Alt for mange iværksættere har ikke forsikret deres virksomhed. Årsagerne er mangfoldige, en del tror fejlagtig, at virksomheden er dækket af deres private forsikringer, andre tror ikke de har et behov for forsikringer og andre igen har bare ikke fået gjort noget ved det.
Men det kan true dit virksomheds eksistens hvis du ikke har et forsikringsselskab, til at hjælpe med det økonomiske tab når du kommer ud for en skade eller et erstatningskrav.
Det gælder om at afdække hvilke risici der er forbundet med specifikt din virksomhed, og herefter vurdere hvilke du selv ønsker at tage og hvilke du vil købe forsikringsdækning for.
Et forsikringsselskab kan hjælpe dig med at afdække dit behov. De fleste forsikringer er frivillige at tegne, men visse forsikringer er simpelthen lovpligtige, og andre er obligatoriske i visse situationer.
Der er stor forskel på, hvilke forsikringer virksomheder i forskellige brancher skal eller kan tegne.
Læs om:
- Lovpligtige forsikringer
- Ikke lovpligtige forsikringer virksomheden kan tegne
- Forsikring af dig som virksomhedsejer
Husk, at uanset hvilke forsikringer du tegner, er det vigtigt, at du forstår, præcis hvordan du er dækket, så din virksomhed ikke vælter pga. en skade, som du ikke har dækning for.