Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Ansæt en salgschef

Det er aldrig let at uddelegere ansvar - det kan i sig selv være en overvindelse at skulle sætte andre til at sælge for sig - men at overdrage det fulde ansvar for din kundekreds og slippe styringen med salgsdelen bliver formodentlig det sværeste, du nogensinde skal gøre som selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis du har lagt alt benarbejdet i at skaffe kunderne, brugt tid og penge på at pleje dem, ansat en stærk salgstyrke og formået at motivere dem til at sælge optimalt, hvordan skal du så kunne lade en anden lede slagets gang? Der er dog meget at vinde ved at ansætte en salgschef.

Det er vigtigt for en virksomhed i vækst, at der sker et fortsat fremadrettet ledelsesarbejde. Der skal tænkes i nye forretningsplaner, strategier og måske produktudvikles. Du har som leder en stor bunke udfordringer, der kræver din opmærksomhed. Det er derfor urealistisk at tro, du stadig selv kan være kontaktperson for dine vigtigste kunder, lede salgsteamet og lægge markedsstrategier.

Det kræver sin overvindelse, men så snart du har uddelegeret ansvaret, vil du opdage, hvor meget tid, du kan få til at fokusere på dit kerneområde og drive virksomheden mod fortsat vækst og forbedring.

Når du skal finde din salgschef, kan du med fordel gennemgå de samme ovennævnte faser, som når du skal udvide din salgsstyrke. Og tænk især her i interne baner - hvilke af dine dygtige salgsmedarbejdere har lederpotentiale? Er der nogen, der naturligt vil kunne overtage efter dig?

En god salgschef er i stand til at:

  • Lede salgsmedarbejdere
  • Udvikle salgsstrategier
  • Opstille mål for salgsteamet
  • Overvåge salgsproduktivitet
  • Varetage kunder
  • Udarbejde salgsrapporter o.l.
  • Holde dig opdateret om salgsområdet

Den typiske salgschef har erfaring med både salg og ledelse. Du bør desuden gå efter tekniske færdigheder, IT-kompetencer og produktkendskab. Det er helt optimalt, hvis du kan finde en, der har dokumenterede resultater og tidligere salgssucceser på CV"et. Hvis din virksomhed står med en konkret udfordring, f.eks. at udvide salget, skal du gå efter at ansætte en salgschef med erfaring på området.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her