Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Investering og omkostningsstyring i produktudvikling

Produktudvikling er forbundet med risici. Der er imidlertid mulighed for at minimere dem:

  • Vær sikker på, at produktudviklingen passer til din strategi- og forretningsplan
  • Lav realistiske budgetter
  • Retfærdiggør alle investeringer i udviklingen

Inden du beslutter dig for at investere, bør du opveje, hvor store fordele du kan forvente mod de risici, du står overfor.

Omkostningsstyring i produktudviklingen

Omkostninger har det med at løbe løbsk, hvis de ikke bliver styret benhårdt. Der er mange omkostninger, du skal holde øje med: Medarbejdertimer, materialer, teknologi, design, markedsundersøgelser osv.
For at kontrollere udgifterne kan du:

  • Estimere og budgettere alle omkostninger inden du går i gang
  • Overvåge og opfølge på udgifter i udviklingsforløbet
  • Introducere faser i produktudviklingen

Estimering af omkostninger

Basalt set er der to tilgange til omkostningsestimering.

I en oppe-fra-ned tilgang kigger man på tidligere projekter og sammenligner med det nye projekt. I en nede-fra-op tilgang forsøger projektgruppen at estimere deres respektive omkostninger, som samles i et totalbudget. Det sker ofte, at folk undervurderer, hvor lang tid opgaverne tager. Som leder skal du være opmærksom på at udfordre projektgruppens estimater.

I praksis vil man bruge begge omkostningstilgange. Den første giver sikkerhed, idet den sammenligner med et allerede gennemført projekt. Fordelen ved den anden er, at man tager hensyn til projektets specifikke karakter. Samtidig giver det også projektgruppen et medansvar, når de selv har deltaget i omkostningsestimeringen.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her