Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Din direct mail kampagne

Før du går i gang med at forberede din direct mail kampagne, kan du overveje, om du selv kan håndtere hele kampagneforløbet, eller om du skal have professional hjælp.

Hvad enten du vælger at styre hele forløbet selv eller hyre eksterne kompetencer ind, skal du sørge for at få alt det ud af kampagnen, som du overhovedet kan. Det gør du blandt andet ved at sørge for, at du kan måle effekten af kampagnen - og bagefter bruge din effektmåling konstruktivt.

Målbarhed

Det er dialogen mellem din modtager og dig som afsender, som sætter dig i stand til at kommunikere effektivt på modtagerens præmisser. Men kombinationen af direkte kommunikation og registrering af respons i en database gør også din markedsføringsindsats direkte målbar: Hvor mange svarede, hvor mange bestilte mere information, hvor mange købte - og hvor mange reagerede ikke? Hvilke kunder tjener du penge på - og hvor spilder du dine markedsføringskroner? Hvilke medier leverer størst effekt i forhold til investeringen?

Brug din effektmåling

Baseret på de resultatmålinger og kundedata, du opsamler i databasen, kan du nu tilrette og forfine din indsats over for kunderne. Du behøver ikke at sige det samme til alle, men kan give hver enkelt netop den information eller de argumenter, som er vigtigst for dem. Men indholdet af kommunikationen er ikke det eneste, du kan differentiere. Du kan differentiere kundernes værdi for virksomheden og beslutte, hvem du vil bruge dine markedsføringskroner på. Og dermed koncentrere din indsats om de kunder hvor sandsynligheden for lønsomhed er størst.

Kampagneøkonomi

Hvad koster en kampagne? Kontakt Post Danmark, hvis du vil vide, hvad du har råd til at bruge.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her