Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

En effektiv pressemeddelelse

ideopreti gang

At du selv synes, du har en banebrydende nyhed, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at pressen også synes det. Du bør hele tiden overveje, hvilke nyhedskriterier medierne opererer med. Husk, at pressen lever af det, deres læsere finder interessant.

Nyheden skal være tæt på læserens miljø eller på læseren som person. Hvis læseren kan identificere sig med historiens budskab, eller hvis nyheden eller dit produkt har en direkte betydning for læserens hverdag, vil det skærpe interessen og øge din histories nyhedsværdi. Det er også altid godt, hvis du kan sætte personer på din historie. Har dit produkt f.eks. løst et problem for nogen, så er det en god ide at få det med. Indeholder din historie en konflikt, så vil det altid skærpe interessen.

Nyheder er typisk:

  • Kontroversielle, nye og overraskende
  • Underholdende eller ligefrem sjove
  • Tæt på læserens hverdag eller miljø
  • Har direkte konsekvenser for modtageren
  • Afslørende eller fortrolige - ind til nu
  • Har et berømthedsaspekt tilknyttet 

Sådan skriver du pressemeddelelsen

  • Skriv "Pressemeddelelse" på din virksomheds brevpapir
  • Skriv dato på den
  • Skriv som modtager enten "Til redaktionen" eller en redaktør/journalist, du har identificeret på forhånd
  • Lav en fængende overskrift. Du skal ikke gemme det bedste til sidst. Tænk pressemeddelelsen ligesom en avishistorie. Overskriften skal få folk til at ville læse mere
  • Første afsnit i pressemeddelelsen følger din overskrift. Hvad er der sket eller kommer der til at ske? Hvem er involveret og hvor? Overskriften skal indkapsle hele historien. Hvis du slettede resten af pressemeddelelsen, skulle man stadig kunne forstå, hvad det drejer sig om
  • Skræddersy dit budskab til mediet. For lokalavisen kan historien have værdi, bare fordi din virksomhed har bopæl i nærmiljøet. Faglige medier vil gerne have mere substans. Landsdækkende medier søger en relevans for den brede befolkning. Du bør ikke kun lave en pressemeddelelse. Det giver ikke god respons
  • Skriv derefter historiens "hvordan" og "hvorfor". Skriv derefter "hvornår"
  • Citater er meget vigtige. Nogle journalister vil nærmest bare kopiere din pressemeddelelse. Skriv nogle hårdtslående citater, der rammer nyhedskriterierne
  • Hold sproget klart og kort. Du skal skrive korte sætninger. En pressemeddelelse er ikke en annonce. Det handler om læseren. Ikke om dig. Når du refererer til din virksomhed eller dig selv, så gør det i tredje person. Det hedder altså "han" og "den". Ikke "mig" og "os"
  • Angiv dine kontaktinformationer med mobiltelefon og e-mail
  • Send pressemeddelelsen som e-mail - specielt hvis nyhedsværdien er stor, for så sparer du en dag
  • Ofte kan et foto dække hele historien bedre end ord eller en overskrift. Du kan vedhæfte fotos af dig selv, produktet eller eksempelvis en situation hvor dit produkt løser et problem. Læg gerne 3-4 fotos ved, som redaktionen kan vælge imellem. Tilbyd evt. redaktionen et unikt foto, så gengangere undgås hos konkurrenter
  • Følg op på modtageren. Spørg, om de har modtaget materialet. Om de synes, det er interessant, og om du kan uddybe med mere information
Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her