Det er hensigtsmæssigt, at både du og dine sponsorer søger juridisk rådgivning og får udarbejdet en fornuftig aftale.
Kassekredit og banklån er de mest anvendte former for supplerende finansiering. "Supplerende" fordi bankfinansiering sjældent står alene. Hvis du selv har skaffet en del af finansieringen og har en solid forretningsplan, kan du måske låne pengene af en bank. En bank vil vurdere, om du er risikoen værd. Typisk vil de stille krav til dig om, at du:
Mange virksomheder bruger kassekreditten til kortsigtede behov og lån til at finansiere større køb som for eksempel produktionsudstyr. Hvis din virksomhed har betydelige udsving i pengestrømmene er det vigtigt, at din bank får klar besked.
Inden du går ind til banken, kan du ligeså godt forberede dig på, at du vil blive mødt med et afgørende spørgsmål: Hvad har du at stille som sikkerhed, og er du villig til at investere personligt?
Når det er sagt, skal du være opmærksom på, at alt står til forhandling. Bankens udlånsrente er ikke mejslet i granit, selvom den ofte forsøger at give udtryk for det. Det faktuelle i udlånsrenten er baseret på den risikoprofil, du repræsenterer for banken. Det er dig som menneske, banken investerer i. Er du åben og ærlig og har en god historik, vil din risikoprofil alt andet lige se meget bedre ud.
Når du har forhandlet med flere banker, er det imidlertid en god ide at placere dit låneengagement ét sted. Det er billigere at låne et sted, fordi banken kan overskue hele din risikoprofil. Hvis du har to bankforbindelser og det i en periode går dårligt, kan du også risikere, at bankerne lurerpasser på hinanden og ikke kommer til undsætning.
Vær opmærksom på, at uanset hvilken type bankfinansiering du vælger, vil du udover renter også skulle betale gebyrer.
Mange mindre virksomheder vælger kassekredit til at håndtere kortsigtede udgifter, mens banklån oftere benyttes til langsigtede investeringer.
|
Lånemetode |
Fordele |
Ulemper |
|
Kassekredit |
|
|
|
Lån |
|
|
Få altid råd fra din revisor, inden du underskriver låneaftaler med banken, så du bedst muligt sikrer dig, at lånet stemmer overens med virksomhedens behov.
Det er typisk store ideer og virksomheder med stort udviklingspotentiale, som tiltrækker eksterne investorer. Princippet er enkelt. Hvis din virksomhed klarer sig godt, skal du dele ud af profitten. Går det dårligt, står du ikke økonomisk til regnskab. Eksterne investorer går efter muligheder, der ikke giver den store værdi på kort sigt, men til gengæld forventes at indbringe store beløb på længere sigt.
På grund af eksterne investorers investeringsprofiler investerer de udelukkende i virksomheder med et meget stort vækstpotentiale. Mange spilder alt for meget tid på at søge eksterne investorer i stedet for at udvikle deres forretning og dens indtægter.
Der er flere mulige investeringskilder blandt de eksterne investorer:
Business Angels er rige individer, der typisk investerer 100.000 kroner og opefter. Nogle gange bidrager de også med netværk og ekspertise på forskellige områder. Investeringsfonde investerer typisk mere end 10 mio. kroner, hvis de ser et stort potentiale og en mulighed for at komme ud af investeringen indenfor en overskuelig årrække.
Når du kontakter potentielle investorer, er en god forretningsplan og præsentation af den afgørende. Det er også vigtigt, at du kan vise lederegenskaber og skabe tro på, at du kan realisere planen. Din plan skal indeholde detaljerede analyser og fremskrivninger, der viser, hvordan midlerne skal bruges i din virksomhed.
Fordele:
Ulemper:
Det kan være, at din virksomhed er kvalificeret til en eller anden form for offentlig støtte. Måske er du beskæftiget indenfor et område, der har politisk interesse. Den største fordel ved offentlig støtte er billig finansiering. Det kan være, at du kan få et subsidieret eller rentefrit lån eller måske endda bare en pose penge.
Der er imidlertid nogle forhold, du bør overveje:
Lån og erhvervskredit (kassekredit) er to meget almindelige måder at få dækket opstarts-omkostningerne på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved de to typer finansiering.
Få også indblik i de vigtigste lånemuligheder, og hvordan du forøger mulighederne for succes, når du skal kontakte en udlåner.
Lån
Lån er normalt mest velegnede til at betale et aktiv, såsom køretøjer eller computere, til startkapital og til andre situationer, hvor du ønske
De fleste mindre erhvervslån optages i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, men mange andre selskaber tilbyder lån til meget konkurrencedygtige priser.
Du kan gøre meget for at få den bedst mulige låneaftale:
Vær altid parat til at skifte udlåner. Husk, at du ikke behøver at være i den bank, hvor du har din private konto, for at komme i betragtning til et lån. Det er en god ide at sammenligne lån mindst fire forskellige steder fra.
Advarsel - undgå uautoriserede lån hos såkaldte lånehajer. Du får måske et hurtigt lån uden at stille sikkerhed eller have en forretningsplan, men der kan være mange betingelser. Udlånsvilkårene kan ændre sig med kort varsel, og uden du godkender dem. Du bør overveje at holde dig til et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet .
Du kan have med en lånehaj at gøre hvis:
Er du i tvivl, råder vi dig til at undersøge en eventuel udlåner. Kontakt eventuelt Finanstilsynet eller find udlåneren i Finanstilsynets register over finansielle virksomheder under tilsyn
De fleste udlånere kræver at du:
Pengeinstitutter eller realkreditinstitutter er vant til at arbejde med nye virksomheder, og kan imødekomme forskellige forretningsbehov - både mht. rådgivning og låneaftaler. De kan hjælpe dig med at håndtere din likviditet og dine låneomkostninger. Du kan f.eks. få mulighed for at minimere renteomkostninger ved et overtræk med en oprettelsesaftale, der tillader, at et overskud på én konto reducerer underskuddet på en anden konto.
Forhandling af betingelserne for dit lån
En låneaftale kan være et langt og kompliceret dokument. Du skal huske, at næsten alt er til forhandling. Udover at diskutere de grundlæggende elementer såsom lånets løbetid og rente, så skal du også undersøge, hvilke udgifter der er til selve lånet. Du skal sikre dig, at du kan få lov til at indløse lånet før den aftalte tid - og prøv at undgå at skulle betale en "bøde". Forhandl dig frem til en henstandsperiode for din afdragsplan, og sørg for at udgifterne ved forsinkede afdrag er rimelige og til at betale.
En erhvervskredit (kassekredit) er tilknyttet din bankkonto og fastsættes med et maksimumbeløb. Du kan trække på din erhvervskredit til hver en tid, og den er velegnet til at dække dine løbende driftsomkostninger, specielt når du oplever likviditetsproblemer.
Det er vigtigt at bemærke, at en erhvervskredit aldrig bør tages i brug ved finansiering over længere tid. En erhvervskredit kan meget nemt koste mere end et lån, der løber over lang tid. Der kan samtidigt være tårnhøje omkostninger ved et overtræk, og banken har ret til at kræve tilbagebetaling, når det passer den.
Fordele:
Ulemper:
Du skal huske på, at dét, der begyndte som en god aftale, kan forandre sig i takt med din virksomheds behov. Derfor kan det godt betale sig at afdække forskellige muligheder jævnligt.
Det kan være svært for en helt ny virksomhed at få et lån. Pengeinstitutter og andre udlånere kan kræve, at en anden person eller virksomhed kautionerer for lånet. Kautionen betyder, at udlåner kan afkræve kautionisten, hvis din virksomhed ikke kan betale.
En lånegaranti kan komme fra:
VækstKaution. En lånegarantiregel hvor staten via VækstFonden deler risikoen ved lån til erhvervsudvikling med pengeinstitutterne. Små og mellemstore virksomheder kan søge VækstKaution i et pengeinstitut, når det bevilger lån til at udvikle virksomheden.
Du kan måske blive nødt til at betale din kautionist almindelige renter på lånebeløbet eller en engangspræmie, der som regel udgør to-tre procent af det lånte beløb.
Hvis du har et aktieselskab og din virksomhed er ny - og ikke har en finansiel historik - vil pengeinstitutter og større kreditorer som regel kræve en kaution fra din virksomheds kapitalindskydere. Det kan enten være bestyrelsen eller større aktionærer, men det drejer sig oftest om begge dele.
Begrænset ansvar beskytter aktionærerne fra at blive sagsøgt af kreditorerne for deres private aktiver. Kautionerer man til gengæld for et banklån, kan kautionisten risikere at skulle hæfte personligt for gælden.
Du skal altid passe på med at kautionere. Når det er muligt, skal du sikre dig, at du kun kautionerer for en specifik gæld eller et bestemt lån. Kautionerer du bredt, kan du komme til at hæfte for alle virksomhedens tab.
Små virksomheder kan få VækstKaution til forskellige faser i virksomhedens liv. Ved handel med udlandet eller andre udenlandske engagementer kan virksomheder få bankgarantier eller forskellige garantier fra det offentlige. VækstKaution er en lånegaranti, hvor Vækstfonden tager en del af risikoen for lån, som pengeinstitutter yder til udvikling i mindre danske virksomheder. Målsætningen er at gøre pengeinstitutterne mere åbne over for at tilbyde lån til iværksættere og udviklingsprojekter i eksisterende virksomheder.
Virksomheder kan søge om Vækstkaution til tre forskellige aktiviteter:
Virksomheder, der har følgende karakteristika, har mulighed for at få Vækstkaution:
Garantidækningen med Vækstkaution er 75 % for alle lån op til 5 mio. kr., som er den maksimale lånestørrelse for Vækstkaution. Garantidækningen beregnes således som 75 % af lånets hovedstol og nedtrappes lineært en gang årligt. Ved kautionens indgåelse opkræves en stiftelsesprovision på 2 %, mens den løbende præmie er 1,25 % pr. år. Pengeinstituttet kan bestemme, om disse omkostninger skal suppleres af yderligere låneomkostninger til instituttet.
Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr. med en løbetid på mindst 3 år, og kautionen nedtrappes lineært over lånets løbetid. Kaution gives kun til lån til nye aktiviteter og dermed ikke til drift eller til at indfri gæld.
I tilknytning til vækstkautionsordningen er der afsat flere puljer til et pilotprojekt med en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning, kaldet Kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er almindelige pengeinstitutlån med en tilknyttet kaution fra staten. Lånet er målrettet mod iværksættere, defineret som virksomheder med et CVR-nummer fra de seneste 12 måneder. Udover lånet skal iværksætteren tilbydes rådgivning og sparring fra professionelle om opstart og drift af virksomhed. Vækstfonden har, som forvalter af de særlige midler der i flere omgange er forhøjet, efter udbud indgået aftaler med flere pengeinstitutter, der kan tilbyde Kom-i-gang-lån på op til 500.000 kr.
En anden låneform er den såkaldte "Mezzaninkapital", der er en slags ansvarlig lånekapital. Det er en mere tålmodig og risikovillig låneform, der typisk anvendes for at øge mellemstore virksomheders soliditet. Kapitalen tilføres f.eks. i forbindelse med:
Ejerskabet bevares uændret med mezzaninlån. Kapitalen fungerer som ekstra "egenkapital" i forhold til leverandører og finansielle samarbejdspartnere. Typisk kræves ikke pant, sikkerhed, kautioner e.l. for mezzaninkapitalen. Løbetiden aftales individuelt i forhold til virksomhedens planer og muligheder.
Mezzaninlån eller -kapital er udtryk for en finansieringsform, der kombinerer egen- og fremmedkapital. Produktet udbydes helt formelt af Mezzanin Kapital A/S, der siden etableringen i 1998 har investeret mere end 700 mio. i over 100 danske virksomheder fordelt på mange forskellige brancher. Andre finansielle institutioner kan også tilbyde finansiering på mezzaninlignende vilkår.
I din finansieringsplan beskriver du, hvordan du har tænkt dig at skaffe pengene til kapitalbehovet for din virksomhed. Kapitalbehovet består af investeringsbehovet fra investeringsbudgettet og driftskapitalbehovet fra likviditetsbudgettet.
