Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

At finde underleverandør

Den første leverandør er ikke altid den bedste til jobbet, og et dårligt samarbejde kan føre til både økonomiske tab og få konsekvenser for din virksomheds omdømme, hvis underleverandøren udbreder sig om sine dårlige erfaringer med jer.

Den bedste underleverandør er en, du allerede kender, altså en person fra dit nærmeste netværk. Det kan være en tidligere kollega, en af dine kunders konsulenter, som du kender fra et tidligere projekt, en gammel studiekammerat osv.

Hvis du ikke kan finde nogen i ditnærmeste netværk, er det næstbedste valg en reference, altså en person du har fået anbefalet af nogen i dit nærmeste netværk.

Hvis du igen ikke finder en egnet underleverandør i dine egne cirkler, kan du ty til internettet. Her findes et væld af muligheder for at rekruttere konsulentbistand og underleverandører af alverdens services.

Men før du hyrer nogen til at løse dine eller dine kunders opgaver, så vær sikker på, at deres referencer er i orden, og test om nødvendigt, hvad de kan ved at stille dem tekniske og faglige spørgsmål e.l.

I det hele taget er det en god ide at lægge ud med en mindre opgave til en hvilken som helst underleverandør, så I kan tjekke hinanden og samarbejdet ud, før I skriver kontrakt på større projekter.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her