Nedenfor fremgår salgs- og kursusbetingelser på IVÆKST betalingskurser. Når du tilmelder dig et af vores kurser accepterer du nedenstående betingelser.
Vi benytter faktura som betalingsmetode. Du vil derfor modtage en faktura med instrukser på betaling og sidste betalingsfrist kort tid efter din tilmelding. Fristen for betaling kan variere alt efter hvor tæt på kursusstart du tilmelder dig. Ved betaling overføres kursusafgiften til vor konto i Handelsbanken.
KPI Communications står for fakturering af betalingskurser for IVÆKST.
KPI Communications
Alhambravej 3,
1826 Frederiksberg C
CVR: 30179390
PÅFØRELSE AF KURSUSDELTAGERS FOR- OG EFTERNAVN
Ved overførelse af kursusafgiften påføres kursusdeltagerens for- og efternavn i beskedfeltet. Hvis pladsen overdrages til en anden skal IVÆKST adviseres på kontakt@ivaekst.dk senest 3 dage inden kursusstart.
Hvis andet ikke er angivet på kursussiden er priser altid ex moms og indeholder kursusmaterialer og forplejning.
Hvis du har betalt kursusafgift og er forhindret i deltage, kan du altid overdrage din plads til en ven eller kollega. Hvis pladsen overdrages kræver det, at det er samme kursus, dato og by, som kursusafgiften er betalt for.
IVÆKST skal orienteres om dette pr. e-mail senest 3 hverdage inden kursusstart på kontakt@ivaekst.dk
Hvis du er forhindret i at deltage og ikke kan overdrage pladsen til anden. Gælder nedenstående:
3.1 OMBOOKING
Hvis du står i en situation, hvor du gerne vil deltage på kurset en anden dag, end den du oprindeligt er tilmeldt, og har betalt kursusafgift for, kan du booke din plads om senest 3 hverdage før kursusstart. Det skal være det samme kursus eller et kursus der koster det samme - og der er plads på kurset. Ombooking foretages via kontakt@ivaekst.dk
3.2 UDEBLIVELSE
Hvis du af en eller anden grund udebliver til kursusstart refunderes hele eller dele af beløbet ikke.
Det er en helt klar prioritet at afholde vores kurser som planlagt. Det uheldige kan dog ske, at underviseren bliver syg eller der er for få tilmeldinger til kurset. Derfor forbeholder vi os ret til at aflyse og flytte kurset, hvis den usandsynlige situation skulle opstå. Vi sørger vi for at finde en ny kursusdato, der tilgodeser dine behov. Vi kan ikke refundere tabte omkostninger til evt. bookede billetter til fly, tog eller lign. transport pga. af kursusaflysning.
Vi bestræber os på, at det altid er den af kursussiden fremgående underviser, du også møder på kurset. Vi forbeholder os retten til i alleryderste tilfælde, at en anden underviser står for undervisningen.
Hvis du har tilvalgt en certificering til dit kursus (certificeringsdagen afholdes typisk dagen efter kursusstart) har du ét forsøg til at gennemføre certificeringen. Hvis du ikke består certificeringen i første forsøg, har du mulighed for selv at tage den på egen hånd derhjemme eller mod kursusafgift deltage på fremtidige certificeringsdage og undervisningsdage.
Alle undervisningsmaterialer er beskyttet af loven om ophavsret. Du må derfor ikke kopiere vores materialer. IVÆKST tilbyder dagskurser som en service til vores brugere og øvrige interesserede. Indholdet tjener alene som kilde til inspiration og information. Vi fraskriver os ethvert ansvar som følge af fejl eller mangelfulde oplysninger. Hverken IVÆKST eller KPI Communications A/S (CVR: 30179390) kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader.
Reklamation skal ske direkte over for IVÆKST og skal ske straks en fejl eller mangel er konstateret.
I forbindelse med afholdelse af kurser indsamler vi data (deltagernavn, mailadr. og tlf.). Vores dataindsamling omfatter udelukkende de mest nødvendige oplysninger i henhold til kontakt, fakturering, koordinering og forventningsafstemning.
Du har til enhver tid ret til at se de data, som vi har om dig. I så fald skal du kontakte os via: kontakt@ivaekst.dk