De almindelige regler i markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven, dørsalgsloven med videre gælder stadig - også for handel med varer og tjenesteydelser over nettet.
Men e-handelsloven specificerer virksomhedernes udvidede oplysningspligt i forbindelse med elektronisk handel.
Reglerne i e-handelsloven indebærer, at den virksomhed, der ønsker at udbyde tjenester og varer online, skal give en række generelle oplysninger, inden brugeren afgiver en ordre over nettet. Reglerne gælder også de virksomheder, som ikke har noget egentligt online salg, men som udelukkende bruger nettet til at reklamere og informere om sine ydelser.
Virksomheden har pligt til at:
- Oplyse om virksomhedens navn, postadresse, e-post adresse og andre kontaktoplysninger, evt. CVR-nummer
- Oplyse om hvorvidt virksomheden er tilmeldt diverse godkendelsesordninger, om man følger eller er tilknyttet adfærdskodeks, eksempelvis e-mærket samt oplysninger om lovpligtige autorisationer knyttet til en erhvervsbetegnelse
- Sørge for at eventuelle oplysninger om pris er klare og tydelige med angivelse af eventuelle afgifter, leveringsomkostninger mv.
- Oplyse om de tekniske led i forbindelse med en eventuel indgåelse af kontrakt, om kontrakten opbevares og er tilgængelig for tjenestemodtageren, hvordan modtageren kan rette eventuelle indtastningsfejl, og hvilke sprog kontakten kan indgås på
- Oplyse om salgs- og leveringsbetingelser
- Derudover har virksomheden pligt til at:
- Angive det tydeligt hvis kommunikationen på nettet er kommerciel
- Bekræfte en ordre elektronisk uden unødig forsinkelse
Hvilke lands regler på internettet?
Den virksomhed, som ønsker at markedsføre sig via nettet, skal som udgangspunkt kun overholde lovgivningen i det land, hvor virksomheden er etableret. Det betyder, at en dansk virksomheds markedsføringskampagne rettet mod eksempelvis det tyske marked, som udgangspunkt er tilladt, selvom den strider mod den tyske markedsføringslov - det er blot den danske markedsføringslov, som skal overholdes.
Dette er på den ene side en fordel, idet man som dansk virksomhed ikke behøver at foretage dyre og tidsrøvende undersøgelser af lovgivningen i de øvrige EU-lande, hvis man ønsker at markedsføre sig der. På den anden side betyder det, at danske virksomheder risikerer, at deres udenlandske konkurrenter retter blikket mod det danske marked med kampagner, der er lovlige i deres hjemland, men som strider mod den danske markedsføringslov.
Fordi vi i Danmark har en udpræget forbrugerbeskyttende og restriktiv markedsføringslovgivning, kan e-handelslovens indførelse af afsenderlandprincippet vise sig at stille de danske virksomheder i en ringere position end deres konkurrenter i EU. Der arbejdes dog på højtryk for en øget harmonisering af markedsføringslovgivningen i EU - så man kan håbe, at en eventuel konkurrencemæssig skævvridning ikke får lov at bestå ret længe.
