To view this video please enable JavaScript, and consider upgrading to a web browser that supports HTML5 video
To view this video please enable JavaScript, and consider upgrading to a web browser that supports HTML5 video
Se Ugens Dilemma for Iværksættere med undertekster ved at trykke på de tre prikker i nederste højre hjørne.
Se også Episode 3 af Ugens Dilemma for Iværksættere: Køb og salg af virksomhed
Se også Episode 2 af Ugens Dilemma for Iværksættere: Om Internationalisering
Se også Episode 1 af Ugens Dilemma for iværksættere: Om Forretningsplanen
Dette afsnit af Ugens Dilemma for Iværksættere handler om bæredygtighed og bæredygtig omstilling af virksomhed.
I dette afsnit af Ugens Dilemma deltager iværksætter Sara Agersborg, der er medejer af og CEO for virksomheden Møbel Copenhagen. Møbel Copenhagens vision er at skabe relevante og originale møbler i høj kvalitet til tiden og eftertiden. Virksomheden er rundet af den danske designarv – en tradition og arv, som de er stolte af at efterfølge.
Sara Agersborg overtog virksomheden i 2015 og har lige siden været i gang med en re-brandingproces. År efter år kan hun mærke, at forbrugerne stiller højere og højere krav til bæredygtighed, materialer og produktion. For en lille virksomhed, der slår sig op på kvalitet, kan det være svært at konkurrere med de store og etablerede møbelvirksomheder, der har langt højere budgetter til markedsføring og den bæredygtige dagsorden. Hvordan tager Møbel Copenhagen kampen op?
Ugens dilemma: Hvordan kan man som lille virksomhed få økonomi i bæredygtighed, der opleves som en dyr investering? Og hvordan skal man fortælle om, hvad man gør?
Panelet er denne gang Anders Bannebjerg, Startup Advisor hos Danske Bank Growth og Xenia Duffy, Iværksætter & Startup Advisor.
Vært: Alex Randrup, Dansk Iværksætter Forening
Bæredygtighed, cirkulær økonomi og grøn omstilling er langt fra nye buzzwords i dansk erhvervsliv. Mange af landets største virksomheder har længe været i gang med at tilpasse produktion, energiforbrug og forretningsmodeller til fremtidens markeder og klimabevidste forbrugere.
Men er det kun de store, ressourcestærke virksomheder, der er i gang?
Nej, bæredygtighed er efterhånden forankret blandt størstedelen af danske virksomheder – også de små og mellemstore. En undersøgelse gennemført af Dansk Industri i 2019 viser, at ni ud af 10 virksomheder har indført konkrete initiativer og har forretningsmæssig fokus på bæredygtighed, mens et stigende antal også arbejder strategisk med FN’s verdensmål.
Store virksomheder er måske lidt foran og har ressourcerne – udfordringen for SMV'er, at de begynder at stille krav til deres underleverandører om f.eks. bæredygtige leverancer og dokumentation herfor.
Det offentlige er også godt i gang med en proces, hvor du som virksomhed diskvalificerer dig, selv om din løsning er bedst, hvis ikke du har en formuleret bæredygtighedsambition og –strategi.
Fra statslig side og fra EU er der også stort fokus på at skubbe på den grønne omstilling med regulering og incitamenter.
Desuden efterspørger forbrugerne og virksomhederne i stigende grad produkter og løsninger, som tager hensyn til både klimaet og miljøet. Derfor kan der være en god forretning i at udvikle grønne og cirkulære løsninger, som kan sælges i Danmark og skabe eksportmuligheder til udlandet.
Det kan virke som en stor mundfuld at tage hul på de nye grønne forretningsmuligheder og finde ud af, hvor man skal begynde.
Sæt din virksomhed under lup
Start med at danne dig et overblik over
Hvad rører sig i dit marked? Nogle markeder er svære end andre til at slå igennem med sin bæredygtighedsstrategi. Derfor er det oplagte at se på, hvad dine konkurrenter foretager sig og herefter, hvad dine kunder efterspørger.
Kig derefter på dine interne anliggender
Hvilke råvarer og ressourcer anvender i? Bliver jeres produkter genanvendt eller genbrugt? Kan I nedsætte jeres produktionsomkostninger gennem f.eks. energibesparelser, genbrugelig emballage eller genanvendelse af spildprodukter? Der vil altid være en åbning eller mulighed et eller andet sted i værdikæden.
Tøv aldrig med at involvere dine kunder. Deres viden og behov kan give dig værdifuld viden om, hvordan du kan udvikle din forretning i en bæredygtig retning.
Find de grønne potentialer i din virksomhed
Få overblik over, hvor de bæredygtige potentialer i din virksomhed er. Start med at lave et miljøtjek, hvor du blandt andet kigger på din Co2-udledning. Brug CO2-beregneren til at få overblik over, hvor meget drivhusgas din virksomheds aktiviteter udleder, og få idéer til, hvordan du kan nedbringe dit klimaaftryk.
Der findes flere grader af en bæredygtig omstilling. Kan du forbedre, opfordre eller ændre på dit produkts levetid eller genanvendelse? Måske dette blot handler om, at du skal ændre i kommunikationen til dine kunder, så de ikke er i tvivl om, hvordan de anvender dine produkter mest hensigtsmæssigt.
Lav en bæredygtighedsstrategi med langsigtede mål
Start i de små og dér, hvor du har fundet de lavthængende frugter i din virksomhed. Og læg så en langsigtet handlingsplan. Her kan du få hjælp af eksperter eller rådgivere i både regionalt og privat regi.
Dine kunder og medarbejdere er dine ambassadører. Overvej derfor hvordan du vil involvere disse i din grønne omstilling. Det kan f.eks. være i forbindelse med udvikling af ny teknologi, ændringer i produktionen eller produktets livscyklus.
Og husk så at fortælle dine kunder, hvordan din virksomhed er med til at gøre en forskel for den grønne omstilling. Bæredygtighed er en vigtig sideværdi for dine kunder. Troværdig kommunikation om, hvad du gør, kan bidrage til at styrke din virksomhedens markedsposition og omdømme.
Dette var en kort gennemgang af, hvordan du kan igangsætte transformationen om at blive mere bæredygtig. Det er ofte en kompliceret proces, derfor kan det i flere tilfælde anbefales at søge hjælp.
Danske Bank tilbyder sparring og grønne finansielle løsninger, der hjælpe dig med at blive mere bæredygtig.
Læs mere her:
Står din virksomhed foran et strategisk valg?
Book et møde - hvis du står overfor vækst
På +impact finder sociale iværksættere og investorer hinanden
Danske Bank vil rådgive erhvervskunder om bæredygtighed
Prøv også Virksomhedsguiden.dk
Se alle andre afsnit af Ugens Dilemma
Se også Episode 3 af Ugens Dilemma for Iværksættere: Køb og salg af virksomhed
Se også Episode 2 af Ugens Dilemma for Iværksættere: Om Internationalisering
Se også Episode 1 af Ugens Dilemma for iværksættere: Om Forretningsplanen