Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Den gode leder

Uanset om du selv leder slagets gang i salgsafdelingen, eller om du ansætter nogen til det, er der nogle egenskaber og kvaliteter, som er uundværlige at have:

  • Klarhed
    Det er essentielt at formulere sine forventninger til salgsteamet krystalklart. Klarhed gør salgsteamet i stand til at forstå, hvilke kunder, strategier og handler, der skaber de bedste resultater for virksomheden.
  • Konsistens
    Alle ansatte, inklusive sælgere, arbejder bedst i et miljø, hvor de ved, hvad der forventes af dem. Det betyder, at der skal være konsistens i de bonusordninger og frynsegoder, de arbejder for at opnå, regelmæssige salgsmøder og evaluering af salgsresultaterne. Kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere skal være stabil og direkte. For salgsmedarbejdere bør der også være en konsistens i den træning, de får. Det skaber det bedste salgsmiljø, at man hele tiden forbedrer sig teknisk og får nye inputs.
  • Empati
    Dette er måske det sværeste træk at besidde. For lidt empati skaber en kynisk, resultatorienteret robotagtig leder, for meget empati skaber et bløddyr, der ikke forstår at motivere sine medarbejdere ordentligt. Men empati mellem leder og medarbejdere skaber stærkere og mere personlige bånd, hvilket giver holdet en bedre ballast i svære tider. Vis dine medarbejdere, at du er interesseret i og tager hensyn til deres privatliv, men at du også forventer, at de gør deres job.
  • En næse for talent
    Den gode salgschef rekrutterer selektivt og strategisk med fornemmelse for, hvem der passer ind i virksomhedens salgskultur og hvem der ikke gør. Det handler om mavefornemmelse, så det er ikke noget, man kan bringe en opskrift på, men en næse for talent hos lederen kan spare virksomheden for mange fejlansættelser og panikbeslutninger.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her