Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Fordele og ulemper ved factoring - debitorfinansiering

Der er mange fordele ved debitorfinansiering, men også nogle ulemper.

Fordele

Den største fordel er, at du får arbejdskapital i hånden (80 %), og det sker meget hurtigere, end du er vant til (i forhold til dine kredittider). Den merlikviditet, du kommer til at råde over, kan du nu bruge til at skabe værdi for dig selv.

Andre fordele:

  • Du kan opnå/forhandle rabatter hos dine leverandører
  • Du kan frigive ressourcer fra din økonomifunktion/bogholderiet
  • Det bliver lettere at overskue likviditetsbudgettet i virksomheden
  • Du kan frigive tid, så du kan fokusere på din kerneforretning - det du tjener penge på
  • Dine kunder har mere respekt for factoringselskabet i rykkerproceduren
  • Adgang til onlinesystemer og kreditstyringsværktøjer: Overblik over hvem dine kunder er, og hvor stærk deres kreditværdighed er
  • Du får adgang til selektive debitorforsikringer, som du ikke selv kan erhverve
  • Besparelse på omvekslingsgebyr og valutarisici hvis du vælger en aftale med valutafinansiering 

Ulemper

Den største ulempe er, at der er et ekstra led i kæden, som også skal tjene penge.

Andre ulemper:

  • Hvis ikke teknologien er på plads, kan det være besværligt med manuelle rutiner
  • Debitorfinansiering kan begrænse dig fra at låne i banken, hvis banken kræver pant i dine debitorer
  • Factoringselskabet kan stille visse krav til din økonomistyring
  • Image- og signalværdien overfor dine kunder. Brug derfor et factoringselskab, der har et godt ry, og som agerer din forlængede arm

Hvornår skal du overveje factoring? Vejledende tjekliste.

Hvornår er factoring en god løsning?

Factoring er en god løsning til dig, der er under opstart, i drift eller i kraftig vækst. Du kan overveje factoring, hvis du vil sælge mere og have mere likviditet til nye aktiviteter, vækst og kontaktrabatter.

Der er nogle kriterier, som kan vejlede dig:

  • Årlig omsætning inkl. moms skal helst være minimum 1,5 mio. kr.
  • Mange kunder og megen administration og opfølgning
  • Manglende styring, struktur og kapacitet på rykningen
  • Fokus på kerneforretningen
  • Fokus på automatiserede processer, men også støtte til manuelle rutiner
  • Kunderne ønsker/forventer lange kredittider
  • Omsætningsspredning
  • Kemien med banken udfordrer dig
  • Hvis du vil eliminere valutarisiko og spare vekselgebyr i banken

Hvornår er factoring en dårlig løsning?

  • Hvis du har meget få kunder og fakturaer og dermed ringe risikospredning på kunder og omsætning
  • Hvis du sælger til konsumenter altså som business-to-costumer
  • Hvis du primært har forudbetalinger, abonnementssalg og acontobetalinger
  • Hvis du oplever mange indsigelser eller reklamationer

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her