Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Hvordan kan en ledelse forebygge juridisk rod?

En del virksomheder forsømmer at få styr på deres interne forhold, ikke mindst selskabsdokumenterne, og dermed også styringen af fremtidig vækst og udvikling. Men sådanne forsømmelser kan koste virksomheden dyrt i længden. Selskabers ledelser kan med fordel udarbejde en juridisk gennemgang af selskabets ledelsesforhold, herunder udarbejde en forretningsplan, som sikrer, at ledelsen - bestyrelse og direktion - får den nødvendige information og opbygger de fornødne værn mod kriser og retssager.

Forretningsplanen bør anspore ledelsesmedlemmerne til at forblive dynamiske og kritiske og hele tiden være opmærksomme på nye muligheder.

Undladelsessynder er de værste

I praksis viser det sig, at bestyrelser oftere kommer til at stå til ansvar for deres passivitet end for, hvad de har iværksat for at undgå kriser - uanset udfaldet. Har en bestyrelse handlet i en krisesituation eller ved optakten til en, er domstolene nemlig utilbøjelige til at sætte deres eget skøn over bestyrelsens forretningsmæssige skøn. Domstolene kan lettere dømme den ledelse, der slet ikke handlede - det vil sige den ledelse, der undlod at reagere, selvom den havde anledning til det.
 
Den aktive bestyrelse, som tør stille også de kritiske spørgsmål, som tør komme med de gode ideer om selskabets konsolidering, udvikling og fremskridt, og som tør se andre muligheder for selskabets fremtid, pådrager sig sjældent ansvar.

Seriøse forsøg på rekonstruktion, der hviler på et sagligt og forsvarligt grundlag, kan godt forsvares, selvom virksomheden alligevel senere går konkurs. Synes en redningsplan for en kriseramt virksomhed ikke helt udsigtsløs, vil ledelsen sjældent kunne drages til ansvar, selvom rekonstruktionen ikke lykkes.
En bestyrelse kan naturligvis begå forretningsmæssige fejlskøn og påføre selskabet erhvervsrisici - men hviler disse skøn og risici på et sagligt og fornuftigt grundlag, kan bestyrelsen kun i meget grove og sjældne tilfælde kritiseres eller pådrage sig et egentligt erstatnings- og/eller strafansvar.

Fortsætter ledelsen derimod en virksomhed ud over insolvenstidspunktet uden at gøre en aktiv indsats for at rette op, kan den blive gjort ansvarlig, hvis den burde have indset, at det var uforsvarligt at drive virksomheden videre.
De typiske sager, hvor ledelser er draget til ansvar, kan groft deles i to grupper:

  • Passivitet og mangelfuld information
  • "Tantebestyrelser"
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her