Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Hvad skal kampagnen koste?

Tænk over din målsætning og dit maksimumbudget. Med udgangspunkt heri kan du overveje, hvordan du får mest ud af din investering. En dyr kampagnen kan være det rigtige, hvis du får god respons og får fulgt rigtigt op på den. Du kan også vælge bare at kaste dig ud i det. Hvis du kører en testkampagne, får du et godt indblik i, om den virker eller ej.

Indhent information fra de medier, du overvejer at bruge. Særligt statistik på lyttere, læsere eller seere. Hvor mange er der? Hvem er det? Og hvor tæt er de på din målgruppe?

Du kan lave nogle simple beregninger på, hvad det koster dig. Du kan dividere antallet af modtagere af budskabet med prisen på at nå dem. Så har du et tal på, hvad det koster at nå en potentiel kunde. Med lidt erfaring kan du også regne ud, hvor mange af dem, der modtager dit budskab, der bliver til kunder. Hvis du også ved, hvad du tjener på en kunde, bliver regnestykket simpelt.

Du skal ikke være bange for at forhandle

Selvom mange medier hævder, at deres priser ikke er til forhandling, er det ikke altid sandt. De fleste større annoncører opnår rabat. Så hvorfor ikke dig? Mange medier giver også rabatter, første gang du køber. Du kan forhandle om flere ting. Forsøg at få en reduktion i prisen, nogle ekstra indrykninger eller måske en bedre placering. Her er et par gode råd:

  • Oplys dit budget, men giv udtryk for, at du er usikker på, hvordan du har tænkt dig at bruge det
  • Fortæl om konkurrerende medier, du overvejer at bruge
  • Ofte kan det betale sig at booke i sidste øjeblik. Det kan give dig nogle gode rabatter. Men pas på, du ikke får alle de dårlige placeringer

Hvis du ved, at du gerne vil have dit budskab vedvarende igennem, kan du forhandle i en omgang og få rabat. Pas på den anden side på ikke at blive overtalt til at købe mere, end du behøver.
Husk at placering betyder meget. Her er nogle eksempler:

  • I print er højre side ofte mere eksponeret end venstre
  • Hvis du sælger et produkt, som mediet har en sektion eller artikel indenfor, bør du placere dit budskab så tæt på den som muligt
  • I en avis er side tre altid god. Her kommer mange læsere forbi
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her