Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Rykkerskrivelser - regler og gode råd til formuleringen

Uarbejd standardskrivelser, som er både sobre og præcise. De skal hverken være unødigt undskyldende (du skal ikke undskylde, at du beder om betaling for en ydelse/vare, du har leveret) eller unødigt truende (der er ingen grund til at gå ud fra, at din kunde er ude på at snyde dig).

Rykkergebyrer

Du må først sende en rykkerskrivelse, når den aftalte betalingsfrist er overskredet. Du må ikke fortsætte med at sende rykkere, hvis skyldneren har meddelt, at han ikke mener at skylde pengene. I den situation er du henvist til at inddrive kravet via domstolene.
Du må sende så mange rykkere, du vil, men kun tre med gebyr:

  • Du må kræve kr. 100 i gebyr pr. rykker (gebyret er ikke momspligtigt)
  • Du må kun sende 3 gebyrbelagte rykkere
  • Rykkerne må ikke sendes med mindre end 10 dages mellemrum, hvis de skal kunne pålægge skyldneren et gebyr

Inkassogebyr: Du er berettiget til at kræve yderligere kr. 100 i et såkaldt inkassogebyr, når du overdrager fordringen til inddrivelse hos for eksempel advokat. Oven i kommer udgifterne ved inkassationen.

Når sagen overgår til egentlig inkasso hos en advokat, kan du naturligvis stadig opnå dækning for en del af advokatomkostningerne og renter - det kan du nemlig opkræve hos debitor.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her