• Introduktion
  • Program
  • Undervisere
  • Målgruppe
  • Adresse

Succes Online Summit rammer Kolding

Kunderne er klar på nettet og e-handlen slår rekorder år for år. Det udfordrer den måde, du driver virksomhed på.

Med den agenda rammer Succes Online Summit hele landet i 2016. Vi samler alle kræfter til en dag med faglige indspark og networking. Med 12 forskellige break-out temaer kan du sammensætte dit helt eget Summit, så det matcher dine behov. Det bedste af det hele er, at det er landets førende digitale eksperter og partnere, der stiller deres kompetencer til rådighed.

Gå ikke glip af din gratis billet til årets største Succes Online event i en by nær dig.

Succes Online Summit i Kolding afholdes i samarbejde med:

BusinessKolding

KoldingKommune

Trekantsomraadet

 

Talere på den store scene

LeaKorsgaard Moderator: Lea Korsgaard, Co-founder og chefredaktør, Zetland

Lea har tidligere slået sine journalistiske folder for store traditionelle dagblade. I dag er hun medstifter og chefredaktør i Zetland - Danmarks nye digitale avis for nysgerrige mennesker, der ønsker at forstå den verden, de er en del af. Zetland adskiller sig fra øvrige danske medier ved at tage afstand fra de hurtigt konsumerede nyheder, der blot skøjter på overfladen. Til Succes Online Summit styrer Lea slagets gang på den store scene.

JPedersen

Jørn Pedersen, borgmester i Kolding og formand for Trekantområdet

Indbyggertallet i Kolding er eksploderet de seneste år, og der bygges og planlægges i øjeblikket 1300-1400 boliger i Koldings centrum. Samtidig boomer udviklingen i arbejdspladser i de kreative fag, og der er næsten 10.000 studerende i byen. Strategien bag Koldings succes tager udgangspunkt i kommunens vision ”Kolding - Vi designer livet". Derfor er det med stor glæde at vi kan præsentere borgmester Jørn Pedersen som taler til Succes Online Summit.

MetteRM

Mette Reinholt Mortensen, Direktør for leverance og udvikling, Hesehus A/S

Mette er specialist i ambitiøse og strategiske e-handelsløsninger og direktør for leverance og udvikling i et af Danmarks førende e-handelshuse Hesehus. Hesehus har skabt onlinesucces for store danske brands som Matas, Inspiration, wupti og FDM travel – fx gik FDM travel på blot 5 år fra en onlineomsætning på 17 mio. kr. til næsten 400 mio. kr. Med mere end 100 referencer på kundelisten hjælper Hesehus også små og mellemstore virksomheder med at tage afgørende digitale skridt.

Mette er e-handelsekspert med en særlig passion for omnichannel og i særdeleshed samspillet mellem online og digitalisering af de fysiske butikker. Hun har bl.a. haft det overordnede ansvar for udviklingen og implementeringen, da Matas sammen med Hesehus tog de første store skridt inden for connected retail og fik matas.dk til at smelte sammen med de fysiske butikker.

JesperEiby

Jesper Eiby, Head of SMB Northern Europe, Google

Som ansvarlig for små og mellemstore virksomheder for en af verdens mest markante digitale brand har Jesper igennem flere år opbygget en unik indsigt i SMV’ers digitale muligheder og udfordringer. Jesper vil på Succes Online Summit give deltagerne et nænsomt skub, men også en utvetydig opfordring, til at komme i gang med at udnytte de digitale muligheder - nu.

EliasGT

Elias Grøftholdt Tychsen, Adm. direktør, Flammen

Elias Grøftholdt Tychsen blev i 2012 ansat som chef for teknik og indkøb i den familieejede kæde Restaurant Flammen. Han har siden 2013 været administrerende direktør i kæden, der i dag har 11 restauranter landet over. Den første restaurant åbnede i 2009 i Kolding og den seneste i 2015 i Herning.

Elias har en baggrund som elektriker og maskinmester, og har i den forbindelse været med fra Flammens spæde start i Kolding, hvor han hjalp med etableringen, og med tiden udviklede det sig til at servicere gæsterne ved grillen og at stå i køkkenet.

I sin stilling som administrerende direktør er nogle af Elias’ fokusområder den overordnede ledelse af de 800+ ansatte økonomi, udvikling og indkøb.

 

Eksperter til break-out sessions

Henriktheil

Moderator i sal 2: Henrik Theil, Public Affairs & Kommunikationschef, FDIH

Henrik Theil er en veteran i at varetage e-handlens interesser. Han har gennem de seneste 7 år haft ansvaret for politik, kommunikation og analyse i FDIH. Han er også med i udvalg om jura og betalinger i den europæiske e-handelsforening.

KasperBengston Kasper Bengston, bSocial

Kasper har siden 2010 arbejdet med markedsføring på de sociale medier. Udover kunder Grundfos, 4Sound og Pricerunner er det SMV’er, som er Kaspers primære kunder. Kasper ved om nogen, hvordan man med begrænsede ressourcer formår at skabe mest mulig værdi. Til Summit i Århus giver Kasper en opdatering på, hvad der trender blandt virksomheder lige nu, samt giver konkrete forslag til, hvordan du selv implementerer disse muligheder. Deltag i dette oplæg, hvis du vil udfordres til at tænke nyt.

Læs mere på bsocial.dk samt facebook.com/bSocial.dk
DennisKronborg Dennis Kronborg, E-Mail Marketing Rådgiver, Bullsender ApS – Dansk udviklet nyhedsbrev system

Dennis Kronborg rådgiver virksomheder omkring E-mail markedsføring. Han rådgiver om hvordan nyhedsbreve kan bruges til at genere leads til salgsafdelingen, hvordan leads konverteres til kunder, fastholdelse af kunder, om indholds optimering og hvordan nyhedsbreve kan bruges til at sælge mere.

Læs mere om Bullsender og Dennis på www.bullsender.com og www.denniskronborg.dk
MaxNielsen

Max Schläger Nielsen, Mediaworkers

Max Schläger Nielsen er specialist i digital brugeradfærd og stifter af digitalbureauet Mediaworkers. Med mere end 15 års digital erfaring ved Max, hvad der skal til for at skabe succes online. På Summit vil Max fortælle om usability og UX på mobile enheder.

SonnyLeach

Sonny Leach, Mediaworkers

Sonny Leach er ekspert i mobiloptimering hos Mediaworkers og har gennem mange år arbejdet med programmering, webløsninger og mobiloptimering. Dine kunders vej til konvertering starter ofte fra en smartphone, derfor vil Sonny på Succes Online Summit fortælle om vigtigheden ved mobiloptimering.

HenrikB

Henrik Brændgaard, Videofabrikken

Henrik Brændgaard er indehaver af virksomheden Videofabrikken hvor han arbejder med produktion og markedsføring af video.

Henriks kompetencer ligger, ud over videoproduktion, inden for online markedsføring, herunder video-SEO samt YouTube videoannoncering.
Du kan også møde Henrik som fast gæsteunderviser på IBA uddannelsen ”SEO Business Diploma”, samt som område ekspert på Danmarks professionelle online marketing forum Marketers.dk
MortenD

Morten Dalbøge, Novicell

Morten Dalbøge fra Novicell har arbejdet med online markedsføring siden 2008. Hos Novicell er han tilknyttet afdelingen Digital Strategi og Marketing. 
Han har været rådgiver for virksomheder som Waoo, TDC, BRF kredit, Jyske Bank, FN og LEGO, hvor han har arbejdet med bl.a. e-business strategi, AdWords, e-mail marketing, facebook og UX.

Mortens passion er at skabe resultater for kunderne, og han har stor erfaring i udtænkning af digitale strategier med knivskarpt fokus på kundens ROI. Han har desuden en certificering inden for Google Analytics og AdWords Search. 

Om Novicell.
Novicell er et danskejet, digitalt konsulenthus med mere end 130 medarbejdere. Missionen er at hjælpe virksomheder med at skabe forretning online. Hos Novicell går tekniske kompetencer og forståelse for kundernes forretning hånd i hånd.

Novicell har kontor i Århus og København.

SasaK Sasa KovacevicObsidian Digital

Sasa Kovacevic er Head of PPC hos Obsidian Digital, og har arbejdet med nogle af de største danske e-commerce virksomheder som Magasin.dk, Bilka.dk, Hungry.dk og Profil Optik. Sasas tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

GrosenFriis

Grosen Friis, OnlinePartners

SEO i 2016 + 6 grundlæggende tips til succes i søgemaskiner. 

Få et indblik i hvordan din virksomhed kommer frem på søgemaskiner, og hvordan din hjemmeside kan få mere trafik, vha. søgemaskineoptimering. Denne session er relevant for alle SEO-interesserede og vil tage dig igennem nogle af de vigtigste tips og tricks, så du kan komme højt op på søgemaskinerne. Sessionen afholdes af SEO-ekspert Grosen Friis, der i over 10 år har hjulpet nogle af danmarks største virksomheder med effektiv søgemaskineoptimering.

nickbecker

Nick Becker, River Online

Nick er rutineret rotte, når det gælder arbejdet med AdWords. Nick har en bred erfaring i forhold til branche og størrelsen på hjemmesiden. I sin tid i AdWords-verdenen oplever han ofte, at mange AdWords annoncører overser nogle vigtige elementer i deres opsætning og videre optimering. Nick giver dig 5 gode råd til for at gøre opstarten af AdWords bedre samt at forbedre den videre optimering af AdWords kontoen.

alexk

Alex Kiszka-Kanowitz, River Online

Alex er uddannet i AdWords hos Google ETO og sidder i dag som AdWords specialist hos River Online. Derudover underviser han i avanceret AdWords på IBC. Med sit daglige fokus på teknisk AdWords vil Alex give gode råd til, hvordan man arbejder med teknisk optimering af kvalitetsscoren på sine søgeord i AdWords. Kan man mon også lave remarketing på Google søgninger? Det vil du få svar på i SEM – Øvet.

JakobH

Jakob Hofman Pedersen, Media Function

Jakob er en af landets førende undervisere i digital markedsføring og har arbejdet med performance marketing i 8 år. Til daglig er Jakob ejer og stifter af bureauet Media Function, der rådgiver og vejleder et bredt spektrum af små og mellemstore virksomheder til en bedre digital tilstedeværelse på tværs af flere markedsføringskanaler.

På Succes Online Summit vil Jakob guide deltageren igennem break-out sessionen omhandlende Omnichannel og Performance Marketing.

 

 

Start din læring allerede i dag

I den digitale verden er der mange kanaler, begreber og måder at arbejde på. I det hele taget kan det være svært at orientere sig i alle mulighederne.

Succes Onlines digitale værksted er et kæmpe videounivers. Her får du overblik over alle discipliner - let omsætteligt til din virksomhed. Her bliver der talt til virksomhedsejeren, ikke teknikeren.

Kom i gang nu og vær rustet til tænderne til Succes Online Summit.

Miyagi

 

Adresser

Eventet er afholdt

Pris: 0 kr.