Når du allerede er momsregistreret, er det væsentligt at kende reglerne i detaljer, så du betaler det, du skal - hverken mere eller mindre. Og når du skal til at afvikle virksomheden, er der en række særlige regler, du skal kende.
Moms: Disse sider er en introduktion, der giver dig overblik og inspiration - det er ikke en udtømmende beskrivelse. Derfor finder du nyttige links til andre sider på både IVÆKST og andre hjemmesider.
Hvad er moms?
Når du starter virksomhed, skal du som hovedregel registreres hos Erhvervsstyrelsen og opkræve moms. Fordelen ved at være momsregistreret er, at du har ret til at fradrage den købsmoms, der fremgår af dine købsfakturaer. Der skal dog være tale om indkøb til virksomhedens brug.
Hvis du reelt kun er lønmodtager eller driver hobbyvirksomhed, vil SKAT ikke have dig momsregistreret som virksomhed.
Du skal være opmærksom på, at der er en række varer og ydelser, som der ikke skal betales moms af. F.eks. skal læger ikke betale moms af deres behandling af patienter, og taxavognmænd skal ikke betale moms af den personbefordring, de udfører. Hvis du ikke skal betale moms, så skal du næsten altid registreres og betale lønsumsafgift i stedet for.
Når du er momsregistreret, skal du på vegne af SKAT opkræve 25% salgsmoms af alle de varer og/eller ydelser, du sælger. Forskellen mellem din salgsmoms, som du opkræver hos dine kunder, og din købsmoms udgør det momsbeløb, du skal betale til SKAT.
Hvis din kunde er momsregistreret, har han/hun samme fordel som dig, dvs. at de kan fradrage den salgsmoms, du har faktureret til dem, som købsmoms. Det betyder samtidig, at så længe du kun handler med momsregistrerede virksomheder, så udgør momsen ikke en omkostning for dig eller dine kunder. Hvis dine kunder i stedet er privatpersoner eller ikke-momsregistrerede virksomheder - typisk offentlige virksomheder - så udgør momsen en udgift for kunderne.
I opstarten vil du typisk have store udgifter. Din købsmoms kan derfor gå hen og blive større end salgsmomsen. I så fald har du ret til at få det overskydende momsbeløb udbetalt via momsangivelsen.
Som nystartet virksomhed vil du typisk skulle angive og betale moms én gang i kvartalet. Du kan angive og betale momsen via internettet (SKATs TastSelv Erhverv).
Det er ikke al moms, du kan fradrage 100%. For eksempel kan du fradrage hele momsen på husleje, men kun en fjerdedel af beløbet til leje af hotelværelser og forplejning.
Hvis din virksomhed handler varer med lande uden for EU, skal du yderligere huske at blive registreret som importør og/eller eksportør. Det sker på samme blanket som benyttes til registrering af moms.
Skal min virksomhed momsregistreres?
Ikke alle virksomheder skal momsregistreres - eller kan blive det. Læs hvad der skal til, og hvordan du bliver registreret i praksis:
Hvordan registrerer jeg min virksomhed?
Når du starter momspligtig og/eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed, skal du give en række oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor du bliver registreret. Registreringen er gratis. Fra registreringstidspunktet skal du opkræve og afregne moms og afgifter til SKAT. SKAT har ansvaret for indberetninger, opkrævninger og spørgsmål om skat, moms, afgifter og told.
På Virk.dk kan du digitalt oprette din virksomhed, indeberette moms og årsrapport og søge om refusion af sygedagpenge eller løntilskud m.m.
Du skal altid sende din registreringsblanket for moms og/eller afgifter senest 8 dage før, du starter virksomheden.
Delregistrering
Selv om din virksomhed består af flere afdelinger, filialer eller forretninger, vil de blive registreret som én virksomhed, medmindre du selv beder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at få dem registreret hver for sig (delregistreret). Det kan f.eks. være relevant, hvis du fører særskilt regnskab for hver af dem.
Fællesregistrering
Flere uafhængige virksomheder, som udelukkende driver momspligtig virksomhed i Danmark, kan efter ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på visse betingelser blive registeret under ét (fællesregistreret).
En fællesregistrering indebærer, at virksomhederne afregner til SKAT på ét fælles nummer. Efter fællesregistrering vil virksomhederne hæfte solidarisk for betaling af moms mv.
Registreringsbevis og CVR-nummer
Når du er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager du din virksomheds CVR-nummer og registreringsbevis.
På registreringsbeviset kan du se, hvad du er registreret for, og hvad din virksomheds SE/CVR-nummer er. Du kan også se, hvor tit (månedligt/kvartalsvist/halvårligt) du skal afregne moms mv. Endelig vil navn, adresse og telefonnummer på det skattecenter, du er tilknyttet, fremgå af registreringsbeviset.
SE/CVR-nummeret, som er 8-cifret, skal du bl.a. bruge, når du henvender dig til SKAT. Leverandører kan også spørge efter dit CVR-nummer, ligesom du skal huske at skrive nummeret på dine fakturaer.
Kan jeg slippe for registrering?
Du skal ikke momsregistreres, hvis du sælger for mindre end 50.000 kr. ekskl. moms om året (du har dog ret til det). Der er særlige grænser for kunstnere og blinde mv. Du kan få mere at vide hos din sædvanlige moms- og afgiftsrådgiver.
Der gælder særlige regler for momsfrie virksomheder, der køber varer i andre EU-lande.
Læs mere på skat.dk:
Hvad kan jeg få momsfradrag for?
Når du er blevet momsregistreret, har du ret til at fratrække moms af varer eller ydelser, som du har indkøbt til brug for din virksomhed. Du må kun fratrække moms af indkøbene, hvis du har modtaget en faktura med moms fra din leverandør.
Hvis du køber varer og ydelser, som du bruger til både momspligtige formål og momsfrie formål i din virksomhed, beregnes momsfradraget efter nogle særlige regler (delvis fradragsret for købsmoms). Du kan læse mere om disse regler i SKATs vejledning:
Dét får jeg momsfradrag for
Du får f.eks. momsfradrag for:
- Varer du køber til videresalg eller udlejning
- Ydelser og varer du bruger i forbindelse med dine momspligtige ydelser
- Materialer til fremstilling af varer
- Emballage, f.eks. plastic, sække og kasser
- Varetransport, f.eks. fragt
- Køb og udgifter til reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, f.eks. maskiner, værktøj, inventar i fabrik, butik eller kontor
- Opførelse og udgifter til reparation og vedligeholdelse af bygninger og anden fast ejendom til brug for virksomheden
- Annoncer
- Arbejdstøj og uniformer der tilhører virksomheden, og som personalet bruger under arbejdet
- Mobiltelefon, når telefonen kan anses for et driftsmiddel, der vedrører virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser
- Fastnettelefon
- Blade, fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade, herunder tidsskrifter. Ugeblade og tidsskrifter der lægges frem i virksomheden som led i kundeservice
- Blomster til udsmykning af f.eks. restauranter og frisørsaloner
- Brandslukningsudstyr
- Brændsel, el, gas og vand til virksomheden
- Håndbøger, der indeholder tekniske/faglige redegørelser samt en omtale af virksomhedens produkter
- Reklameartikler og reklametryksager
- Rengøring
- Sikkerhedsudstyr
- Tryksager og kontorartikler
- For hvidpladebiler: Øresundsbroen, men ikke Storebæltsbroen
- For gulpladebiler: Begge broer
Du kan desuden fradrage momsen af udgifter til etablering af din virksomhed. Det kan f.eks. være udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, reklame osv. - forudsat, at du er momsregistreret på det tidspunkt, du køber varerne/bruger ydelserne.
Du kan også fradrage momsen af håndværkerudgifter, som vedrører bygninger eller lokaler, du bruger i din momspligtige virksomhed. Det gælder såvel egne som lejede bygninger/lokaler. Hvis du lejer lokaler til virksomhedens brug, og udlejer opkræver moms af huslejen, har du lov til at fradrage momsen af huslejen. Hvis der ikke er moms på huslejefakturaen, betyder det, at udlejer ikke er momsregistreret.
Du har delvist fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed. Hvis du bruger dit indkøb til både momspligtige og private formål, kan du medregne den andel af købsmomsen, som efter dit bedste skøn vedrører din momspligtige virksomhed. Det gælder eksempelvis indkøb af brændsel, el, gas, vand og telefon.
Når SKAT vurderer, om den skønsmæssige fordeling af momsen på virksomheden og på privatforbruget er rimelig, lægger man normalt den fordeling til grund, som kan godkendes ved skatteberegningen.
Dét får jeg ikke momsfradrag for
Du kan ikke trække momsen fra i disse tilfælde:
- Udgifter der kun vedrører dig som privatperson (privatforbrug) - f.eks. varer du forbruger privat, eller lokaler du benytter som bolig.
- Driftsmidler du har købt privat, og som du ved opstart/etablering skyder ind i din virksomhed.
- Hvis du har købt varer til brug i din virksomhed og senere bruger (udtager) de pågældende varer mv. til private formål, skal du betale moms af dem (af indkøbs- eller fremstillingsprisen). Det gælder f.eks.:
- Varer og ydelser du udtager til privat brug
- Varer og ydelser du udtager til personalets private brug eller til repræsentation, gaver o.l.
- Varer og ydelser som du bruger til formål, som ikke vedrører dit momspligtige salg mv.
Hvis forbruget ikke fremgår af regnskabet, vil SKAT bruge et standardbeløb eller et skøn til at beregne momsen.
Salgsmoms og købsmoms
Salgsmoms
Du skal lægge 25% moms (salgsmoms) oven i prisen på stort set alle varer og ydelser, du sælger her i landet, hvis din virksomhed er momsregistreret i Danmark.
Hvis du for eksempel tager 1.000 kr. ekskl. moms for at skifte en rude hos din kunde, så skal kunden betale 1.250 kr. inkl. moms:
Ydelse (eller vare): 1.000 kr.
+ 25% moms: 250 kr.
Kundens pris: 1.250 kr.
De 250 kr. skal du så senere indbetale til SKAT.
Når du sælger varer og ydelser, skal salgsprisen derfor være inkl. 25% moms. Salgsmomsen er med andre ord den moms, du opkræver hos kunden, når du sælger varer og ydelser.
Købsmoms
På så godt som alle varer og ydelser, som du køber hos dine leverandører her i landet, betaler du 25% moms (købsmoms). Når du er momsregistreret, får du fradrag for købsmomsen, og derved kommer du kun til at betale moms af forskellen mellem dit salg og dit køb (merværdien).
I eksemplet kan du se, at den nettomoms, du betaler, svarer til 25% af din fortjeneste - altså til forskellen mellem din salgsmoms og din købsmoms, dvs. 7.500 kr.
For at finde ud af, hvilket beløb du skal indbetale til SKAT, trækker du købsmomsen fra salgsmomsen. Du skal altså trække de 17.500 kr., som du selv har lagt ud ved købet af varer/ydelser, fra de 25.000 kr., som du lagde oven i prisen.
De 7.500 kr., som er forskellen (nettomoms eller momstilsvaret), indbetaler du til SKAT via den tilsendte momsangivelse eller via indberetning til SKATs TastSelv Erhverv.
Eksempel
| Du sælger varer/ydelser for: | 100.000 kr. + salgsmoms 25.000 kr. |
| Du har købt varer/ydelser for: | 70.000 kr. + købsmoms 17.500 kr. |
| Din fortjeneste er: | 30.000 kr. + moms kr. 7.500 |
Selve udfyldelsen af momsangivelsen mv. kan du læse mere om i SKATs vejledning Momsindberetning og frister.
Hvornår skal jeg betale moms til SKAT?
Hvornår du skal betale moms afhænger af, hvor meget du sælger for i årets løb.
Kvartalvis afregning
De fleste nye virksomheder skal betale moms hvert kvartal i mindst 1 ½ år. Derudover skal virksomheder, der har en momspligtig omsætning på 5-50 mio. kr. om året afregne moms kvartalvis.
Månedsvis afregning
Har din virksomhed en momspligtig årlig omsætning på mere end 50 mio. kr., skal du afregne moms månedsvis. Hvis du ønsker det, så kan du også afregne moms månedsvis, hvis din årlige omsætning er under 50 mio. kr.
Du kan se de forskellige frister for afregning af moms på Skats hjemmeside
Indberet moms mv. via SKATs hjemmeside
Det er nemt og hurtigt at indberette og betale til SKAT via internet.
På SKATs hjemmeside kan du bl.a. kan indberette:
• Moms
• Listeoplysninger (salg til virksomheder i andre EU-lande)
• Lønsumsafgift
• Punkt- og miljøafgifter
Krav til bogføring og regnskab som selvstændigt erhvervsdrivende
Som erhvervsdrivende har du en række pligter med hensyn til bogføring og udarbejdelse af regnskab mv.
Du skal bl.a. være opmærksom på følgende:
- Din virksomhed skal løbende (regelmæssigt) sørge for at bogføre indtægter og udgifter. Endvidere skal der udarbejdes et regnskab
- Du skal gemme bilag på alle dine udgifter og indtægter. Ellers har du ikke mulighed for at dokumentere over for SKAT eller revisor, at bogføring og regnskab er lavet korrekt
- Du har lov til selv at føre den daglige kassekladde (kasseregnskab) og overlade bogføringen helt eller delvist til din revisor, men det er stadig dig, der er ansvarlig for bogføringen
- Regnskab og bilag skal du gemme i 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som materialet vedrører. Som eksempel skal dit regnskabsmateriale for 2015 således opbevares til og med 31. december 2020.
- Du skal opbevare regnskab og bilag på en måde, så materialet er sikret mod brand og tyveri mv. Hvis du ikke anvender et online regnskabssystem, så skal du huske at tage sikkerhedskopi af din bogføring mv.
- Herudover skal din virksomhed, hvis den er drevet som en personligt ejet virksomhed, udarbejde et skattemæssigt årsregnskab, som vedlægges selvangivelsen
- Som nystartet skal du normalt opgøre momsregnskabet (og/eller lønsumsafgiftsgrundlaget) hvert kvartal og indsende angivelsen. Skatteregnskabet skal kun afsluttes én gang om året. Ved årets udløb skal du endvidere tælle dit varelager og opgøre varelagerets værdi
I Erhvervsstyrelsens bogføringsguide kan du læse mere om, hvordan du bogfører og laver dit regnskab, så alle bogføringslovens krav bliver overholdt.
Der er ikke mere krav om revision for mindre selskaber og medmindre man har brug for finansiering i banken, så vil det ofte være en unødvendig omkostning. Det er selvfølgelig op til hver enkelt at afgøre.
Det er først når man passerer en af følgende grænser, at revisionspligten indtræder:
Betingelser for at fravælge revision
Virksomheder kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Nystiftede virksomheder kan efter det første regnskabsår fravælge revision af årsrapporten, hvis de ikke på balancedagen for det første regnskabsår overskrider to af de tre ovennævnte størrelsesgrænser.
Ligeledes kan virksomheder fravælge revision allerede ved stiftelsen.
Se mere om fravalg af revision her
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal føre dit regnskab, så kontakt en revisor.
