Sådan vælger du de rette SoMe-platforme
Hvordan får du mere salg på sociale medier? Hvilke kanaler skal du vælge? Hvordan lægger du en strategi? Hvordan kommer du igang?
LinkedIn, Instagram, Facebook - eller måske det nye medie Clubhouse? Mulighederne er mange, og de fleste ved, at når du bruger sociale medier strategisk, så styrker du din relation til dine kunder, styrker dit brand og skaber mere salg. Men hvordan gør du helt konkret, hvor starter du, hvordan laver du en strategi du kan følge og hvilke platforme skal du vælge?
Svarene på alle ovenstående spørgsmål er netop dét, Julie Lindegaard vil fortælle dig i dette livestream.
Mød din underviser: Julie Lindegaard
Julie er selvstændig kommunikationsrådgiver og selv aktiv bruger af b.la. Clubhouse-mediet. Læs fx Julies blogindlæg hos Vocast om app'en Clubhouse.
Blogindlægget er skrevet i app'ens spæde start, men siden da er udviklingen for det sociale medie boomet. Blandt andet har Clubhouse inspireret giganter i SoMe-universet som Facebook og Twitter til også at tilbyde auditive, podcast-lignende muligheder.
Se med når Julie gennemgår de forskellige SoMe-platformes forskellige styrker, hvordan du konkret bruger storytelling på sociale medier og få øvelser, der kan hjælpe dig igang - eller til næste skridt i dit arbejde med synlighed på sociale medier.