Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Google: Få op til 900 kroner i annoncering

Generationsskiftemodeller

1414

Inden generationsskiftet gennemføres, bør det vurderes, om den eksisterende struktur er hensigtsmæssig under det senere ejerskab og ledelse. Virksomheden kan være personligt ejet eller i selskabsform. Der er flere muligheder
for at tilpasse strukturen afhængigt af, hvordan man ønsker at foretage overdragelsen.

Som udgangspunkt bør man tilstræbe alene at overdrage den driftsaktivitet, hvorfra den fremtidige indtjening og vækst skal komme. Den allerede oparbejdede egenkapital kan så blive hos den nuværende ejer.

Virksomhedens juridiske struktur

Inden man påbegynder ændringer i organisation og selskabsstruktur, er det bl.a. nødvendigt at klarlægge følgende:

  • Virksomhedens fremtidige økonomiske grundlag, herunder likviditet og finansieringsmuligheder
  • Kontraktlige forpligtelser, f.eks. over for kunder og leverandører
  • Den fremtidige ledelse og aktionærindflydelse
  • Aktionæroverenskomster, købe- og salgsret til aktier/aktiver og andre aktionærforpligtelser af enhver art

På dette grundlag bliver det muligt at identificere en eller flere modeller til gennemførelse af generationsskiftet på en måde, som ikke indebærer øget risiko for virksomhedens eksistens, hverken på kort eller lang sigt.

1415

Personligt ejede virksomheder

Ved generationsskifte af en personligt ejet virksomhed er der en række virksomhedsspecifikke forhold, som har betydning for det konkrete valg af overdragelsesmetode, f.eks. brancheforhold, offentlige tilladelser og reguleringer samt krav fra f.eks. virksomhedens medarbejdere eller familiemedlemmer. Overordnet vil der dog være en række dispositioner, som altid bør overvejes forud for gennemførelsen af et generationsskifte.

Stiftelse af et interessentskab

Den nye ejers indtræden i virksomheden kan eventuelt gennemføres ved etablering af et interessentskab mellem den nuværende ejer og den nye ejer. Den nye ejer kan således allerede fra begyndelsen opnå andel i virksomhedens
overskud, og en del af dette overskud kan indgå som finansiering af en successiv overtagelse af virksomheden.

Skattefri virksomhedsomdannelse

Det er ofte teknisk mere kompliceret at gennemføre et generationsskifte af en personligt ejet virksomhed end af et selskab. Det kan derfor være en fordel at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Hvis det besluttes, at den personligt ejede virksomhed skal omdannes til et selskab, kan dette ske efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Hvis virksomheden har flere ejere og drives i interessentskabsform, forudsætter anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, at alle interessenter anvender virksomhedsskatteordningen, og at der beregnes et udligningsbeløb, som indbetales til interessenternes kapitalkonti. Der er ikke længere krav om et ensartet afskrivningsgrundlag m.v., for at omdannelsen kan gennemføres skattefrit.

Forud for beslutningen om overdragelse af dele af en personligt ejet virksomhed er det væsentligt, at virksomhedsejeren har taget stilling til, om han med fordel kan anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Særligt reglerne om opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for de aktier eller anparter, virksomhedsejeren modtager som vederlag for overdragelsen af den personligt ejede virksomhed til et selskab, bør vurderes nøje. F.eks. vil skattefri omdannelse af en virksomhed med en driftsmæssig usikker fremtid - hvor der beregnes en betydelig negativ anskaffelsessum for aktierne - være risikobetonet, fordi en eventuel senere konkurs vil udløse fuld beskatning af den negative anskaffelsessum, uanset at værdien af aktierne er 0 kr. Den tidligere personlige ejer af virksomheden vil herved lide et økonomisk tab.

I forbindelse med omdannelsen kan den oparbejdede egenkapital udskilles til den nuværende ejer, så selskabet alene kommer til at indeholde den centrale driftsaktivitet.

Eksempel: Generationsskifte personligt ejet virksomhed

Christian Poulsen, 52 år, driver - som en personligt ejet virksomhed - en større entreprenørforretning. Christian har to børn. Christians datter arbejder i virksomheden og ønsker på sigt at overtage ledelsen og ejerskabet. Sønnen er uinteresseret i virksomheden.

Sammen med revisoren og advokaten bliver virksomhedens fremtid drøftet, herunder det ønskede generationsskifte. Der er enighed om, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre den ønskede omstrukturering af virksomheden, idet dette dels vil reducere den personlige risiko og dels gøre generationsskiftet lettere at gennemføre.

På grundlag af disse drøftelser bliver det aftalt, at entreprenørforretningen skal overdrages til et aktieselskab pr. 1. januar i indeværende år. Overdragelsen gennemføres ved anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, så der ikke skal betales væsentlige skatter.

Derimod vælger Christian at holde udlejningsejendomme m.v. uden for omdannelsen, idet disse med fordel kan drives i personligt regi. Dels kan virksomhedsordningen fortsættes, og dels ville der løbende være en vis opsparing i denne del af virksomheden. Christian forventer, at disse midler sammen med hans øvrige private investeringer vil være tilstrækkelige til at sikre en god økonomi efter pensionering ved 60 år.

Forudsat driften i entreprenørforretningen udvikler sig som forventet, er det hensigten, at der gennemføres en skattefri aktieombytning, således at Christian får et personligt holdingselskab. Herefter træffes endelig beslutning om det kommende generationsskifte, som kan bestå, i at datteren får aktier i holdingselskabet eller køber aktier (via eget holdingselskab) i entreprenørselskabet.

1416

Virksomheder i selskabsform

Ved generationsskifte af en virksomhed i selskabsform har man en række muligheder for at opnå en hensigtsmæssig løsning. I praksis er det sædvanligt, at man udvælger et eller flere elementer fra forskellige modeller for at opnå den optimale løsning i den konkrete situation.

Strukturændringer

Mulige strukturændringer:

  • Etablering af et holdingselskab
  • Udskillelse af hele eller dele af virksomheden
  • Sammenlægning af et eller flere selskaber i koncernen
  • Slankning af selskabet, f.eks. ved salg af aktiviteter, kapitalnedsættelse, udlodning af udbytte m.v.
  • Spaltning af selskabet med henblik på opdeling i to eller flere selvstændige selskaber.

I forberedelsen af et kommende generationsskifte bør man overveje, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre en omstrukturering af selskabet eller koncernen. Omstrukturering kan ske ved fusion, spaltning eller aktivitetsudskillelse og kan gennemføres skattepligtigt eller skattefrit efter omstændighederne. Alternativt kan det overvejes at gennemføre en aktieombytning, hvor der indskydes et holdingselskab mellem aktionærerne og driftsselskabet. Aktionærerne kan ved et senere frasalg af aktierne i driftsselskabet udskyde den personlige beskatning til et senere tidspunkt, ligesom der opnås større fleksibilitet i forbindelse med egentligt generationsskifte af aktierne.

Omstruktureringsprocessen er tidskrævende, da der ofte skal indhentes en tilladelse fra skattemyndighederne.

Etablering af holdingselskab

Virksomhedsejeren kan etablere et nyt selskab, som derefter overtager aktierne i driftsselskabet. Herved skabes en holdingselskabskonstruktion, hvor de to selskaber danner en koncern med det nye selskab som moderselskab for driftsselskabet.

Etablering af et holdingselskab som moderselskab til det oprindelige driftsselskab kan være fordelagtig, hvis nye aktionærer skal indtræde, fordi den privatøkonomiske belastning begrænses mest muligt.

Holdingselskabet må forventes at skulle lånefinansiere en betydelig del af anskaffelsessummen for aktierne, hvorved holdingselskabets drift bliver belastet af renteudgifter. Skattemæssigt kan det være vanskeligt at udnytte disse renteudgifter, med mindre ejerandelen er 100 %, således at der kan etableres sambeskatning mellem selskaberne. Herudover skal driftsselskabets indtjening være så stor, at driftsselskabet kan udlodde tilstrækkeligt skattefrit udbytte til holdingselskabet til betaling af renter og afdrag.

En særlig måde at etablere et holdingselskab er ved en skattefri aktieombytning. Der kræves forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. Ved aktieombytning indskyder virksomhedsejeren aktierne i driftsselskabet som apportindskud i et nyt selskab. Herved opstår en koncern med det nystiftede selskab som moderselskab (holdingselskab) og driftsselskabet som datterselskab.

Aktieombytningen stiller ikke krav til finansiering af holdingselskabets køb af driftsselskabet på samme måde som ved etablering af holdingselskab nævnt umiddelbart ovenfor. Tilladelse til skattefri aktieombytning betinges normalt af nogle tidsmæssige bindinger til ejerskabet af aktierne (bevarelse af ejerskabet til aktierne i mindst tre år).

Tilførsel af aktiver eller aktivitetsudskillelse

Hele driften eller en selvstændig del af driften kan indskydes i et nyt datterselskab. Herved kan der etableres et selskab med præcis det driftsmæssige indhold, som den nye ejer skal overtage. Den nye ejer kan herefter overtage aktierne i datterselskabet. Datterselskabet kan etableres skattefrit efter tilladelse fra skattemyndighederne.

Aktivitetsudskillelse kan efter omstændighederne ske skattefrit eller skattepligtigt, dvs. med eller uden skattemæssig succession. Den nye ejer kan eje det nye driftsselskab helt eller delvis fra begyndelsen. Ved at udskille den aktivitet, der skal overtages af den nye ejer, fra selskabet til et nyt selskab kan man gennemføre generationsskiftet til den lavest mulige værdi, dvs. alene med den egenkapital, der er nødvendig for en forsvarlig drift. Særligt hvor det er muligt at drive virksomheden i et lavt kapitaliseret nyt selskab, der ejes af den nye virksomhedsejer, kan der med aktivitetsudskillelse opnås betydelige fordele.

Fusion

Fusion med et andet selskab kan være hensigtsmæssig, fordi virksomhedens værdi herved overføres til modtagne aktier og eventuelt en delvis kontant betaling. Herved kan såvel det økonomiske som det organisatoriske generationsskifte gennemføres på en fordelagtig måde.

Slankning af selskabet

Slankning af selskabet kan gennemføres ved afståelse af ikke-erhvervsrelevante aktiver, afvikling af mindre aktivitetsområder, finansiering af anlægsaktiver ved leasing m.v. Mulighederne er mange. Herved kan virksomhedens fremtidige aktivitet reduceres til alene at omfatte det grundlag, som den nye ejer skal videreføre.

Slankning af selskabet kan være medvirkende til en hensigtsmæssig generationsskifteløsning, fordi egenkapitalen kan reduceres samtidig med, at den fremtidige indtjening øges.

Spaltning

Også reglerne om spaltning af et selskab kan anvendes til - skattepligtigt eller skattefrit efter omstændighederne - at overføre en virksomhed til et selskab delvist ejet af den nye generation. Den nuværende ejer modtager aktier eller kontanter som vederlag for nettoværdien af den overdragne virksomhed.

Spaltningsadgangen giver en række muligheder for at gennemføre et hensigtsmæssigt og effektivt generationsskifte, herunder f.eks. overdragelse af den fremtidige drift til den næste generation og samtidig bevare hele eller dele af de oparbejdede værdier (likvid egenkapital m.v.) hos den nuværende ejer.

Særligt efter lempelserne i regeringens erhvervspakke i 2002 - ophævelse af begrænsningen i kontantvederlæggelse (tidligere maksimeret til 10 %) samt muligheden for straks at lade hver aktionær modtage aktier i et helejet selskab som vederlag (tidligere krav om pro rata fordeling) - er spaltningsmodellen interessant i generationsskiftesammenhæng.

Eksempel: Spaltning

To brødre ejede hver halvdelen af aktierne i et familieselskab, som de havde overtaget efter deres forældre for nogle år siden. Selskabet var rimeligt konsolideret, og brødrene ønskede at få større frihed til at investere individuelt.

Efter et oplæg fra deres revisor besluttede de at udskille virksomheden i et nyt selskab, således at de opsparede midler forblev tilbage i det fælles selskab.

Derefter skulle holdingselskabet spaltes, således at hver bror fik et personligt holdingselskab, der ejer halvdelen af aktierne i det nystiftede driftsselskab og halvdelen af de opsparede midler. Dette kunne gennemføres ved
en skattefri spaltning, som revisor søgte skattevæsenet om tilladelse til at gennemføre.

I slutningen af året ville denne omstrukturering være bragt på plads, hvorefter brødrene kunne investere uden hensyntagen til den anden brors ønske. Der var ikke udløst skatter eller afgifter som følge af omstruktureringen, og hver bror kunne nu frit udlodde det udbytte, som var ønsket.

"Når man nærmer sig de 50 år, er det på tide at kunne disponere uden at skulle spørge sin bror. Det er nu endeligt lykkedes - med god hjælp fra vores revisor."

Fondsdannelse

Fondsdannelse har kun i begrænset omfang været anvendt i forbindelse med generationsskifte.

Af væsentlig betydning for stifteren er den ændring i ejendomsretten til formuen, som en fondsdannelse medfører. En fond må aldrig kunne tilbageføre midler til stifteren eller dennes nærmeste familie. Overdragelsen er således
endegyldig.

Overdragelse af virksomheden til en fond kan udløse avancebeskatning efter de sædvanlige regler, hvis overdragelsen sker i levende live. Reglerne om skattemæssig succession gælder kun ved arv. Gaver til erhvervsdrivende fonde beskattes ikke hos fonden, hvis blot gaven tillægges fondens grundkapital. Gaver til familiefonde i forbindelse med stiftelsen pålægges en afgift på 20 %, mens senere gaver beskattes med 34 %. Der er ikke adgang til dispensation eller fritagelse herfor.

Børsnotering og private placement

Afslutningsvis kan børsnotering og private placement nævnes som mulige alternativer til et generationsskifte af en virksomhed i selskabsform. Sædvanligvis vil familien dog ved børsnotering og private placement ønske at opretholde den bestemmende indflydelse på selskabet, hvorfor fremgangsmåden i sig selv ikke er en generationsskifteløsning. Det kan imidlertid være en fordelagtig måde at gøre aktierne likvide på.

Børsnotering og private placement har vist deres berettigelse på en række områder. Det er i begge tilfælde muligt for virksomhedsejeren og hans familie at opretholde ejerskabet til en bestemmende aktiepost og herigennem sikre virksomheden en professionel og kontinuerlig ledelse samt at tilføre virksomheden den fornødne likviditet m.v. til nyinvesteringer.

Kapitalnedsættelse

Kapitalnedsættelse ved udlodning af egenkapital kan med fordel anvendes i tilfælde, hvor selskabet er overkapitaliseret og samtidig har overskudslikviditet. Selskabets fremtidige drift vil ikke blive nævneværdigt berørt af udlodningen, selv om den nødvendigvis vil reducere finansieringsindtægterne.

Det er herved muligt at overføre en andel af selskabets egenkapital til aktionærer, som helt eller delvist ønsker at udtræde af aktionærkredsen, hvorved det bliver lettere for den nye ejer at finansiere overtagelsen.

Udlodningen til aktionærerne beskattes som aktieavance, forudsat at der opnås dispensation fra Ligningsrådet. Dispensation kan forventes opnået, når kapitalnedsættelsen sker ligeligt for alle aktionærerne i forhold til deres
aktiebesiddelse.

Salg af aktier til det udstedende selskab

Kapitalnedsættelse kan indirekte gennemføres ved salg af aktier til det udstedende selskab. Reelt er der tale om en kapitalnedsættelse. Den gennemføres ved, at man lader selskabet selv købe en del af sine aktier. Herefter kan selskabets kapital nedsættes med de købte aktier. Virksomhedsejeren får på denne måde udbetalt en del af selskabets egenkapital til fri rådighed, og selskabet bliver tilsvarende mindre værd.

Fremgangsmåden forudsætter, at virksomheden er overkapitaliseret, så værdierne kan trækkes ud af selskabet, uden at driften belastes. Fremgangsmåden er hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor en eller enkelte aktionærer skal afstå samtlige deres aktier, men hvor de øvrige aktionærer ikke kan finansiere købsprisen for aktierne, eller hvor man skal sikre grundlaget for den afstående aktionærs fremtidige pensionisttilværelse.

Betalingen fra selskabet til de afstående aktionærer beskattes som aktieavance, forudsat at der er opnået dispensation til en sådan beskatning. Dispensation gives normalt til aktionærer, der afstår samtlige aktier og dermed opgiver al indflydelse i selskabet.

1417

Overdragelse af virksomheden

Salg af aktier

Det enkleste generationsskifte består i, at den nuværende ejer simpelthen sælger selskabet til den nye ejer. Denne løsning er enkel og kan gennemføres, uden at der er krav om at indhente tilladelser m.v. fra skattemyndighederne,
ligesom der ikke stilles kvalitative krav (vilkår) til overdragelsen, eksempelvis i form af mindsteejerandel.

Skattemæssigt er det sjældent en hensigtsmæssig fremgangsmåde, når aktierne er ejet af virksomhedsejeren personligt.

Derimod kan salg af aktier være optimalt, hvis den nuværende ejer forinden har etableret et holdingselskab, som kan overdrage aktierne i driftsselskabet. Denne fremgangsmåde benyttes ofte i praksis, da salget af aktier kan ske skattefrit, når holdingselskabet har ejet aktierne i mindst tre år. Fremgangsmåden giver fuld fleksibilitet for parterne til at aftale vilkår m.v.

Overdragelse med succession - familieoverdragelse og medarbejdere

Hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, kan overdragelse af virksomheden ske med skattemæssig succession.
Overdragelse med skattemæssig succession betyder, at den nye ejer indtræder i den nuværende ejers skattemæssige stilling for de enkelte aktiver. Overdragelsen udløser derfor ingen skat hos den nuværende ejer. Den nye ejers pris for virksomheden nedsættes med en del af værdien af den skat, som den nuværende ejer slipper for, og som den nye ejer først skal betale senere, når han selv afstår virksomheden.

Overdragelse med skattemæssig succession kan dog kun ske til en begrænset personkreds inden for den nærmeste familie og medarbejdere.

Regler om skattemæssig succession kan anvendes ved overdragelse til:

  • Børn, børnebørn, søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med børn
  • Medarbejdere der inden for fem år før generationsskiftet har været ansat i virksomheden i tre år

Hvis virksomheden ejes i selskabsform, forudsætter overdragelse med skattemæssig succession, desuden at der ved hver enkeltstående disposition overdrages aktier med en stemmeværdi på 15 % eller derover.

Ydermere stilles der kvalitative krav til selskaber, idet indtjening og aktiver i overvejende grad skal være ikke-finansielle, dvs. at der skal være tale om reelt erhvervsaktive selskaber. I praksis betyder dette, at mere end 50 % af selskabets nettoindtægter og mere end 50 % af selskabets bruttoaktiver skal hidrøre fra henholdsvis udgøres af andre aktiver end kontanter, obligationer, aktier m.v. samt udlejningsejendomme m.v.

Der er både fordele og ulemper ved overdragelse med skattemæssig succession. Valget må bero på en individuel vurdering i det konkrete tilfælde.

Det er vigtigt at undersøge mulighederne for at gennemføre overdragelsen med skattemæssig succession, dvs. uden afståelsesbeskatning hos den nuværende virksomhedsejer og med udskudt afståelsesbeskatning hos den nye ejer. Bestemmelserne om succession finder anvendelse både ved overdragelse i levende live og ved udlæg fra et dødsbo.

For en særlig kreds af nært beslægtede og nære medarbejdere er der ikke væsentlige forskelle i mulighederne for skattemæssigt at succedere i overdragerens skattemæssige stilling, uanset om overdragelse sker i levende live eller ved død. For alle andre modtagere kan skattemæssig succession kun lade sig gøre ved arv.

Det er en gennemgående betingelse for anvendelse af successionsreglerne, at modtageren er fuldt skattepligtig her i landet, og at der kan opgøres en skattepligtig fortjeneste på de overdragne aktiver.

Passivposter

Ved overdragelse med skattemæssig succession beregnes passivposter for den latente skatteforpligtelse, der hviler på de enkelte aktiver. Passivposterne reducerer den skattemæssige overdragelsesværdi af aktiverne. Herved nedsættes gave- og boafgifter. Samtidig nedsættes dog også den nye ejers afskrivningsgrundlag, og beskatningen ved hans senere afståelse øges.

Nedsættelsen af den skattemæssige overdragelsesværdi af aktiverne med passivposterne kompenserer ikke for den fulde beskatning ved senere afståelse. Derfor betyder overdragelse med skattemæssig succession på længere sigt
en meromkostning i form af øget samlet skatte- og afgiftsbetaling.

Afståelsesbeskatning - konsekvensberegninger

Alternativet til succession er udløsning af sædvanlig afståelsesbeskatning med væsentlig større likviditetsbelastning til følge.

Til brug for overvejelserne om overdragelsesform bør der udarbejdes en konsekvensberegning ved overdragelse med og uden succession. Kun herved kan de involverede parter opnå fuldt kendskab til og overblik over de forventede langsigtede skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af beslutningerne. Hvis det ikke er muligt eller ønskeligt at anvende reglerne om skattemæssig succession, må overdragelsen finde sted efter sædvanlige principper, dvs. med afståelsesbeskatning hos overdrageren.

Udløsning af beskatning er ikke nødvendigvis en ulempe, forudsat at familien har den fornødne likviditet til rådighed. Den nye ejer opnår et større skattemæssigt afskrivningsgrundlag og kan dermed reducere de fremtidige skattebetalinger tilsvarende.

Det er dog afgørende for virksomhedens overlevelse, at virksomhedens fremtidige indtjening er tilstrækkelig til, at det øgede skattemæssige afskrivningsgrundlag fuldt ud kan udnyttes.

Sidst opdateret: 20-12-2017

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her