Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Rekruttering

Salgspersonalet er ikke kun dem, der sørger for penge i kassen og sikrer virksomhedens vækst, de er ofte også virksomhedens ansigt udadtil. Det er dem, kunderne forbinder med din virksomhed, og som de har daglig kontakt med, derfor er det afgørende, at du finder de rigtige.

Måske er den bedste sælger ikke den rigtige sælger for dig? For at kunne ansætte den rigtige til jobbet, er du nødt til at kunne formulere, hvad jobbet er. Har du brug for at booste dit salg her og nu? Eller er det en mere langsigtet, gradvis vækst, du ønsker? Søger du en udadvendt, karismatisk supersælgertype, der kan afslutte handlerne hurtigt? Eller en mere jordnær konsulenttype, der kan varetage årelange forretningsrelationer med faste kunder? Uanset hvad, er første skridt i rekrutteringsprocessen at fastlægge, hvilken slags medarbejder, du søger, og hvilken salgskultur du ønsker, vedkommende skal passe ind i.

Når dine og virksomhedens behov er klargjort, kan du begynde at søge. Oprids stillingen i detaljer, og lav jobannoncer, der ikke er til at misforstå. Det er vigtigt både at give udtryk for, hvilke krav du stiller til den kommende medarbejder, men også hvilke kompensationer og fordele du kan tilbyde. Løn og bonusordninger er en stor del af sælgeres motivation, og for ringe vilkår er en hyppig årsag til, at de skifter job. Gode sælgere er i høj kurs, så hvis du vil finde de rigtige og fastholde dem, skal du vide både hvad du og de vil have - og være parat til at give dem det.

Forestil dig den ideelle sælger for din virksomhed, før du rekrutterer. Vær specifik omkring hans/hendes personlighed, kompetencer, erfaring, energiniveau, omdømme og uddannelse. Du finder formodentlig ikke præcis den person, men hvis du ikke ved, hvad du leder efter, er oddsene for at træffe den forkerte beslutning store.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her