Vi definerer i dette modul, hvad et projekt er, og hvordan du som projektleder skaber de bedste rammer for at få komme godt i mål.
Vi taler om værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere projektets praktiske rammer i dagligdagen og analyser, der kan hjælpe dig med at definere eventuelle faldgruber og risici, så du kan overkomme evt. overraskelser i din projektstyring.
6 lektioner • 55 minutter • 1 SMV-case
I dette første afsnit får du at vide, hvad et projekt er og hvordan du skal gribe arbejdet med et projekt an. Hvad skal du have styr på, når du arbejder projektorienteret? Vi taler om hvordan du klarlægger dine rammer og tidssætninger, så du kan få det bedste ud af processen.
I forbindelse med projektarbejde er det essentielt at forstå de forskellige faser, der indgår. Der gennemgås et projekts livscyklus i denne lektion, som giver dig et overblik over projektfaserne.
I dette afsnit fortæller Nina om de vigtigste værktøjer, du kan bruge for at skabe de bedste arbejdsmetoder for dig selv som projektleder. Hun gennemgår blandt andet, hvad en interessentanalyse er, og hvordan du opsætter den og får overblik over de vigtigste interessenter, der er relevante i det givne projekt.
Vil du have et vellykket projekt, er du også nødsaget til at se på de ting, der eventuelt kan gå galt undervejs. På den måde at du bedst rustet til uforudsete ændringer i dit tidsprogram og lignende udfordringer. Nina taler derfor om de elementer, du skal bruge i din risikoanalyse, og hvilke risici du skal være klar på at imødekomme ifm. projektet.
For at komme godt i mål, skal du fastlægge milepæle fra start til slut i projektet. I dette afsnit gennemgår Nina derfor, hvordan du fastlægger en såkaldt milepælsplan. Hør hvad milepæle indebærer, og hvordan du håndterer ændringer, der evt. skubber til din milepælsplan.
Maria fra ByACRE fortæller i dette afsnit, hvordan hun konkret arbejder med projekter. Du får eksempler på de strukturer, Nina har fortalt om i de foregående afsnit og hører, hvordan Maria bruger dem i praksis.
I vores afsluttende afsnit omkring projektledelse opsamler Nina de bedste råd, der kan sikre dig succes som projektleder. Hvad er de vigtigste holdepunkter, når du skal i gang med projektet, og hvordan holder du nu bedst styr på rammerne?
SMV:Vækstpilot Onboarding er et kompetenceudviklende kursus for vækstpiloter, der står overfor ansættelsesstart i en SMV og mangler en solid indflyvning i alt fra, hvordan virksomhedskulturen aflæses, og hvordan projekter ledes til brug af sociale medier, og hvordan der arbejdes i SMV'er. Gennem 4 fleksible moduler bliver vækstpiloten klædt på til bedst muligt at løfte omstillingsopgaven, der stilles i virksomheden. Kurset er tilrettelagt af KPI Communications A/S.