Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Usaglig opsigelse

Funktionær

Hvis din opsigelse af din medarbejder ikke er rimeligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold, skal du ifølge Funktionærloven betale en godtgørelse, hvis du afskediger en medarbejder, der er fyldt 18 år, og som har arbejdet hos dig i 1 år uden afbrydelser før opsigelsen.

Der er fastsat regler i Funktionærloven i forhold til, hvor stor en godtgørelse medarbejderen kan gøre krav på bl.a.:

  • Hvis medarbejderen har mellem 1 og 10 års anciennitet og er under 30 år, kan medarbejderen fremsætte krav om halvdelen af opsigelsesvarslet
  • Hvis medarbejderen har mellem 1 og 10 års anciennitet og er over 30 år, kan medarbejderen fremsætte krav om højst 3 måneders løn
  • Hvis medarbejderen har mellem 10 og 15 års anciennitet, kan medarbejderen fremsætte krav om højst 4 måneders løn
  • Hvis medarbejderen har over 15 års anciennitet, kan medarbejderen fremsætte krav om højst 6 måneders løn

Ikke-funktionær

Ikke-funktionærer er ikke omfattet af Funktionærloven, men hvis du og medarbejderen er omfattet af en kollektiv overenskomst, indeholder denne typisk bestemmelser om usaglige afskedigelser. Nogle gange er disse bestemmelser væsentligt skrappere end Funktionærloven, derfor bør du nærlæse overenskomsten.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her