Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Tag udgangspunkt i kundernes behov

Det sker for selv de største virksomheder - man føler, at man har opfundet den dybe tallerken. Men hvis kunderne ikke føler det samme, kan det hele være forgæves. Nye produkter skal tilfredsstille behov hos dine kunder. Det bør du ikke undervurdere betydningen af.

Der er mange måder at undersøge kundebehov på. Markedsundersøgelser kan være alt fra statistisk materiale til fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser eller måske rapporter om markedsforhold.

Du skal også huske på, at kunden ikke er den eneste, der skal acceptere dit produkt. Der kan være forhold i distributionskæden, hvor en part kan have modstridende interesser og derfor ikke ønsker at indlemme et nyt produkt. Eksempelvis kan man forestille sig, at du lancerer et produkt, der ikke kræver servicering, som faktisk er det, din distributør lever af.

Konkurrenterne

Vær også opmærksom på dine konkurrenter. Udover at tilfredsstille et behov på en ny måde, bør du også vurdere, om det er bedre end de alternativer, konkurrenterne tilbyder. Produktet skal have særpræg. Ikke nødvendigvis noget revolutionerende, men en egenskab som adskiller sig fra andre produkter på markedet.

Det kan være sundt at overveje:

  • Hvordan tilfredsstiller dine kunder deres nuværende behov?
  • Hvorfor skulle kunderne vælge dit produkt frem for andres - både nu og i fremtiden?
  • Hvilke risici er der forbundet med at gå ind på markedet?
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her