Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Ny afgift på mættet fedt

Afgiften har omfattende konsekvenser for fødevarebranchen og detailhandlen. Få styr på, om din virksomhed er omfattet.

Hvilke varer er omfattet af afgiften?

Afgiften pålægges mættet fedt i fødevarer som kød, olie, smør, margarine, mejeriprodukter og lignende produkter med et indhold af mættet fedt på mere end 2,3 vægtprocent.

Producerer eller importerer du disse varer, skal du registreres hos SKAT og betale afgift af indholdet af mættet fedt i varerne.

Bemærk at mælk og magre mejeriprodukter har et fedtindhold under 2,3 vægtprocent og dermed ikke vil blive omfattet af afgiften.

Dækningsafgift

Importerer du varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, fx færdigretter, chips og saucer (som indeholder olie, kød etc.), skal du også registreres og betale afgift hos SKAT.

Afgiftssatsen

Afgiften udgør 16 kr./kg. mættet fedt i fødevaren, og afgiften skal angives til SKAT månedligt.

Eksempelvis vil afgiften udgøre:

  • Entrecote 500 gr.: ca. 0,7 kr. ex. moms
  • Kylling hel 1000 gr.: ca. 0,5 kr. ex. moms
  • ½ kg mager ost: ca. 0,8 kr. ex. moms
  • 250 dansk smør: ca. 2,1 kr. ex. moms

Hvordan opgør du indholdet af mættet fedt?

Grundlaget for betaling af afgift er indholdet af mættet fedt i varen. Dette kan dokumenteres på flere måder:

1. Næringsdeklaration, hvis varen har en sådan
2. Offentlige tilgængelige fødevareoplysninger (gennemsnitlige standarder), fx food-comp.dk
3. Teknisk analyse

Ved import af dækningsafgiftspligtige varer er det nødvendigt at skaffe oplysninger om va-rens sammensætning hos leverandøren eller producenten.

Kan indholdet af mættet fedt ikke dokumenteres ved hjælp af pkt. 1-3, skal der betales afgift på grundlag af varens totale fedtindhold eller af varens nettovægt.

Der gælder dog særlige regler for kød. Opgørelsesmetoden for kød er de gennemsnitlige standarder, som er fastsat i et bilag til loven.

Er der tale om udskåret kød, der leveres færdigpakket til detailhandlen, kan de offentlige tilgængelige oplysninger vedrørende råt og uforarbejdet kød dog anvendes.

Konklusion

Producerer eller importerer du afgiftspligtige varer eller har du import af dækningsafgifts-pligtige varer, skal du overveje, hvordan du vil håndtere afgiften.

Herunder skal du undersøge, om du har tilstrækkelige oplysninger til beregning af afgiften, eller om du skal have underrettet din leverandør om, hvilke vareoplysninger du har behov for.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her