Hvad kan vi hjælpe med?

Gratis genveje/tilskud til medarbejdere

643

Der er mange muligheder for gratis at annoncere eller søge efter nye medarbejdere. Her kan du se gratis jobbaser og netværk, eller du kan se mulighederne for at få en medarbejder med offentligt tilskud. På den måde har du mulighed for at afprøve medarbejderen i en periode og på den måde undgå dyre fejlansættelser.

651

Gratis genveje til medarbejdere

Flere jobbaser og netværk giver dig mulighed for ganske gratis at annoncere og søge efter arbejdskraft. Her er en oversigt over forskellige muligheder:

Links:

Læs også:

260

Medarbejder med tilskud - løntilskud, praktik eller flexjob m.m.

I nogle tilfælde er det muligt at prøve en medarbejder af som del af en offentlig ordning, og oftest kan din virksomhed få et tilskud til medarbejderens løn. Nedenfor kan du læse om de forskellige muligheder.

362

Læs også på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside:

Løntilskud i private virksomheder

Private virksomheder har mulighed for at ansætte en ledig med tilskud i op til 1 år. Det giver dig mulighed for at afprøve, om medarbejderens kvalifikationer passer til virksomheden. Tilskuddet til virksomheden er op til 59,71 kr. i timen (januar 2006) i maksimalt 1 år.

Tilskud til introduktion, oplæring og kurser

I nogle tilfælde kan virksomheden få tilskud til at dække omkostningerne med introduktion og oplæring af den ledige, og den lediges erhvervserfaring kan blive suppleret med kurser.  Ansættelse med løntilskud kan også kombineres med jobrotation og fungere som forlængelse af virksomhedspraktik. Vejledning om ordningen og formidling af kontakten til den ledige foregår gennem et jobcenter.

Regler for løntilskud

Der er flere regler, som skal overholdes, hvis du vil ansætte en ledig med løntilskud. Ansættelsen må for eksempel ikke starte, før løntilskudspladsen er blevet godkendt af et jobcenter. Løntilskudspladsen skal være egnet til, at den ledige kan blive ført over i almindelig beskæftigelse i virksomheden eller et tilsvarende fagområde, og løn- og ansættelsesvilkårene skal følge den almindelige overenskomst på området. Desuden er der loft over, hvor meget virksomheden kan modtage i tilskud. Over en periode på et år må tilskuddet ikke overstige 50 % af de samlede lønomkostninger.

Link:

157

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik kan være en nem og billig måde at finde ud af, om en ledig passer til din virksomhed. Du får den ledige i praktik i op til 4 uger, og du skal hverken betale løn eller forsikring. Den ledige kan derefter blive ansat i et fast job eller med løntilskud umiddelbart efter virksomhedspraktikken. Hvis der er behov for kurser til medarbejderen inden ansættelsen, tilrettelægger du dem sammen med dit lokale jobcenter. Det er også jobcentret, der formidler kontakten mellem dig og den ledige.

Regler for virksomhedspraktik

Alle ledige kan komme i virksomhedspraktik, men virksomheden skal godkendes. I virksomhedspraktikken er den ledige ikke omfattet af de regler, der er fastsat for lønmodtagere. Arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet gælder dog.

Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af ansatte i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Under virksomhedspraktikken modtager den ledige en ydelse, der svarer til de dagpenge eller den kontanthjælp, som den ledige ellers ville være berettiget til.

56

Voksenlærlinge

En måde at sikre sig faglært arbejdskraft på er at indgå en uddannelsesaftale med en ufaglært medarbejder eller en ledig. Personen skal være over 25 år. Du kan få tilskud, hvis ansættelsen sker inden for et fag, hvor der er akut mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder, og der må ikke være elever i skolepraktik inden for området.

Du får et tilskud på 35 kr. i timen til voksenlærlingens løn i praktikperioderne i de første 2 ½ år af uddannelsen. Du skal altid selv betale, hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget, men i skoleperioderne er der mulighed for at få tilskud fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Link:

Sådan får du en voksenlærling

Du skal kontakte den relevante erhvervsskole for at få din virksomhed godkendt som praktiksted og for at afklare, hvor lang tid den kommende voksenlærling skal være under uddannelse. For ansøgningsskema skal du kontakte dit lokale jobcenter. Ansøgningsskemaet skal du sende retur inden en måned, efter at voksenlærlingen er begyndt på sin uddannelse.

Fleksjob

Private arbejdsgivere kan få tilskud til at ansætte en person i et fleksjob. Den ansatte får løn efter overenskomst, og arbejdsgiveren får et tilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønudgiften afhængigt af den ansattes arbejdsevne.

Man har mulighed for at blive ansat i et fleksjob, hvis man ikke er i stand til at arbejde på normale vilkår og ikke modtager førtidspension. Det er en betingelse, at ens arbejdsevne er varigt nedsat.

For mere information skal du kontakte dit lokale jobcenter.

402

Skånejob

Løntilskudsjob for førtidspensionister (tidligere skånejob)

Et job med løntilskud til førtidspensionister blev tidligere kaldt et skånejob. Arbejdsgiveren får et tilskud, og løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Man har mulighed for at komme i et løntilskudsjob for førtidspensionister, hvis man ikke er i stand til at arbejde på normale vilkår.

For mere information skal du kontakte dit lokale jobcenter.

647

InnoBooster

Innobooster er et tilskud til virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst. 

Der kan bl.a. søges om løn til både nye og eksisterende medarbejdere.

Link:

191
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.