Autogenereret indhold er programmeret content, der er udarbejdet i gennem kodning fra foruddefinerede skabeloner. Det sker med øjemed at få publiceret og indekseret store mængder af sider i søgeresultatsider på søgemaskiner (SERPs). Ikke alt slags autogereneret indhold kan i sagens natur defineres som en “black hat”-taktik. 

Den skadelige type autogenereret content?

Google har angivet et par eksempler på, hvad der anses for at være autogenereret content og skadelig af slagsen. Disse eksempler inkluderer:

Indhold automatisk oversat af en maskine uden at blive gennemgået af et menneskeligt øje inden offentliggørelse

Indhold genereret automatisk fra “scraping” af RSS-feeds

At samle indhold fra en række kilder og offentliggøre det uden at gøre det unikt eller anderledes end dens originale form

Indhold, der er genereret automatisk, baseret på en 'Markovsproces’ som følger 'Markovegenskaber' - ergo navnet. Dette indhold genereres automatisk ved hjælp af allerede-eksisterende indhold, hvor nye variabler oprettes baseret på sandsynlighed. Det er lidt ligesom den velkendte automatiske og forudsigende funktion på din telefon i form af auto-correct.

Hvad er indvirkningen af ​​autogenereret content på UX?

Google værdsætter højest indhold, der er originalt, unikt og nyttigt. Det er for at give en god UX (User experience eller på dansk brugeroplevelse). Autogenereret indhold giver omvendt slutbrugerne en dårlig UX, fordi det højst sandsynligt ikke er originalt, unikt og dermed nyttigt.

Fordi disse slags content ofte indeholder genanvendte oplysninger, vanskeliggøres læsningen af robotter. Derudover er den type indhold normalt også af lav kvalitet og dårligt optimeret. Selvom websteder muligvis bruger autogenererede taktikker til at give fylde til tyndt indhold og øge placeringen i SERP'er, kan det ofte have den modsatte effekt.

Hvis dit indhold ikke imponerer søgerne, og de finder det mangelfuldt, forbliver de givetvis ikke på dit websted - i hvert fald ikke i særligt lang tid. Dette fører til højere bounce rates og lavere dwell times, hvor det første betyder at andre sider på hjemmesiden ikke bliver besøgt og ligeledes at opholdstiden er lav.

Hvad sker der, hvis du autogenererer indhold til din side?

Ved brugen af software, værktøjer eller programmer til at oprette automatisk-genereret indhold, kan dette give problemer med Googles Panda-algoritme, der har som formål at tackle indhold af lav kvalitet. Når dette sker, straffes dit websted på domæneniveau, hvilket fører til et markant fald i placeringen, og det resulterer ligeledes i mindre organisk trafik.

For at være helt klar i spyttet, er det altså ikke alt autogenereret indhold, der er skadeligt. Afhængigt af din virksomhed kan en blanding af naturligt oprettet og automatisk genereret indhold være den ideelle måde at oprette og udgive indhold på. For eksempel har nogle virksomheder med produkter på tværs af en bred vifte af kriterier, som også samler data på samme produkter, brug for en portion autogenereret content, der agerer skelettet, hvor alt andet sidder på.

Et eksempel på “white hat” autogenereret indhold

For at gøre det hele mere konkret og til at forholde sig til, så lad udgangspunktet være en konkret virksomhed. Virksomheden Art & Design har taget autogenereret content og tekster i brug i forhold til deres produkt tekster. 

De har gjort det på en måde, hvorpå de ikke er blevet blevet straffet af Googles algoritmer i henhold til autogenereret content. Her er der nemlig via en integreret software gjort muligt at autogenerere kvalitets-content, som har alle de rigtige forudsætninger for at rangere på Google. Det er netop, hvad antydningen i hvert fald er i de flere tilfælde på siden.

Der er som sagt mangt og mange virksomheder, hvor autogenereret indhold kan blive nødvendigt. Produktsammensætningen og -sortimentet kan være for stort og komplekst til at kunne skabe unikke tekster til hver og én. Derfor kan man i disse tilfælde tage online software-programmer, som autogenererer indhold, i brug til at streamline dele af den process.