Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Salgsrepræsentanter og agenter

Hvis du ikke selv ønsker at varetage hele salget eller har brug for en geografisk spredning i din kundekreds, kan du vælge at bruge salgsrepræsentanter eller -agenter i stedet for at fastansætte. Den slags sælgere arbejder uafhængigt og på provision og er derfor billigere og mindre krævende end fastansatte, men samtidig er de også mindre involveret i dit firma og derfor mindre loyale.

Salgsrepræsentanter har ofte flere forskellige sidestillede kunder, og derfor får dit produkt ikke nødvendigvis den fulde opmærksomhed. Samtidig kan der opstå konkurrence, hvis repræsentanten sælger flere produkter af samme type fra forskellige producenter. Det kan selvfølgelig løses, hvis du har produkter nok til at kunne hyre en repræsentant til kun at sælge for dig.

En klar ulempe ved løst tilknyttede sælgere er, at de ikke indgår i dit salgsteam og derfor ikke bliver en del af din virksomhedskultur. Du har ikke mulighed for at præge deres metoder eller tænke dem ind strategisk. De er grundlæggende selvkørende instanser, og det vil være det bedste argument for at benytte dem - sammen med de økonomiske og geografiske fordele, der er.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her