Uden penge er det næsten umuligt at finansiere opstarten af en virksomhed, men har du ikke selv pengene, er der en del muligheder for at finde penge. Gør du forarbejdet ved at finde ud af, hvor mange penge du har brug for og lægge et budget, så giver det dig et overblik, og det er lettere at finde ud af, hvem du eventuelt skal bruge som investorer.

Hvor mange penge skal du bruge for at realisere din forretningside

Din forretningsplan skal give svaret på dit finansieringsbehov. I planen beskriver du, hvordan du vil drive din forretning, og du fremlægger prognoser for din økonomi, og ud fra dette beregner du dit behov for kapital.

Brug forretningsplanen til at forklare din forretning til banken eller andre finansieringskilder. En god plan understreger, at du ved, hvad du gør, og at du er risikoen værd.

Budgetter - beregn dit behov for penge

Når du lægger budgetter, giver det dig overblik over indtægter og udgifter. Du har behov for flere budgetter, når du starter din virksomhed op: etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget og privatbudget.

Beregn dine opstartsomkostninger - etableringsbudgettet

Dit etableringsbudget giver dig overblik over dine udgifter til opstarten af din virksomhed. Skriv ned, hvor mange penge du skal bruge til opstarten af din virksomhed. Skal du købe værktøj, materialer, varelager, betale depositum osv. Tag alle udgifter med - også de små. Så har du styr på, hvor mange penge du skal brug på opstart.

Beregn dine månedlige udgifter og indtægter - driftsbudgettet

Dit driftsbudget viser virksomhedens økonomi i den første tid. Her kan du tage udgangspunkt i din forretningsplan og omdanne dine forventninger til omsætning og omkostninger i kroner og øre.

Lav en oversigt over dine månedlige indtægter og udgifter. Husk at sætte penge af til uforudsete udgifter. Dit driftsbudget giver dig en ide om, hvad der skal til af penge for at virksomheden kan løbe rundt.

Dit likviditetsbudget hjælper dig med at holde styr på forventede ind- og udbetalinger. Hvis dine kunder forventer kredit, har du så pengene til at betale dine leverandører? Likviditetsbudgettet viser, om du kan betale dine regninger måned for måned, og hvor stor en kassekredit, du har brug for. Det er ofte fornuftigt at have kapital til forudsete omkostninger mindst seks måneder frem.

Du kan få en revisor til at hjælpe dig med at udarbejde dit likviditetsbudget.

Hvor meget skal du sælge, for at det løber rundt? Læg alle udgifter forbundet med dit salg sammen (materialer, indpakning, løn osv.), og træk det fra din forventede indkomst på salg - Det giver dig en ide om, hvor meget du reelt vil tjene.

Dit privatbudget handler om din privatøkonomi. Den skal kunne bære starten af din virksomhed, så din løn skal kunne dække dine private udgifter, hvis ikke du kan få dem dækket andre steder. Du vil ofte kunne bestemme din egen løn, så længe der er dækning for det i budgettet.

Finansieringsformer - rådgivning om dine muligheder

Hvor mange penge skal du bruge?

Når du har lagt dine budgetter, kan du regne ud, hvor mange penge du har brug for til at finansiere din opstart (dit kapitalbehov). Du finder dit kapitalbehov ved at lægge investeringsbehovet fra investeringsbudgettet og driftskapitalbehovet fra likviditetsbudgettet sammen.

Finansieringsformer - hvilke muligheder er der?

At vælge den rigtige form for finansiering kan være helt afgørende for din virksomheds succes. Du har flere muligheder. Du kan:

• Bruge dine egne penge
• Låne af leverandører
• Låne af familie og venner
• Låne i banken
• Tiltrække eksterne investorer
• Søge fonde og offentlig støtte

De fleste virksomheder bruger en kombination af forskellige finansieringsformer, der er skræddersyet til deres behov.
Den bedste finansieringsform?

Den mest optimale finansiering for dig er afhængig af, hvilken type virksomhed du starter, hvor mange penge du har behov for, og hvad de skal bruges til.

Her får du et indblik i, hvilke fordele og ulemper forskellige finansieringskilder har, og hvordan du vælger den, der er bedst for dig.

Finansiering for egne penge

Når du starter virksomhed, vil du næsten altid selv skulle bidrage økonomisk. Det er faktisk næsten umuligt at låne fra en bank eller tiltrække investorer, hvis du ikke i et eller andet omfang selv kan bidrage til finansieringen. På den måde understreger du, at du selv tror på forretningen og vil tage del i risikoen.

Vælger du 100 % egenfinansiering, kommer du hurtigt i gang og står kun til regnskab over for sig selv. Andre gange er det den eneste mulighed, fordi man ikke kan overbevise andre om, at virksomheden er investeringen værd.
Den letteste vej er naturligvis, hvis du selv har en formue. Er det ikke tilfældet kan du overveje en eller flere af følgende muligheder:

• Pantsætte eller belåne ejendom
• Låne penge i dit netværk
• Få et lån uden sikkerhed
• Sælge ejendom eller andre aktiver

Du skal nøje gennemtænke, hvordan du rejser egne midler. Hvis du for eksempel bruger kassekredit til langsigtede omkostninger, bliver fornøjelsen dyr. Mange forsøger at låne dyre penge i banken, i stedet for måske at belåne friværdi i deres bolig til langt lavere rente. Lad være med at sætte dig for hårdt. Hvis du låner for meget, har du måske ikke råd til at føre en ordentlig tilværelse ved siden af din virksomhed.

Fordele ved egenfinansiering

Ren egenfinansiering giver langt mere kontrol over din virksomhed end nogen anden finansieringsform. Investorer i både fremmedkapital og egenkapital vil ofte forsøge at få indflydelse i virksomheden. Det kan være, at investoren vælger at trække sin støtte eller kræver et urimeligt højt afkast på investeringen.

Ulemper ved egenfinansiering

Risikoen er stor, hvis du selv står for finansieringen. Hvis din virksomhed ikke lykkes, kan du tabe alt, hvad du ejer - også hus og hjem. Bare det faktum, at du skylder pengene, kan være et stort pres for dig og din familie.

Leverandørfinansiering

En nærliggende mulighed, som man altid skal undersøge, er leverandørfinansiering eller leverandørkredit. Sælger du andres produkter, vil du ofte kunne forhandle betalingsbetingelser og måske tilskud til andre omkostninger f.eks. markedsføring.

Leverandørfinansiering er ofte finansieringsformen, alt for få er opmærksomme på. Dine leverandører er tit meget mere interesseret i dig som afsætningskanal, end bankerne er for dig som kunde. Den situation kan få leverandøren til at give dig gunstige finansieringsvilkår. Du er ofte i en situation, hvor du kan stille krav om, at dine leverandører hjælper med finansiering mod at du sælger deres produkter.

Leverandørfinansiering kan tage mange forskellige former. Den kan være, at leverandøren skaffer finansiering på kunstige lånebetingelser, det kan også være, at leverandøren blot hjælper med et tilskud til din markedsføring.
Det mest normale er at forhandle betalingsbetingelser med leverandøren. Hvis du har længere kredit hos dine leverandører, end dine kunder har hos dig, giver det dig en form for gratis lån. På den måde kan du måske også minimere dit behov for fremmedfinansiering.

I tilfælde hvor du vælger at betale kontant til en leverandør, bør du forsøge at opnå kontantrabat. Leverandøren har altid en risiko forbundet med en debitor. Hvis du eliminerer den risiko, bør du få en del af værdien.

Lån fra familie og venner

Har du ikke selv pengene, vil din familie eller venner måske hjælpe med lån til virksomheden. Det kan også være, at du kan sælge dem ejerandele i din virksomhed. Selvom du er tæt på denne "investorgruppe", er det klogt at have en professionel tilgang. Hvis virksomheden ikke udvikler sig gunstigt, er det vigtigt, at I har besluttet jer på et nøgternt grundlag.

Du skal derfor præsentere en opdateret forretningsplan, der viser, hvordan midlerne skal bruges på at udvikle virksomheden på kort og på længere sigt. Du skal også have en aftale på plads, der udstikker alle betingelser - herunder rente- og tilbagebetalingsbetingelser. Det kan spare mange misforståelser.

I skal også afklare eventuelle skattemæssige konsekvenser af en sådan aftale.

Fordele:

• Venner og familie er ofte mere villige til at hjælpe end banken, især hvis du ikke har noget at stille sikkerhed i
• Du kan måske låne penge på mere favorable vilkår, f.eks. rentefrit
• Hvis du kan rejse finansiering selv, er det betydeligt lettere at komme i dialog med banken

Ulemper

Du skal være forsigtig. Udtrykket "man skal aldrig blande venskab og forretning" har noget på sig. Hvis det går galt, kan der være meget mere på spil end pengene. Et sundt princip er aldrig at bede om mere, end folk har råd til at tabe.
Det er hensigtsmæssigt, at både du og dine sponsorer søger juridisk rådgivning og får udarbejdet en fornuftig aftale.

Banker

Kassekredit og banklån er de mest anvendte former for supplerende finansiering. "Supplerende" fordi bankfinansiering sjældent står alene. Hvis du selv har skaffet en del af finansieringen og har en solid forretningsplan, kan du måske låne pengene af en bank. En bank vil vurdere, om du er risikoen værd. Typisk vil de stille krav til dig om, at du:

• Præsenterer en troværdig og profitabel forretningsplan
• Dokumenterer at du og dit team kan løfte opgaven
• Stiller sikkerhed for de penge du låner - enten dine forretningsmæssige eller personlige aktiver
• Selv investerer penge i forretningen

Mange virksomheder bruger kassekreditten til kortsigtede behov og lån til at finansiere større køb som for eksempel produktionsudstyr. Hvis din virksomhed har betydelige udsving i pengestrømmene er det vigtigt, at din bank får klar besked.

Inden du går ind til banken, kan du ligeså godt forberede dig på, at du vil blive mødt med et afgørende spørgsmål: Hvad har du at stille som sikkerhed, og er du villig til at investere personligt?

Når det er sagt, skal du være opmærksom på, at alt står til forhandling. Bankens udlånsrente er ikke mejslet i granit, selvom den ofte forsøger at give udtryk for det. Det faktuelle i udlånsrenten er baseret på den risikoprofil, du repræsenterer for banken. Det er dig som menneske, banken investerer i. Er du åben og ærlig og har en god historik, vil din risikoprofil alt andet lige se meget bedre ud.

Når du har forhandlet med flere banker, er det imidlertid en god ide at placere dit låneengagement ét sted. Det er billigere at låne et sted, fordi banken kan overskue hele din risikoprofil. Hvis du har to bankforbindelser og det i en periode går dårligt, kan du også risikere, at bankerne lurerpasser på hinanden og ikke kommer til undsætning.
Vær opmærksom på, at uanset hvilken type bankfinansiering du vælger, vil du udover renter også skulle betale gebyrer.

Mange mindre virksomheder vælger kassekredit til at håndtere kortsigtede udgifter, mens banklån oftere benyttes til langsigtede investeringer.

Få altid råd fra din revisor, inden du underskriver låneaftaler med banken, så du bedst muligt sikrer dig, at lånet stemmer overens med virksomhedens behov.

Eksterne investorer

Det er typisk store ideer og virksomheder med stort udviklingspotentiale, som tiltrækker eksterne investorer. Princippet er enkelt. Hvis din virksomhed klarer sig godt, skal du dele ud af profitten. Går det dårligt, står du ikke økonomisk til regnskab. Eksterne investorer går efter muligheder, der ikke giver den store værdi på kort sigt, men til gengæld forventes at indbringe store beløb på længere sigt.

På grund af eksterne investorers investeringsprofiler investerer de udelukkende i virksomheder med et meget stort vækstpotentiale. Mange spilder alt for meget tid på at søge eksterne investorer i stedet for at udvikle deres forretning og dens indtægter.

Der er flere mulige investeringskilder blandt de eksterne investorer:

• Individuelle kontakter såsom venner og forretningsforbindelser
• Business Angels
• Investeringsfonde

Business Angels er rige individer, der typisk investerer 100.000 kroner og opefter. Nogle gange bidrager de også med netværk og ekspertise på forskellige områder. Investeringsfonde investerer typisk mere end 10 mio. kroner, hvis de ser et stort potentiale og en mulighed for at komme ud af investeringen indenfor en overskuelig årrække.
Når du kontakter potentielle investorer, er en god forretningsplan og præsentation af den afgørende. Det er også vigtigt, at du kan vise lederegenskaber og skabe tro på, at du kan realisere planen. Din plan skal indeholde detaljerede analyser og fremskrivninger, der viser, hvordan midlerne skal bruges i din virksomhed.

Fordele:

• Attraktiv hvis man udover kapitalen også ønsker rådgivning fra investorerne
• I modsætning til bankfinansiering skal du normalt ikke tilbagebetale, før virksomheden har råd til det

Ulemper:

• Din ejerandel i virksomheden og dermed også del i profitten bliver mindre
• Kun et meget stort vækstpotentiale tiltrækker eksterne investorer
• Eksterne investorer har en mening om, hvordan du skal drive din virksomhed
• Eksterne investorer tænker på, hvordan de kan komme ud igen inden for en overskuelig årrække

Offentlig støtte

Det kan være, at din virksomhed er kvalificeret til en eller anden form for offentlig støtte. Måske er du beskæftiget indenfor et område, der har politisk interesse. Den største fordel ved offentlig støtte er billig finansiering. Det kan være, at du kan få et subsidieret eller rentefrit lån eller måske endda bare en pose penge.

Der er imidlertid nogle forhold, du bør overveje: 

• Der er stor konkurrence om at få pengene
• Typisk skal du møde nogle kriterier, der i bedste fald kræver justeringer og i værste fald slet ikke understøtter din forretning
• Ansøgningsprocessen kan være lang og kræve mange ressourcer
• Normalt kan du kun få støtte til et specifikt projekt. Ikke til løbende drift og udvikling af din virksomhed
• Ofte kræves det, at du modsvarer den offentlige støtte med en egen finansiering

 

Lån og erhvervskredit

Lån og erhvervskredit (kassekredit) er to meget almindelige måder at få dækket opstarts-omkostningerne på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved de to typer finansiering.

Få også indblik i de vigtigste lånemuligheder, og hvordan du forøger mulighederne for succes, når du skal kontakte en udlåner.

Lån

Lån er normalt mest velegnede til at betale et aktiv, såsom køretøjer eller computere, til startkapital og til andre situationer, hvor du ønske

Hvor får jeg et lån?

De fleste mindre erhvervslån optages i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, men mange andre selskaber tilbyder lån til meget konkurrencedygtige priser.

Du kan gøre meget for at få den bedst mulige låneaftale:

• Giv dig god tid til at undersøge dine muligheder - på længere sigt kan du måske spare mange penge. Lav en grundig sammenligning af renterne, da de kan variere betydeligt. Sørg for at forhandle med din bankrådgiver, så du får de bedst mulige betingelser og få eventuelt specielle betingelser på skrift
• Læs det, der står skrevet med småt. Udover renten skal du også vurdere de andre udlånsbetingelser såsom lånevilkår og oprettelsesgebyr. Undersøg, om der eventuelt findes en speciel aftale for iværksættere. Overvej at tage en professionel rådgiver med på råd - du kan f.eks. få en advokat til at gennemgå de skriftlige dokumenter
• Kend din egen finansielle situation. Undersøg din kreditværdighed, og sørg for at have et klart billede af din virksomheds finansielle situation. Det vil hjælpe dig med at undgå unødvendigt omkostningstunge lån. Samtidig vil det sikre dig en aftale, der passer til dine behov

Vær altid parat til at skifte udlåner. Husk, at du ikke behøver at være i den bank, hvor du har din private konto, for at komme i betragtning til et lån. Det er en god ide at sammenligne lån mindst fire forskellige steder fra.

Advarsel - undgå uautoriserede lån hos såkaldte lånehajer. Du får måske et hurtigt lån uden at stille sikkerhed eller have en forretningsplan, men der kan være mange betingelser. Udlånsvilkårene kan ændre sig med kort varsel, og uden du godkender dem. Du bør overveje at holde dig til et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet .

Du kan have med en lånehaj at gøre hvis:

• Sælgeren plager dig eller presser meget på
• Renten er betydeligt højere end hos andre udlånere
• Selskabet tøver med at give dig besked om lånets vilkår og betingelser
• Du bliver bedt om at binde dig til en kontrakt, der varer længere end det, du egentlig behøver

Er du i tvivl, råder vi dig til at undersøge en eventuel udlåner. Kontakt eventuelt Finanstilsynet  eller find udlåneren i Finanstilsynets register over finansielle virksomheder under tilsyn

At stille sikkerhed

De fleste udlånere kræver at du:

• Selv sørger for en startkapital, der som minimum svarer til det beløb, du ønsker at låne. Hvis du på den måde viser, at du er villig til også selv at løbe en finansiel risiko for din virksomhed, så viser du også, at du brænder for at få succes
• Har lagt alternative planer for tilbagebetaling, i tilfælde af at din virksomhed ikke får succes
• Stiller sikkerhed i noget - sørg for at få professionel rådgivning, inden du indgår en låneaftale, hvor du stiller sikkerhed. Beslut dig for, hvilke personlige ejendele eller virksomhedsaktiver, såsom udstyr eller bygninger, der kan bruges til at stille yderligere sikkerhed for et lån
• Sørger for at holde udlåner informeret om fremgang. Sørg især for at informere om eventuelle forandringer eller problemer. Det overordnede indtryk, som du giver en mulig udlåner, er meget vigtigt for dine lånemuligheder. Din uddannelsesmæssige baggrund, din forretningserfaring eller dine ansatte bliver måske grundigt undersøgt. Undersøgelser har vist, at jo mindre din virksomhed er, jo større sandsynlighed er der for, at en evaluering af din person har betydning
• Har en forståelig forretningsplan. Din likviditet er et område, der vil blive undersøgt grundigt. Det gælder også din betalingshistorik hos andre kreditorer

Pengeinstitutter eller realkreditinstitutter er vant til at arbejde med nye virksomheder, og kan imødekomme forskellige forretningsbehov - både mht. rådgivning og låneaftaler. De kan hjælpe dig med at håndtere din likviditet og dine låneomkostninger. Du kan f.eks. få mulighed for at minimere renteomkostninger ved et overtræk med en oprettelsesaftale, der tillader, at et overskud på én konto reducerer underskuddet på en anden konto.

Forhandling af betingelserne for dit lån

En låneaftale kan være et langt og kompliceret dokument. Du skal huske, at næsten alt er til forhandling. Udover at diskutere de grundlæggende elementer såsom lånets løbetid og rente, så skal du også undersøge, hvilke udgifter der er til selve lånet. Du skal sikre dig, at du kan få lov til at indløse lånet før den aftalte tid - og prøv at undgå at skulle betale en "bøde". Forhandl dig frem til en henstandsperiode for din afdragsplan, og sørg for at udgifterne ved forsinkede afdrag er rimelige og til at betale.

Erhvervskredit - kassekredit

En erhvervskredit (kassekredit) er tilknyttet din bankkonto og fastsættes med et maksimumbeløb. Du kan trække på din erhvervskredit til hver en tid, og den er velegnet til at dække dine løbende driftsomkostninger, specielt når du oplever likviditetsproblemer.

Det er vigtigt at bemærke, at en erhvervskredit aldrig bør tages i brug ved finansiering over længere tid. En erhvervskredit kan meget nemt koste mere end et lån, der løber over lang tid. Der kan samtidigt være tårnhøje omkostninger ved et overtræk, og banken har ret til at kræve tilbagebetaling, når det passer den.

Fordele:

• En erhvervskredit er fleksibel - du låner kun det, du har behov for på det givne tidspunkt, hvilket gør en erhvervskredit billigere end et almindeligt lån
  Du har kun udgifter forbundet med de penge, du bruger
  Den er hurtig at få i stand

Ulemper:

• Den skal revurderes jævnligt. Der skal som regel betales et gebyr, når kreditten udløber - måske også før den udløber, hvis du blot ønsker ændrede betingelser
• Den kan ophæves af udlåner når som helst
• Du skal betale administrationsgebyrer, hvis du overskrider det aftalte maksimumbeløb
• For nogle erhvervskreditter stilles der sikkerhed i virksomhedsaktiver, og udlåner kan overtage disse, hvis du ikke tilbagebetaler erhvervskreditten
• I modsætning til lån kan du kun få erhvervskredit i det pengeinstitut, hvor du har din konto. Hvis du ønsker at få en erhvervskredit et andet sted, er du nødt til også at overføre din forretningskonto

 

Du skal huske på, at dét, der begyndte som en god aftale, kan forandre sig i takt med din virksomheds behov. Derfor kan det godt betale sig at afdække forskellige muligheder jævnligt.

Lånegaranti eller kaution

Det kan være svært for en helt ny virksomhed at få et lån. Pengeinstitutter og andre udlånere kan kræve, at en anden person eller virksomhed kautionerer for lånet. Kautionen betyder, at udlåner kan afkræve kautionisten, hvis din virksomhed ikke kan betale.

En lånegaranti kan komme fra:

• Dig selv - hvis du har et aktieselskab
• Andre som er en del af virksomheden
• En ekstern kautionist såsom en forretningsmand, der ikke ønsker at investere direkte i din virksomhed, men som er villig til at kautionere for dig

VækstKaution. En lånegarantiregel hvor staten via VækstFonden deler risikoen ved lån til erhvervsudvikling med pengeinstitutterne. Små og mellemstore virksomheder kan søge VækstKaution i et pengeinstitut, når det bevilger lån til at udvikle virksomheden.

Du kan måske blive nødt til at betale din kautionist almindelige renter på lånebeløbet eller en engangspræmie, der som regel udgør to-tre procent af det lånte beløb.

Kaution eller begrænset ansvar

Hvis du har et aktieselskab og din virksomhed er ny - og ikke har en finansiel historik - vil pengeinstitutter og større kreditorer som regel kræve en kaution fra din virksomheds kapitalindskydere. Det kan enten være bestyrelsen eller større aktionærer, men det drejer sig oftest om begge dele.

Begrænset ansvar beskytter aktionærerne fra at blive sagsøgt af kreditorerne for deres private aktiver. Kautionerer man til gengæld for et banklån, kan kautionisten risikere at skulle hæfte personligt for gælden.

Du skal altid passe på med at kautionere. Når det er muligt, skal du sikre dig, at du kun kautionerer for en specifik gæld eller et bestemt lån. Kautionerer du bredt, kan du komme til at hæfte for alle virksomhedens tab.

VækstKaution

Små virksomheder kan få VækstKaution til forskellige faser i virksomhedens liv. Ved handel med udlandet eller andre udenlandske engagementer kan virksomheder få bankgarantier eller forskellige garantier fra det offentlige. VækstKaution er en lånegaranti, hvor Vækstfonden tager en del af risikoen for lån, som pengeinstitutter yder til udvikling i mindre danske virksomheder. Målsætningen er at gøre pengeinstitutterne mere åbne over for at tilbyde lån til iværksættere og udviklingsprojekter i eksisterende virksomheder.

Virksomheder kan søge om Vækstkaution til tre forskellige aktiviteter:

• Generations- og ejerskifte. Dækker finansiering af overtagelse af eksisterende virksomheder, hvor Vækstfonden kan stille Vækstkaution for alle aktiver, der overtages inkl. goodwill, varelager, maskiner, køretøjer, bygninger og lejemål
• Iværksættervirksomhed med opstart af ny virksomhed. Hvis man ønsker at starte - eller inden for det seneste år har startet - en ny virksomhed. Iværksætteren skal eje mindst 25 % af selskabet og skal drive virksomheden som sit hovederhverv. Omkostninger, som Vækstfonden kan dække med Vækstkaution, er f.eks. udgifter for op til tre måneders varelager, løn frem til tre måneder efter salget er startet, køretøjer, bygninger, huslejedepositum, istandsættelse af lokaler, maskiner, kontorinventar og IT-udstyr
• Finansiering af forandringsprocesser i virksomheder - f.eks. udvikling af nye produkter og koncepter eller indledende markedsundersøgelser til brug for yderligere ekspansion af virksomheden. Hvis virksomheden eksempelvis vil udvikle nye produkter, koncepter, produktionsmetoder, eller helt lægge virksomhedens organisation om. Udviklingstiden er maks. et år. Også markedsanalyser forud for eksport kan opnå Vækstkaution. De omkostninger, som Vækstfonden dækker med Vækstkautionen, er f.eks. udgifter til eksterne konsulenter og designere ved prototype- og modelopbygning, egen løn og materialeudgifter inden for 12 måneder samt patentudgifter og udgifter til markedsanalyser. Samtidig dækker Vækstkaution anlægsinvesteringer, der kan øge virksomhedens omsætning med minimum 25 % på to år. Vækstfonden kan her stille Vækstkaution for køb af materielle anlægsaktiver med en levetid på minimum tre år, f.eks. maskiner, bygninger, køretøjer samt ombygninger af lejede lokaler

Virksomheder, der har følgende karakteristika, har mulighed for at få Vækstkaution:

• Er beskæftiget i andre brancher end skibsbygning, transport, landbrug eller fiskeri
• Har færre end 100 ansatte
• Har en samlet årlig omsætning på mindre end 295 mio. kr. og en balance på mindre end 200 mio. kr.
  Virksomhedens ejerkreds (alle ejere med over 25 % ejerandel) opfylder ovenstående krav om antal ansatte og omsætnings/balancetal
• Virksomheden drives forretningsmæssigt og i fri konkurrence
• Lånet anvendes til virksomhedens opstart, fornyelses- eller udviklingsaktiviteter og ikke til driftsfinansiering (f.eks. salgs- og markedsføringsaktiviteter eller indfrielse af gæld)
• Pengeinstituttet har givet virksomheden en positiv kreditvurdering, og i lånetilbuddet er der taget sædvanlige sikkerheder ud over Vækstkaution

Garantidækningen med Vækstkaution er 75 % for alle lån op til 5 mio. kr., som er den maksimale lånestørrelse for Vækstkaution. Garantidækningen beregnes således som 75 % af lånets hovedstol og nedtrappes lineært en gang årligt. Ved kautionens indgåelse opkræves en stiftelsesprovision på 2 %, mens den løbende præmie er 1,25 % pr. år. Pengeinstituttet kan bestemme, om disse omkostninger skal suppleres af yderligere låneomkostninger til instituttet.

Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr. med en løbetid på mindst 3 år, og kautionen nedtrappes lineært over lånets løbetid. Kaution gives kun til lån til nye aktiviteter og dermed ikke til drift eller til at indfri gæld.

Kom-i-gang-lån

I tilknytning til vækstkautionsordningen er der afsat flere puljer til et pilotprojekt med en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning, kaldet Kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er almindelige pengeinstitutlån med en tilknyttet kaution fra staten. Lånet er målrettet mod iværksættere, defineret som virksomheder med et CVR-nummer fra de seneste 12 måneder. Udover lånet skal iværksætteren tilbydes rådgivning og sparring fra professionelle om opstart og drift af virksomhed. Vækstfonden har, som forvalter af de særlige midler der i flere omgange er forhøjet, efter udbud indgået aftaler med flere pengeinstitutter, der kan tilbyde Kom-i-gang-lån på op til 500.000 kr.

Mezzaninkapital

En anden låneform er den såkaldte "Mezzaninkapital", der er en slags ansvarlig lånekapital. Det er en mere tålmodig og risikovillig låneform, der typisk anvendes for at øge mellemstore virksomheders soliditet. Kapitalen tilføres f.eks. i forbindelse med:

• Organisk vækst
• Generationsskifte
• Strategiske opkøb
• Virksomhedskøb
• Større anlægsinvesteringer
• Etablering i udlandet

Ejerskabet bevares uændret med mezzaninlån. Kapitalen fungerer som ekstra "egenkapital" i forhold til leverandører og finansielle samarbejdspartnere. Typisk kræves ikke pant, sikkerhed, kautioner e.l. for mezzaninkapitalen. Løbetiden aftales individuelt i forhold til virksomhedens planer og muligheder.

Mezzaninlån eller -kapital er udtryk for en finansieringsform, der kombinerer egen- og fremmedkapital. Produktet udbydes helt formelt af Mezzanin Kapital A/S, der siden etableringen i 1998 har investeret mere end 700 mio. i over 100 danske virksomheder fordelt på mange forskellige brancher. Andre finansielle institutioner kan også tilbyde finansiering på mezzaninlignende vilkår.

Finansieringsplan

I din finansieringsplan beskriver du, hvordan du har tænkt dig at skaffe pengene til kapitalbehovet for din virksomhed. Kapitalbehovet består af investeringsbehovet fra investeringsbudgettet og driftskapitalbehovet fra likviditetsbudgettet.