Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Vurder din virksomheds effektivitet

Mange nye virksomheder arbejder kortsigtet og reagerer hurtigt og tilpasser sig ændringer. Det giver fleksibilitet - det kan dog også være tidsrøvende og dyrt, når din virksomhed er ved at vokse og udvikle sig. Hvis du skifter retning for ofte, kan det være svært at drive et større projekt og en organisation frem.

Det bedste alternativ er at balancere din evne til at reagere hurtigt op imod en klar og overordnet strategi. Det vil hjælpe dig til at slå fast, om dine handlinger er hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige.

I denne fase bør du spørge dig selv, om der eventuelt er nogle faktorer i din virksomhed, der er flaskehals eller som direkte bremser virksomhedens udvikling. Hvis det er tilfældet, må du finde ud af, hvad du kan gøre for at ændre dem.

Overvej de forskellige aspekter af din virksomhed et efter et:

Lokaler

  • Hvordan er dit engagement i forhold til ejendommen på længere sigt?
  • Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til beliggenheden?
  • Er der plads til, at du kan udvide og eventuelt indskrænke, hvis det bliver nødvendigt?
  • Hvad vil det koste dig, hvis du skal skifte lokaler? Og hvilke muligheder tilfører det?

Faciliteter

  • Hvis du fremstiller produkter, hvor moderne er dit produktionsudstyr? Kan du være foran markedet og dine konkurrenter?
  • Hvor stor en kapacitet har dine nuværende faciliteter sammenlignet med efterspørgslen - nu og i fremtiden?
  • Hvordan står du i forhold til dine konkurrenter?

IT

  • Vil din nuværende IT-infrastruktur være tilstrækkelig i tilfælde af en udvidelse af din virksomhed?
  • Gør din IT-infrastruktur en forskel med hensyn til kvaliteten af dit produkt eller din serviceydelse. Hvis det ikke er tilfældet, er der så noget, du kan gøre for at sørge for dit IT-udstyr gør en forskel?
  • Skal du implementere ny teknologi og IT for at skabe overblik nu og i en vækstfase, hvor du ikke har samme detaljeoverblik?
  • Får du mest muligt ud af teknologier, som giver mulighed for fleksible arbejdsgange?

Medarbejdere og færdigheder

  • Har du ansat det rigtige personale i forhold til at nå dine mål? Hvis ikke, hvordan får du mobiliseret de rette kompetencer?
  • Er det kommunikeret, hvad der forventes af medarbejderne? Forstår de, og arbejder de for dine målsætninger?
  • Har du behov for at udvikle en efteruddannelses- eller udviklingsplan?
  • Hvordan sikrer du, at dine nøglemedarbejdere bliver og udvikler virksomheden sammen med dig?
  • Har du stor personaleudskiftning? Er dine ansatte motiverede og tilfredse?

Fagmæssige færdigheder

  • Har du det rette ledelsesteam på plads, når din virksomhed skal i vækst?
  • Har du de færdigheder og kvalifikationer, du har brug for indenfor områder som salg, udvikling, produktion og IT?
  • Har dit personale brug for nye eller forbedrede færdigheder?

Økonomiske forudsætninger

  • Ved du, hvor din indtjening ligger på produkter, segmenter, markeder?
  • Hvad koster det at etablere de rette ramme for din vækst? Hvordan skal du finansiere det? Er det rentabelt?
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her