Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Mål din succes med IT

De fleste initiativer bør iværksættes for at opnå håndgribelige resultater. Det kan være svært at måle gevinsterne ved implementering af et IT-system direkte. Ikke desto mindre er der en række måder at måle på.

For mange virksomheder er IT den største omkostningspost overhovedet. En typisk fejl er at fokusere for meget på omkostningerne og for lidt på, hvordan man får mest muligt ud af investeringen. Når man så endelig undersøger, hvad man får ud af investeringen, bliver det ofte alt for subjektivt og dårligt dokumenteret.

Det er vigtigt at identificere alle omkostninger også de mere skjulte som tid til uddannelse og omkostninger til support. På den anden side skal du også på positivsiden vurdere, hvor meget tid systemet sparer, og hvor meget indtjening systemets nye muligheder giver.

Det væsentlige, når du måler IT-investeringer, er at bruge objektive måleenheder frem for subjektive vurderinger. Eksempler på målbare enheder kan være:

  • Øgning i responsen fra elektronisk markedsføring frem for tidligere traditionelle teknikker
  • Øgning i antallet af salgskontakter dine sælgere kan etablere og konvertere ved hjælp af et nyt kundesystem
  • Besparelsen i timer på fakturering ved at benytte et nyt, integreret økonomistyringssystem

Lav en formel evaluering på et passende tidspunkt efter implementeringen. Det kan være tidsbaseret, for eksempel seks måneder efter, eller aktivitetsbaseret, for eksempel umiddelbart efter en opgradering. Undersøg, om projektets mål er nået, og hvis ikke hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for at nå det.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her