Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Giv kunderne en god oplevelse

At tiltrække sig kundernes opmærksomhed er selvfølgelig kun det første skridt. De skal også købe noget. Og så skal de komme tilbage for at købe noget mere ... og endnu mere. Det ville være rigtig dejligt, hvis deres oplevelse var så god, at de begyndte at fortælle venner og familie om dit websted. Hvordan kan du sikre dig det?

Der findes en række grundlæggende anbefalinger for websteder med e-handel:

  • Sørg for, at webstedet er brugervenligt, så besøgende nemt kan finde det, de søger efter
  • Opdater ofte indholdet på webstedet
  • Sørg for, at kontaktoplysningerne er lette at se, og besvar straks kundeforespørgsler
  • Udgiv din politik til beskyttelse af personlige oplysninger (Læs mere i afsnittet "Beskyt kundeoplysninger"
  • Beskriv i detaljer, hvordan du sikrer, at kundetransaktioner er sikre - så dine kunder ikke har betænkeligheder ved at handle online hos dig
  • Giv kundeservice en høj prioritet
  • Inviter kunder til at komme med forslag til, hvordan webstedet kan forbedres
  • Anbring en tilmeldingsformular til indhentning af e-mailadresser, så du har tilladelse til at give besøgende eller kunder besked om specialtilbud, nyhedsbreve og andre relevante oplysninger

Der findes andre muligheder, der ikke fungerer for alle websteder, men de kan være værd at overveje:

  • Gratis levering er måske lige i overkanten, men måske kan du tilbyde gratis levering af ordrer, der overstiger en bestemt pris eller gratis levering i årets mest døde måned. Måske er gratis levering helt udelukket, men du skal sørge for, at dine leverings- og administrationsgebyrer er rimelige og konkurrencedygtige. Ellers går køberne et andet sted hen
  • Gavekort og tilbud, f.eks. gavebeviser og ønskelister, føjer endnu en dimension til dine tilbud. Jo flere måder, du kan appellere til kunder på, jo bedre. Alle former for bekvemmeligheder er med til at trække nye kunder til dit websted
  • Personlig markedsføring per e-mail der er baseret på kunders tidligere køb. Hvis du har et kundesegment, der køber en bestemt vare, er det vigtigt, at de får at vide, at der f.eks. netop er udkommet en ny version, en opgradering eller et tilføjelsesprogram. Her skal du igen sikre dig, at du har tilladelse til at sende dem en e-mail
  • Endelig kan du sikre dig en vedvarende succes ved at være opmærksom på, hvad dine onlinekonkurrenter foretager sig. Tjek nyheder inden for e-handel. Du kan lære noget nyt hver dag
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her