Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Telemarketing

Fordelene ved telemarketing er mange - hvis det gøres rigtigt:

  • Mulighed for at bearbejde modtageren og påvirke købsbarrierer
  • Mulighed for at indkredse kundens behov ved at stille spørgsmål
  • Mulighed for at få feedback fra kunder
  • Mulighed for at forklare tekniske og komplicerede produktegenskaber

Men der er også en væsentlig ulempe. Du ved sikkert selv, hvor irriterende det kan være at blive ringet op af en sælger. Særligt, når du lige har sat dig til rette i sofaen om aftenen. Du skal derfor overveje nøje, hvem du ringer til, hvilket budskab du har, og hvornår du ringer.

Telemarketing er en videnskab. Du skal lynhurtigt læse din modpart i den anden ende af røret og møde vedkommende med dine både saglige og emotionelle argumenter. Du skal finde en balance mellem at lytte og svare. Ofte er det en fordel at lave et telemanuskript, hvor du skriver dine introduktionsreplikker, de hyppigste spørgsmål og svar.

Telemarketing er en vigtig disciplin på business-to-business markedet.

Når du ringer til en virksomhed, skal du have overvejet:

  • Hvem vil du have fat i? Marketingchefen, personalechefen?
  • Hvornår er det bedst at ringe? Nogle gange kan fredag eftermiddag være let, andre gange er mandag morgen det bedste tidspunkt
  • Hvordan kommer du forbi gatekeeperen? Mange ledere har en såkaldt gatekeeper, som kan være receptionisten eller sekretæren, som sorterer henvendelser på vegne af lederen
  • Hvordan vil du fange personens opmærksomhed? Du har ofte blot få sekunder i telefonen

En god telemarketingkampagne har klare mål. Måske ønsker du, at:

  • Skabe direkte salg
  • Udbygge din database
  • Opfølge på andre aktiviteter - for eksempel direct mail
  • Holde kontakt til eksisterende kunder og genopfriske gamle kunderelationer
  • Finde ud af, hvad der sker i branchen, og hvad dine konkurrenter tilbyder

Du kan selv lære at mestre telemarketingdisciplinen - og lære dine medarbejdere det samme. Men nogle kampagner kan være så omfattende, at du har behov for at bruge et telemarketingbureau. På den måde kan du få dækket mange emner, men du skal være opmærksom på, at telemarketingsbureauet ikke har samme forudsætninger for at skabe kundekontakt som dig.

Vær opmærksom på, at der er lovgivning forbundet med telemarketing, når du henvender dig til privatpersoner.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her