Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Dine konkurrenter

ideopreti gang

Tal med dine konkurrenter. Ring til dem, og bed dem sende dig deres markedsføringsmateriale og informationspjecer. Bed om en prisliste, eller spørg, om de giver mængderabat eller rabat på store opgaver - det kan give dig en ide om, hvor villige de er til at forhandle pris.

Samtalerne giver dig også et indblik i konkurrenternes måde at drive virksomhed på, deres måde at appellere til kunderne og kvaliteten af deres arbejde og produkter.

Du vil sandsynligvis møde dine konkurrenter i forbindelse med forskellige begivenheder og forretningsarrangementer. Vær imødekommende - de er konkurrenter, ikke fjender. Og du får måske brug for deres hjælp en dag - f.eks. til samarbejde om produktudvikling og markedsføring.
Lyt til dine kunder og leverandører

Spørg dine kunder om, hvordan du klarer dig i forhold til dine konkurrenter. Hold møder med dine leverandører, og spørg dem, hvem de ellers leverer til, og hvad de leverer og hvor meget.

Sådan bruger du din viden om dine konkurrenter

Lav en liste over alle de informationer, du har samlet om dine konkurrenter. Intet er for småt til at komme på listen. Fordel informationerne i tre kategorier:

  1. Hvad gør konkurrenterne bedre end mig?
  2. Hvad gør de dårligere end mig?
  3. Hvad gør vi på samme måde?

1) Hvis du er overbevist om, at konkurrenterne gør visse ting bedre end dig, så må du tage fat om det område og forbedre det. Er det din kundeservice, der halter? Er dine priser uforholdsmæssigt højere end konkurrenternes? Er dine produkter og ydelser svage i forhold til konkurrenternes? Er du for dårlig til at markedsføre dig selv? Har du dårlige leverandører?

2) Udnyt de svagheder, du er faldet over hos konkurrenterne, hvad enten det er deres produkter, deres markedsføring eller deres distribution eller noget helt fjerde. Men bliv aldrig kæphøj ved tanken om din egen styrke. Brug i stedet din tankevirksomhed på at udvikle både dine styrker og svagheder - husk, at dine konkurrenter med garanti også holder øje med dig og lærer af dine fiaskoer og sejre

3) Hvis der er mange sammenfald mellem din og dine konkurrenters måder at drive forretning på og de ydelser/produkter, I tilbyder, så er det på tide, at du tager din virksomhed op til seriøs revision. Hvis du og dine konkurrenter ligner hinanden, hvordan forventer du så, at kunderne skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem jer?

Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her