Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Forretningsplanen er virksomhedens fundament

Når du bygger et hus, går du ud fra arkitektens tegninger. Når du skal starte en virksomhed, går du ud fra en forretningsplan.

Hvad er en forretningsplan?

En forretningsplan er et dokument, hvor du beskriver din kommende forretning. I forretningsplanen skriver du også, hvordan du vil drive og udvikle din virksomhed. Det er her, du samler og strukturerer dine tanker og ideer og beskriver, hvordan din virksomhed skal fungere.

En forretningsplan giver overblik

Forretningsplanen hjælper dig med at få et overblik over din virksomhed og gør dine løse ideer mere konkrete. Du vil opdage, at en god forretningsplan gør hverdagen lettere for dig selv. Samtidig hjælper den dig med at formulere din forretningside kort og præcist, når du skal fortælle omverdenen, hvad du arbejder med.

Forretningsplanen er afgørende, når du søger finansiering

Hvis du har brug for finansiering til at starte din virksomhed, er det langt nemmere at overbevise banken eller andre investorer, hvis du har gjort dit forarbejde ordentligt og kommer med en gennemarbejdet forretningsplan.

Hvor omfattende skal din forretningsplan være?

Hvor omfattende forretningsplanen skal være, afhænger af, hvilken type virksomhed du vil starte. Hvis du kun skal ud og holde foredrag en gang imellem ved siden af dit almindelige job, har du ikke behov for en lige så omfattende plan, som hvis du har planer om at starte en kæde af restauranter, der på to år skal være landsdækkende.

Men selv hvis du kun er dig selv og ikke har planer om hverken at ansætte medarbejdere eller ekspandere voldsomt, vil du alligevel skulle tænke mange af de samme punkter igennem, og du vil typisk opleve, at en nedskrevet forretningsplan hjælper dig med at strukturere hverdagen og bevare fokus på kernen i din virksomhed.

Forretningsplanen skal ikke være et endeligt dokument. Der skal arbejdes med den og justeres løbende, også når virksomheden er kommet godt i gang.

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her