Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Messe - gør det selv

Ønsker du selv at lave din messestand, skal du overveje din strategi, dine mål, hvordan du planlægger, og du skal forberede dig på at håndtere praktiske forhold.

Strategi og mål

Svar på følgende spørgsmål:

  • Hvem ønsker du at tiltrække?
  • Hvad er dit budskab til dem?
  • Hvordan er du anderledes i forhold til dine konkurrenter?
  • Hvilket image ønsker du at skabe?
  • Skal du fremme eller demonstrere nogle specifikke produkter?
  • Hvilket markedsføringsmateriale vil du bruge? Skærme, standere, plakater, brochurer, produktprøver, merchandise?
  • Hvordan vil du skabe leads på standen, og hvordan vil du følge op på dem?

Planlægning

  • Skab noget opmærksomhed. Inviter nuværende og potentielle kunder. Spørg messearrangørerne om hvilke medier, der dækker messen og send dem information
  • Udvælg de folk, der skal stå på standen. Hvordan repræsenterer de virksomheden? Har de tilstrækkelig produktindsigt? Kan de skabe kontakt og kommunikere?
  • Tænk over i god tid, hvordan du får produceret alt materiale til standen, og bestil i god tid
  • Lav en projektplan over, hvad der skal gøres af hvem, og hvornår
  • Vær sikker på, at alle er indforstået med deres ansvar
  • Lav et realistisk budget

Praktiske detaljer

  • Undersøg, om de nødvendige faciliteter er stillet til rådighed af messearrangøren. Internetadgang, strøm, borde og stole, skærme, osv.
  • Undersøg transport af udstyr, og hvad der kan lejes lokalt
  • Book din messestand hurtigst muligt, så du får den plads på messen, der er mest attraktiv.
  • Vær sikker på, at du har nok markedsføringsmateriale med

Merchandise - virker det?

Merchandise laver man for at minde kunderne om virksomheden og styrke sit budskab. Ofte er det spild af penge, fordi alle deler kuglepenne, plastikposer, badges og musemåtter ud. Vælg noget kreativt, som er anderledes, og som kan associeres til dit produkt og virksomhed. Før du vælger en leverandør, bør du undersøge flere priser. Der er stor forskel.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her