Bloggen

Det er tid til at hæve ambitionsniveauet og optimere din webshop

Har du en webshop, der kører ligeså stille derudaf? Salgene tikker ind og tingene kører rundt. Der er ingen panik, ingen store udsving og ingen overraskelser. Måske trives du med det og så er alt godt.

Men har du lyst til at bryde barrieren og se, hvad din shop kan præstere? 

Arbejd intentionelt med optimering og få mest ud af din trafik. Dermed placerer du dig selv på første række, når projektet får luft under vingerne.

Læs med og få mit bud på 7 konverteringsoptimeringer, du kan lægge ud med, for at skyde væksten i gang.

7 vigtige konverteringsoptimeringer

Det giver god mening for enhver webshop, at holde øje med konverteringsraten. En etableret webshop har typisk en konverteringsrate på omkring 1-2%.

Beregn din konverteringsrate:

(Antal konverteringer / antal besøg) *100

Jeg har samlet 7 forslag til konverteringsoptimeringer, du selv kan lave. 

1. Optimér alle dine tekster på shoppen. Start med de vigtigste kategori- og produktsider. Kvalitetstekst er rygraden i god SEO, som er grundlaget for naturlig vækst. Gennemgå dine metatekster (titler og beskrivelser), kategoritekster og produktbeskrivelser. Alle tekster skal være unikke, søgeoptimerede og handlingsorienterede som på siden her for saxofoner. Der er ingen vej udenom. Du må til tasterne - eller bestikke en tekstforfatter til opgaven.

2. Synliggør praktiske oplysninger, som kunden alligevel altid leder efter inden købet gennemføres. Det kan være oplysninger om levering, fragt, betaling og kontakt. Tydelighed skaber tryghed og handling. Kunden er hurtigt videre til næste shop, hvis hun ikke umiddelbart kan gennemskue hvilke kort man kan betale med og hvornår varen bliver leveret. Skriv de vigtige oplysninger på forsiden, på produktsiden og på betalingssiden.

3. Synliggør knapper, som er vigtige for købsprocessen. Det gælder selvfølgelig selve købsknappen, men også andre knapper, som hjælper kunden igennem købsprocessen. Knapper er næsten en videnskab for sig, men start med at identificere de vigtigste knapper for kunden og optimér dem med størrelse, placering, tekst og farve. Så er du langt. Øvrige knapper, som skal være der, men ikke leder til køb, kan du gøre mindre synlige, fx med en grå farve.

4. Synliggør anmeldelser af din shop og dine produkter. Gør brug af Trustpilot og relevante mærkningsordninger. Ethvert køb kræver tillid og andre kunders anbefalinger øger din troværdighed. Mangler du anmeldelser, skal du ikke være bange for at spørge efter dem. Du må også gerne være specifik i din forespørgsel, så du får nogle svar, du kan bruge til noget. 

5. Tilføj alle relevante betalingstjenester. Hvis kunden mangler sin foretrukne betalingstjeneste, er løbet kørt. På det danske marked er du godt dækket ind til en start, hvis du har dankort, visa og mobilepay. Men vær opmærksom på, at andre lande kan have helt andre foretrukne betalingsmetoder. 

6. Sørg for at alle handlinger på din shop kan gennemføres på mobil uden problemer. Du ved sikkert selv, hvor mange af dine kunder, der besøger din shop på mobilen. Jeg gætter på, at det er over halvdelen. Gør hvad du kan, for at lægge den røde løber ud for mobilbrugerne. Gør det så let som muligt. 

7. Fokusér på din kundeservice og øg genkøbsraten. God kundeservice kan være en vigtig nøgle til vækst. Det koster hurtigt mere i tid og penge at skaffe nye kunder, end at fastholde de kunder, du har. Kan du få førstegangskøbere til at købe igen, er du et skridt tættere på en loyal kunde. Overvej, hvordan du kan øge din genkøbsrate. Hvad vil få dine kunder til at vælge dig igen - og kan du give dem det?

Prøv dig frem og test én hypotese ad gangen

Du kan sikkert selv finde på flere optimeringer, når du kommer i gang. Konverteringsoptimering består af lige dele data og sund fornuft. Alle shops er forskellige og nogle optimeringer vil have større effekt for dig end andre. Prøv dig frem og test én hypotese ad gangen. Start der hvor du mener, værdien for din forretning er størst.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Tags:
Trenden med live shopping på sociale medier har godt fat i begrænsningens kunst. Det er lige nu, det sker. Det er live og der er flere købere med i kapløbet. Ingen pæn kø - det er bare først til tasterne og først til mølle.
Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Når vi snakker salg og marketing, falder snakken tit på leads og leadgenerering. Men hvad er det for noget?

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Jeg tager dig med en tur igennem indholdstrekanten og så tør jeg godt love, at du kommer ud på den anden side med mindst én god idé, du kan nå at eksekvere på inden frokost.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Overvejer du at lukke din facebookgruppe, fordi den ikke virker? Selvom den ser ud til at være stendød, så vent lige med at slå den helt ihjel. Giv den lige en måneds tid med lidt effektiv hjertemassage. Jeg viser dig hvordan. 

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

”Content is King” Sådan skrev Bill Gates tilbage i 1996. Under denne catchy overskrift beskrev han de enorme muligheder for både at fremstille og publicere indhold af enhver tænkelig art, som netop internettet bragte med sig. I dag, knap 25 år efter den ikoniske udtalelse, er mængden af content nærmest eksploderet.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Her får du lidt guf til værktøjskassen, som hjælper dig med at skrive bedre tekster.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Forestil dig, at du ligger på stranden og sipper cocktails, mens du tjener penge.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Her ser vi på hvordan du giver dit bedste "visitkort" et servicetjek.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Læs om Inbound marketing. Det lugter lidt af Content marketing, men har en teknisk lyd. Fokus er mere snævert på leadgenerering og marketing automation.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Når du har lavet det fedeste indhold, men ingen ser det, kan man fristes til lidt filosofisk spørge, om du så overhovedet har lavet det?

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Her får du 3 bud på, hvordan du får det bedste ud af din business profil på sociale medier – uden at gøre det samme som alle andre.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Her får du 4 grundlæggende adfærdspsykologiske tips, som er lette at implementere. Så er du i gang.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Her får du 5 tips til synergi mellem dit SEO-arbejde og Content Marketing.

Jonathan Bräun…

E-handelskonsulent og Search Marketing Specialist

Jeg havde lagt en plan. Der var 7 måneder til jeg skulle gå fuld tid. Men så.. Læs her hvorfor jeg mener du bør gå fuld tid tidligere end planlagt.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.