Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Eksterne investorer

ideopreti gang

Det er typisk store ideer og virksomheder med stort udviklingspotentiale, som tiltrækker eksterne investorer. Princippet er enkelt. Hvis din virksomhed klarer sig godt, skal du dele ud af profitten. Går det dårligt, står du ikke økonomisk til regnskab. Eksterne investorer går efter muligheder, der ikke giver den store værdi på kort sigt, men til gengæld forventes at indbringe store beløb på længere sigt.

På grund af eksterne investorers investeringsprofiler investerer de udelukkende i virksomheder med et meget stort vækstpotentiale. Mange spilder alt for meget tid på at søge eksterne investorer i stedet for at udvikle deres forretning og dens indtægter.

Der er flere mulige investeringskilder blandt de eksterne investorer:

  • Individuelle kontakter såsom venner og forretningsforbindelser
  • Business Angels
  • Investeringsfonde

Business Angels er rige individer, der typisk investerer 100.000 kroner og opefter. Nogle gange bidrager de også med netværk og ekspertise på forskellige områder. Investeringsfonde investerer typisk mere end 10 mio. kroner, hvis de ser et stort potentiale og en mulighed for at komme ud af investeringen indenfor en overskuelig årrække.
Når du kontakter potentielle investorer, er en god forretningsplan og præsentation af den afgørende. Det er også vigtigt, at du kan vise lederegenskaber og skabe tro på, at du kan realisere planen. Din plan skal indeholde detaljerede analyser og fremskrivninger, der viser, hvordan midlerne skal bruges i din virksomhed.

Fordele:

  • Attraktiv hvis man udover kapitalen også ønsker rådgivning fra investorerne
  • I modsætning til bankfinansiering skal du normalt ikke tilbagebetale, før virksomheden har råd til det

Ulemper:

  • Din ejerandel i virksomheden og dermed også del i profitten bliver mindre
  • Kun et meget stort vækstpotentiale tiltrækker eksterne investorer
  • Eksterne investorer har en mening om, hvordan du skal drive din virksomhed
  • Eksterne investorer tænker på, hvordan de kan komme ud igen inden for en overskuelig årrække
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her